Monthly Archives: februar 2015

Kinakåls madder – let frokost

De inderste blade i kinakålen er små, faste og smagfulde. Hvis du gerne vil spare på brødet, eller blot skal have et hurtigt let måltid, så brug disse små fine blade. De gør sig også godt som en lille forret og de allermindste er perfekte som canapeer eller pindemadder. Kom det på dem, som du har og godt kan lide. Her er de lavet med hummus og pyntet med rødpeber, avocado, agurk, rødløg og saltede ristede græskarkerner. Nemt, sundt og kalorielet (ja jeg er lidt obs på kalorierne, det er prisen for min mad-glæde 😉  ). Her indtaget med et glas rødbedejuice fra Rynkebys green juicing. IMG_4409

Velbekommen 😀

Reklamer

Rispapir ruller med marineret seitan

IMG_4407 Rispapir ruller kan jo egentlig fyldes med hvad man har lyst til. Her til aften lavede jeg dem med marineret seitan og en masse dejlige grøntsager, bla. kinakål 😉 Når jeg laver seitan laver jeg en stor portion og fryser gerne en del af det ned. Så er der nem og lækker mad på ingen tid. Her har jeg marieneret den optøede seitan og herefter stegt den sprød. Men du kan bruge den til det du har lyst, wok, paneret og stegt, i gryderetter m.v. Marinret og stegt seitan passer rigtig godt til risrullerne (hvid du ikke bryder dig om rispladerne, kan de skiftes ud med tangplader). Du kan bruge rullerne som forret, en måde at servere grøntsager på eller som et måltid i sig selv. Oftest er de et måltid i sig selv, hjemme hos os og da vi har forskellige yndlingskombinationer, hvad grøntsagerne angår, samler vi dem inde ved bordet. En rigtig hyggelig spise 🙂 Og så er den mager…. Det er lidt svært af give en opskrift til risruller, så dette er mere ment som en inspirations-post. Vælg de grøntsager du vil bruge. Jeg synes nedenstående er særlig gode: Rødbede Gulerod Squash Kina radisse Forårsløg Agurk Kinakål Hjertesalat Avocado Peberfrugt BladselleriIMG_4406 Store champignoner Alle grøntsager skæres i tynde strimler. Til rødbede, squash, kina radisse og gulerod kan du med fordel bruge et julienne-jern. Seitanen skæres i tynde strimler. Marinaden lavede jeg af oliven olie, teriyaka sauce (eller soya), lidt tomat pure, paprika, løgpulver, tørret knust chili, rosmarin og lidt peber. Seitanen bliver bedst hvis den får lov at ligge i marinaden i et par timer. Lige inden servering, steges den sprød ved god varme. I stedet for seitan, kan du også marinere og stege en lidt fast tofu. Stil fade med grøntsager, seitan og rispapir ind på bordet. Herudover skal du bruge et fad med vand, som er stort nok til at rispapiret kan ligge i det (en rund tærteform er perfekt, du kan lige se min i udkanten af billedet). Læg dit rispapir i blød i 10 sekunder, tag det over på din tallerken. Kom det fyld på, du har lyst til og rul. Dyp evt i soya sauce og sød chili sauce. IMG_4405

Velbekommen 😀