Seitan steg med fyld

De sidste par år, har jeg spist nøddesteg juleaften (ja, ja, jeg ved godt det er tidligt at tænke på jul, men maden bliver jo klart bedst, hvis man øver sig i rigelig god tid!) og jeg havde tænkt at jeg i år skulle lave en steg af seitan. Aftenens steg var tænkt som en forløber til julestegen. Den var dog så vellykket, faktisk vildt god, at jeg nu ved, præcis hvad jeg skal have jule aften 🙂

Smagen og konsistensen var helt perfekt. Selvom opskriften lyder lidt indviklet, var den ret nem at lave. Så lad dig ikke skræmme væk… Den er perfekt med brune kartofler og lidt sovs til.

Opskrift seitan steg med fyld

5 dl seitan/gluten (se “Vigtigt i mit køkken“)

1/2 dl gærflager (se “Vigtigt i mit køkken“)

1 1/2 tsk timian

1 tsk salvie

1 tsk rosmarin

1/4 tsk peber

3 1/2 dl boullion

2 1/2 dl kogte kidneybeans (eller andre bønner)

1 fed hvidløg

1 spsk tahin

2 spsk engelsk sauce

Lidt ekstra boullion (ca 2 dl) til bagningen

Fyld:

100 g løg

100 g champignon

1/2 tsk timian

1 dl valnødder

1 håndfuld frisk persille

1/2 spsk HP sauce

salt og peber

Blend boullion, bønner, hvidløg, tahin og engelsk sauce grundigt.

Bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt boullion blandingen og ælt dejen meget grundigt sammen til en god sej dej.

Lav fyldet: Hak løg og champignon fint (jeg bruger en minihakker) og svits i lidt plantemargerine ved middelvarme, til løgene bliver bløde. Tilsæt fint hakkede valnødder, hakket persille, HP sauce og timian. Smag til med lidt salt og peber. Tag af varmen.

Rul dejen ud på bordet i en rektangel, der er lidt længere end det fad du vil lave stegen i. Kom fyldet på og fordel det, således at der er en kant på 2-3 cm uden fyld, hele vejen rundt. Rul stegen sammen og luk enderne god til.

Smør formen og læg stegen med “samlingen/sømmen” nedad. Fyld formen helt ud i enderne, men lad der være ca 1-2 cm på hver side til boullion. Når boullionen er hældt på pakkes stegen og formen ind i staniol, først den ene vej rundt og så den anden vej. Seitan udvider sig ved tilberedning, så indpakningen skal være fast og må ikke kunne give sig. Stil stegen i ovnen, ved 200 grader (varmluft) i 40 minutter. Tag stegen ud, pak den forsigtigt ud, overhæld den med lidt mere boullion, pak den ind igen og bag den yderligere 30 minutter. Åben den igen, hæld lidt boullion over, pak den ind en sidste gang og lad den bage færdig i 20 minutter.

Lad stegen hvile 5-10 minutter og vend den forsigtigt ud på et fad. Skær gavmilde stykker og nyd den med det tilbehør du bedst kan lide.

Velbekomme 🙂

Reklamer

2 responses

  1. Det ser rigtig godt ud! Jeg har dog lidt problemer med at finde ud af, hvornår seitan skal lege med – skal det blendes med bønnerne, eller først æltes i bagefter? 🙂

  2. Hej Thomas
    Seitan er en tør ingrediens, minder jo lidt om mel, så det blandes med det andet tørre ingr. (krydderier og gærflager). Den tørre blanding æltes så sammen med alt det “våde” (boullion, bønner, hvidløg, tahin og engelsk sauce).

    Det er generelt, når man laver seitan: lav to skåle, en med det tørre (herunder seitan/gluten melet) og en med det våde. Ellers kan man ikke rigtig komme til at fordele de forskellige ingredienser.
    🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: