Monthly Archives: februar 2013

Seitan med ingefær

Seitan er dejlig hurtig mad. Hvis du selv laver din seitan fra gluten, kan du roligt lave en større portion end du spiser. Det kan fint holde sig op til 10 dage i køleskabet. Så skærer du blot det af du skal bruge undervejs. Hvis du ikke selv laver seitan, kan du købe en glimrende seitan på glas fra Rømer, har du ikke en helsekost i nærområdet der sælger det, kan du købe det i flere net-helsekostbutikker. Seitan på glas er langtidsholdbar, så det kan godt betale sig at købe mange glas.

Nå men tilbage til aftenens hurtige mad…. 🙂  Jeg har hele dagen haft en lyst til seitan og selvfølgelig skulle der ingefær i! Jeg synes at lidt sødt passer rigtig godt til ingefær, især hvis det er en frisk lidt stærk ingefær jeg bruger. Derfor valgte jeg at kombinere med masser af ærter og broccolistilk (smid aldrig broccolistilk ud, skær den i små stænger og brug dem i pande, gryde, wok og ovnretter). Resultatet blev en skøn frisk ret, som varmt kan anbefales.

Opskrift Seitan med ingefær

50 g fint snittet ingefær

100 g broccoli stænger

200 g ærter (helst de fine, med en lidt sød smag)

200 g hakket seitan

1 tsk chiliflager

2 tsk cajunmix eller rød karry

1,5 dl sojafløde

1,5 dl vand

Svits ingefær, broccolistænger og krydderier i et par minutter ved middel varme. Tilsæt seitan og svits i yderligere 3-4 minutter. Tilsæt ærter, bruger du frosne ærter, så lad dem lige tø på panden, før du tilsætter sojafløde og vand. Bring retten i kog og skru ned. Lad den små koge til den er kogt lidt ind (tager ca 5 minutter). Smag til med soja eller salt. Spis retten til pasta, ris, bygkerner, bulgur eller lækkert groft brød. En dejlig nem og sund hverdagsret.

IMG_2380

 

Velbekommen 🙂

Reklamer

Ingefær pølse

I den kommende uges madpakker venter der Ingefær pølse. Det er en seitan pølse, som jeg har valgt at krydre med frisk ingefær. Vær opmærksom på, at smagen af tørret stødt ingefær er lidt anderledes end smagen af den friske. Tørret stødt ingefær er ikke så skarpt og forfriskende i smagen. Men i øvrigt også et glimrende krydderi. Jeg har nævnt det før, men gør det lige igen…. Seitan er dejlig nemt at lave selv, det laves af hvedegluten. Du kan købe gluten på http://www.veganwondeland.de. Du kan også lave det selv af hvedemel, som du vasker men jeg har altid syntes det så besværligt ud og ret vandforbrugende. Jeg køber min gluten (hvis nogle af mine læsere kender til en dansk butik der sælger gluten, så giv endelig besked) og laver selv seitan af den. Magert, proteinrigt, lækkert og billigt!

Opskrift Ingefær pølseIMG_2376

5 dl gluten

1,5 dl gærflager

2 tsk salt

2 tsk timian

2 tsk hvidløgspulver

1 tsk karry

2,5 dl vand

1 spsk citron saft

1 spsk HP sauce

1 spsk fint revet ingefær

Bland de tørre ingredienser i en skål. Bland de våde ingredienser (revet ingefær er en våd ingr.) i en anden skål. Hæl de våde i det tørre og ælt seitanen grundigt. Det er en ret sej masse at arbejde med. For to pølser og pak dem grundigt ind i staniol. Damp dem i 45 minutter. Køl dem af og brug dem som pålæg eller skær dem i små tern til gryderetter, eller skær 1-1,5 cm tykke skiver, steg dem på en pande og spis til f.eks. ris med grønt i kokossauce.

IMG_2373

Velbekommen 🙂

Mayonaise af cashew nødder

Af alle de mayonaise variationer jeg har lavet, er denne ubetinget den bedste og nemmeste… Den tager ca 10 minutter alt tilberede og så er den klar til brug. Tilsæt presset hvidløg, hvis du ønsker aioli, eller du kan krydre den efter smag og behag. Den er også god som dressing eller til smørepålæg.

En hurtig og lækker salat til rugbrøddet kan du lave af et glas af de tynde hvide asparges  (snittes i 0,5-1 cm stykker), tilsvarende mængde fint hakket champignon fra glas, en knivspids røget paprika, og 0,5 tsk paprika. Vend ingredienserne i et par spiseskefulde mayonaise. Anret på rugbrød og pynt med tomat skiver og karse 🙂

Opskrift Mayonaise af cashew nødder

260 g cashew nødder

2,5 dl vand

1 tsk salt

1 spsk oliven olie

1 tsk hvidvinseddike

peber

Blend alle ingredienserne sammen, grundigt, til du har en jævn mayonaise. Ønskes en lidt tyndere konsistens kan du tilsætte en anelse mere vand, men vær forsigtig, så den ikke pludselig bliver for tynd. Smag til med salt, peber og evt et par dråber hvidvinseddike.

IMG_2370

 

Velbekommen 🙂

Rødbede og ingefær x 2

Rødbedens sødme og ingefærens friske smag passer utrolig godt sammen. Hertil aften lavede jeg to små retter med fokus på rødebede og ingefær. Den ene var en lun ret, stegt rødbede og ingefær. Den anden var en råkost med rødbede og ingefær. Hertil fik vi linsedeller og perlebyg 🙂 Begge retter er nemme og hurtige at tilberede.

Opskrift Stegt rødbede og ingefærIMG_2359

300 g rødbeder i tern

50 g fint hakket løg (brug evt minihakker)

40 g små ingefær tern

olie

salt og peber

De snittede grøntsager steges i olie ved middel varme i 10-15 minutter. Vend dem hyppigt undervejs. Smag til med salt og peber.

IMG_2366

Opskrift Råkost med rødbede og ingefærIMG_2363

300 g skrællede rødbeder

60 g ingefær

2 stængler bladselleri

1 æble

1 spsk balsamico

1 dl solsikkekerne

Riv rødbeder og æble groft. Riv ingefære helt fint. Snit bladsellerien i fine tern. Bland alle ingredienserne i en skål.

IMG_2369

Velbekommen 🙂

Smoothie med blandet frugt og ingefær

Smothie kan laves på utallige måder. Skal du have en frisk opkvikkende smoothie, så prøv denne variation. Jeg har brugt frossen blandet frugt fra Føtex (jordbær, mango, fersken, pære). Fordelen ved frossen frugt er at du ikke behøver bruge isterninger. Jeg bruger frugten helt frossen, eller lader den lige ligge 10 minutter, så den er lidt lettere at blende.

Opskrift Smoothie med blandet frugt og ingefær

150 g blandet frossen frugt

10 g frisk revet ingefær

2,5 dl madelmælk (eller anden plantemælk)

1 spsk chia frø

Alle ingredienserne undtagen chiafrøene blendes sammen til passende konsistens. Kom plantemælken i lidt ad gangen. Hæld smoothien i et glas og drys chiafrøene over. Hele portionen rækker til et fint lille morgenmåltid, eller du kan dele med andre og lade den være et tilbehør.

IMG_2357

Velbekommen 🙂

Perlebyg med peberfrugt og tofu

IMG_2367Som et alternativ til ris og pasta kan vi med fordel bruge perlebyg. Perlebyg udmærker sig ved at have et lavt glykæmisk indeks. Når vi vælger
fødevare med lavt glykæmisk indeks, er vores blodsukker mere stabilt og hermed nedsættes risikoen for bl.a. hjertesygdomme og diabetes. Da blodsukkeret ikke får så store udsving, når vi spiser fødevare med lavt glykæmisk indeks, får vi mindre trang til at spise sødt og holder os mætte i længere tid. Så kom igang med at spise den sunde perlebyg! Her har jeg lavet den som et eksempel på hvordan man kan lave en “risotto-ret” i en langt sundere version.

 

 

 

Opskrift Perlebyg med peberfrugt og tofu

300 g peberfrugt (gerne i flere farver)IMG_2334

100 g porre

2 fed hvidløg

1 tsk sød paprika

1 lille rød chili

200 g fast tofu

500 perlebyg

1 tsk rosmarin

1 tsk timian

salt og peber (efter smag)

olie

vand

Snit peberfrugterne i smalle strimler ca 3-4 cm lange, snit porre, chili og hvidløg fint. Hak tofuen i små tern. Svits grøntsager, tofu og paprika ved middelvare til porrene er bløde. Tilsæt salt, peber, rosmarin, timian og perlebyg og svit et par minutter til. Dæk retten med vand og lad den simre under låg. Rør i retten flere gange undervejs. Tilsæt evt lidt vand løbende. Kogetiden er ca 20 minutter, men læs på den perlebyg du har købt, da det kan variere. Spis den som den er, eller med en sprød salt til.

IMG_2339

Velbekommen 🙂

Ingefær og spinat suppe

Ingefær er et superlækkert krydderi, med en let krydret og frisk smag, som vi sagtens kunne bruge mere i de danske køkkener. Ikke kun i kage og slik, men også i den daglige madlavning. I den kommende tid, vil jeg sætte fokus på ingefæren og give eksempler på, hvordan vi kan bruge ingefæren på forskellig vis.

Opskrift Ingefær og spinat suppe 

45 g snittet ingefærIMG_2342

150 g hakket løg

2 fed hakket hvidløg

1 tsk knust chili (du kan også bruge frisk chili)

1 l bouillion (f.eks. 1 liter kogt vand og 1 spsk herbamare)

2 dl grønne linser

200 g spinat

165 g kokosmælk light

saften  fra 1 limefrugt

olie

salt og peber

Svits løg, hvidløg, ingefær og chili i olie ved middel varme til løgene bliver klare. Tilsæt bouillion og linser. Bring suppen i kog, læg låg på og lad den koge i ca 30 minutter, til linserne er helt møre. Tilsæt spinat og kokosmælk og lad suppen småkoge under låg i yderligere 5 minutter. Blend suppen med en stavblender. Tilsæt limesaft og smag til med salt og peber. Drys med ristede græskarkerne ved servering. En superlækker, mager vitaminbombe.

IMG_2345

Velbekommen 🙂

Fyldig Kikærtesuppe

En af kikærternes mange fine egenskaber er deres nøddeagtige konsistens og smag. Denne egenskab kan bruges fuldt ud ved at lave en suppe med masser blendede kikærter i. Den give en næsten cremet konsostens. Rent guf. Suppen mætter meget og er derfor rigtig god som hovedret. Hvis du bruger den som forret, så server den i små portioner 😉

Suppen kan fint stå alene, men jeg synes nu det er lidt hyggeligt med lidt til. Jeg valgte at lave sprøde brød med grillet vegansk skæreost.

Opskrift Fyldig KikærtesuppeIMG_2316

2 tsk herbamare (se “vigtigt i mit køkken“)

8,5 dl kogende vand

175 g revet gulerod

175 g fint hakket løg

2 fed fint hakket hvidløg

1 tsk stdt spidskommen

0.5 tsk paprika

0,25 tsk cayennepeber

1,5 tsk salt

1 spsk citronsaft

400 g kogte kikærter

olie

peber

Opløs herbamare i det kogte vand. Blend kikærter og ca halvdelen af vandet til en ensartet cremet konsistens. Svits grøntsagerne ved middel varme i ca 8 minutter. Tilsæt spidkommen, paprika, cayenne og salt. Svits et par minutter til. Tilsæt resten af ingredienserne og bring suppen i kog. Skru ned og lad den simre 5-10 minutter. Smag til med salt og peber. Server den helt varm.

IMG_2319Velbekommen 🙂

Vegansk skæreost

IMG_2307

Jeg må bekende kulør som oste-elsker. Men når nu de danske butikker ikke er helt fremme i skoene mht at indkøbe veganske oste, ja så må vi jo selv lave dem! Jeg har allerede givet et par bud her på bloggen på hvordan en blød ost og en smøreost kan laves. Her kommer så et bud på en skæreost. Denne opskrift er en mild basisost. Du kan selv skrue op for krydrierne. Vil du have en lidt stærkere version, kan du tilsætte lidt ekstra hvidvinseddike, sennepspulver eller lidt purløg(hakkes sammen med nødderne fra starten). Du kan også lave en chiliost, paprika/tomat (en anelse paprika og lidt tomatpure giver lidt cheddar smag), basilikum osv. Prøv dig frem og varier din ost.

Spis den på brød med grønt til, kom den i en varm toast eller giv den en tur i ovnen evt på grill funktion. Mums… 😀

Opskrift Vegansk skæreost

1 tsk herbamare (se “Vigtigt i mit køkken“)

1/2 dl kogende vand

1,5 dl cashew nødder

0,5 dl gærflager (se “Vigtigt i mit køkken“)IMG_2310

2 tsk løgpulver

1 ts hvidløgspulver

0,5 tsk salt

3,5 dl soya mælk

2 spsk olivenolie

1 dl agar agar (købes i helsekostbutikker også via nettet)

1 spsk hvidvinsbalsamico

1 spsk tahin

Opløs herabamare i det kogende vand. Hak nødderne i en foodprocessor til de er helt findelte, pas på de ikke bliver til “smør”. Tilsæt gærflager, løgpulver, hvidløgspulver og salt og kør en omgang til med foodprocessoren. Varm soyamælk, olie og agar agar op i en gryde under omrøring. Lad det simre i 6-7 minutter under stadig omrøring. Kom alle ingredienserne i foodprocessoren og lad den arbejde til massen er helt jævn. Det tager 4-7 minutter alt efter maskinens effektivitet. Smag til med salt. Hæld ostemassen over i en passende form og stil den køligt til næste dag. Og så er det bare i gang med at nyde osten.

IMG_2312

IMG_2313

Velbekommen 🙂

Broccoli og pasta i cremet sovs med ovnstegt tofu

Broccolien skal ikke glemmes når vi taler om kål. Nyd denne proteinrige kålsort rå, kogt, dampet, bagt eller stegt. Du kan komme broccoli i det meste. Her har jeg brugt den i en ovnret med en cremet sovs af solsikkekerner. Jeg brugte en pastarest, hvis ikke du har det må du lige koge lidt inden. Brug glutenfri pasta eller ris i bunden, i stedet for almindelig pasta, hvis du skal have retten glutenfri. En dejlig ret til pasta/ris rester. Jeg valgte at servere ovnstegt tofu til, men stegt seitan eller linsedeller ville også have været fint til.

Opskrift Broccoli og pasta i cremet sovs med ovnstegt tofuIMG_2301

2,5 dl solsikkekerner

100 g revet rulerod

50 g hakket løg

2 fed hvidløg

3 dl bouillion

1 spsk citronsaft

2 spsk tomatpure

2 spsk majsstivelse

0,5 tsk salt

lidt peber

olie

Læg solsikkekernerne i blød mindst to timer før, men gerne flere timer inden. Gulerod, løg og hvidløg svitses ved middelvarme i 5-8 minutter til løgene er klare og gulerødderne let bløde. Blend alle ingredienserne til en cremet masse. Smag til med salt og peber.

500 g broccoli

kogt pasta til 2-3 personer

200 g fast tofu

olie

balsamico

soya

salt og peber

Lav en lage til tofuen af olie, balsamico, soya, salt og peber. Pensl tofuen på begge sider og læg den på en bageplade med bagepapir.

Damp broccolien i ca 4 minutter. Læg pasta og broccoli i et ovnfastfad, hæld solsikkesovsen over. Stil begge dele i en 220 grader varn ovn i 20 minutter. Tag broccoli/pasta retten ud og slut af med at grille tofuen nogle minutter.

IMG_2306

 

Velbekommen 🙂