Risengrød og Ris a la mande

Endelig lykkedes det 🙂 Jeg har lavet en fantastisk Ris a la mande! Intet mindre. Jeg har forsøgt mig med mange variationer, med grød på mandel mælk, soyaflødeskum, uden “skum” osv. Nogle af retterne er blevet ganske ok og velsmagende, de har bare ikke kunne erstatte ris a la manden juleaften og jeg har savnet den dessert, som jeg ellers kun spiser den ene gang om året. Derfor havde jeg sat mig for, at blive ved med at eksperimenterer indtil jeg fandt en lækker afløser. Og nu er den der. Jeg har testet den på både veganere og ikke veganere og der er bred enighed om at den smager af… ris a la mande og er superlækker. Så i år ved jeg hvad desserten er efter julemaden.

Men allerførst skal der laves risengrød og “flødeskum”

Opskrift Risengrød

160 g grødris

2 l soyamælk (uden vanille)

1/2 stang flækket vanille

Kom alle ingredienserne i en tykbundet gryde. Bring grøden i kog, under hyppig omrøring. Skru ned og lad grøden små koge i ca. 40 minutter tilden har den ønskede konsistens. Den skal ikke være for tyk. Rør hyppigt undervejs, så grøden ikke brænder på.

Server med kanel-sukker.

Velbekommen 🙂

Opskrift “Flødeskum”

Denne måde at tilberede flødeskumserstatning på, er jeg faldet over på amerikanske veganske madblogge flere gange og nu skulle den altså testes:

1 ds kokosmælk (ikke light, tag den fedeste du kan finde)

1 tsk agavesirup

1/4 tsk vanillepulver

Kokosmælken skal stå på køl i mange timer, gerne dagen før. Køl piskerisene ned en times tid før du pisker skummen. Når du åbner dåsen, hælder du det vandige fra. Fedtet har samlet sig i en stivnet klump i toppen. Fedtet kommes i en skål sammen med sirup og vanille og piskes til skum med de kolde piskeris. Skummen kan fint laves dagen før. Opbevar den i en beholder med låg i køleskabet.

Også rigtig god til kager 😉

Opskrift Ris a la mande

500 g kold risengrød

1 spsk sukker

2 tsk vanillesukker

50 g fint hakkede mandler

skum fra en dåse kokosmælk

Rør risengrød, sukker, vanillesukker og mandler grundigt sammen med en ske. Vend skummen i. Server grøden kold, gerne med varm kirsebærsovs. HO-HO-HO

Velbekommen 🙂

Reklamer

2 responses

  1. Supergod og nem opskrift! Jeg har lige lavet den med stor succes – tusind tak 🙂

    1. Dejligt at høre 🙂
      Og glædelig jul og godt nytår

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: