Monthly Archives: januar 2016

Bagt blomkål – til os der elsker blomkål!

Jeg tror aldrig jeg bliver træt af kål. Der er så mange varianter af kål og de kan hver især tilberedes på mange forskellige måder. I dag har jeg bagt blomkål til min frokost. Spis den på ristet brød, som tilbehør til f.eks. linserdeller, eller blot med en kogt kartoffel. En ret som indeholder godt under 100 kcal pr 100 g.

Saucen jeg har hældt over er cremet og lækker og egner sig også rigtig fint til lige at vende en portion pasta i, det er en meget kalorielet sauce, hvor alle kan være med…. også ungerne 🙂

Opskrift Bagt Blomkålimage

Sauce:

30 g gulerod i små stykker

150 g kartoffel i små stykker

1/4 tsk herbamare

Vand

1/4 tsk løgpulver

1 tsk hvidvins eddike

1 spsk gærflager

salt og peber

550 g blomkåls buketter

120 g ærter

Kom kartofler, gulerod og herbamare i en lille kaserolle, med vand så det lige dækker. Kog under låg, til det er helt mørt. Blend heleherligheden med gærflager, løgpulver og eddike. Smag til med salt og peber.

Kog blomkålsbuketterne en smule. Der skal stadig være godt bid i dem. Fordel buketterne i et ovnfast fad, hæld ærterne og derefter saucen over. Bage blomkålen 20 minutter v 175 grader (varmluft).

Her nydt til frokosten på en skive brød.

image

Velbekommen 😀

En let morgenmad

Jeg elsker smoothies…. Det er nemt, sundt, kalorielet og smager jo fantastisk.

Her er min favorit morgen smoothie. Den indeholder alt hvad du har brug for til at starte dagen, på lige under 200 kcal 😉

 

Opskrift Morgen Smoothie

100 g frosne blåbær

20 g hamp protein

150 g plantemælk

et drys hakkede nødder

Kom bær, hamp protein og plantemælk  i en blender. Blend godt i gennem og hæld smoothien i et glas. Drys nødder over og nyd et velafbalanceret måltid.

IMG_6125

Velbekommen 😀

Kiksuppe med stegt Oumph 

Hvad er bedre i vinterkulden end en solid suppe?! En varm, fyldig suppe som mætter 😋

Jeg kan godt lide den lidt tyktflydende i konsistensen, men du spæder bare op med vand, hvis du er til lidt tyndere supper.

Oumph er et soja-produkt, som pt forhandles i Føtex. Det har lidt konsistens som kylling og egner sig rigtig fint til stegning. Smagen er rimelig neutral, men det er nemt at spice det lidt op.

En kalorielet ret, som også er god til børn.

Opskrift kiksuppe med stegt Oumph

900 g kikærter fra dåse

200 g porre

100 g gulerod

150 g squash

1 tsk rosmarin

1 tsk timian

1 tsk knust spidskommen

1 spsk karry

3 fed oliven olie

1,5 L bouillon

Lidt olie

Saften fra 1-2 lime

280 g Oumph, thyme & garlic

Snit grøntsagerne groft og svits dem sammen med krydderierne i olien, i ca 5 minutter. Tilsæt kikærter og bouillon. Bring suppen i kog og lad dem små koge i 25 minutter.  Tag suppen af varmen og blend den grundigt i gennem. Tilsæt saften fra en lime og smag herefter til med salt, peber og ekstra lime.

Hak Oumph i små stykker. Svits dem sprøde i lidt olie.

Server suppen rygende varm, med et drys Oumph.



Velbekommen 😀