Bønnedeller

Jeg har flere gange lovprist de små mungbønner… og nu gør jeg det igen 🙂 Mungbønner skal ikke ligge i blød og smager skønt!!! De fås i både røde og grønne og redder mig ofte 🙂

Til disse deller har jeg brugt røde mungbønner. Når jeg laver bønner, som skal i delle-fars, koger jeg dem lige 5 minutter ekstra, så er de utrolig lette at arbejde med. Farsen kan krydres på alle måder. Denne opskrift er en relativ neutral krydring. Disse deller kan bruges til stort set alt tilbehør og så er de fantastiske i madpakken!

Opskrift Bønne deller

250 g røde mungbønner

1 spsk herbamare, eller anden bouillon ( salt kan også bruges)

Vand

150 g champignoner

150 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk tomatpure

2 spsk HP sauce

1 spsk soyasauce (fås også glutenfri)

1,5 tsk røget paprika

2 tsk timian

2 tsk rosmarin

1,5 dl havregryn

peber

ca 1,5 dl mel (mængden varierer alt efter farsens væske indhold) (brug majs-, kikærte- boghvedemel til glutenfri version)

Olie til stegning

Kog bønnerne i rigeligt vand med bouillonen til de er møre (45 – 65 minutter)

Champignon, løg og hvidløg hakkes helt fint i en minihakker eller foodprocessor. Mos de kogte bønner ud, evt i foodprocessoer. Bland alle ingredienser, undtagen mel og rør farsen grundigt igennem. Smag den til med salt, peber og hvad du synes. Til sidst tilsættes melet og røres ind i farsen. Den må ikke være for flydende. Dellerne skal lige præcics holde formen, når du sætter dem på panden.

Steg dem ved middelvarme til de er gyldne/brune på begge sider. Server dem til… Alt 😛

I dag med stuvet spidskål/champignon m chili og kogt blomkål… det er jo kålsæson!

IMG_3979

Velbekommen 😀

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: