Tag Archives: pasta

Pasta med kål og mild safransauce

I går lavede jeg en let og lækker ret, som er super til den travle hverdag. Jeg valgte at bruge både broccoli og blomkål, men brug det du har, eller bedst kan lide. Kort tilberedningstid, lavt kalorieindhold og masser af alt det sunde.

Saucen er en mild safransauce. Hvis du ikke har eller vil købe safran, så spring det over. Mange steder kan man erstatte det med gurkemeje. Men i denne milde sauce, vil smagen af gurkemeje nok blive for bitter og “tør”.

Jeg har valgt at servere den med fettuccine pasta af grønne soyabønner. Det er jo en lidt anderledes pasta, hvis du ikke kan lide den, så brug almindelig pasta.

Opskrift Pasta med kål og mild safransauce

Sauce:

700 ml boullion

2 spsk gærflager (se vigtigt i mit køkken)

3 spsk majsstivelse

4 spsk soyafløde

lidt safran (lidt mellem to fingre…svært at måle små mængder)

lidt revet muskatnød

frisk kværnet peber

Pasta til 4 pers.

1 blomkåls hoved

1 stort bundt broccoli

Kog blomkål, broccoli og pasta, til de konsistenser du forestækker. Kom alle tre dele i et fad.

I mens laver du saucen. Bring boullionen i kog, tilsæt gærflager, safran, muskatnød og peber. Rør majsstivelsen og i en kop med en lille smule koldt vand og hæld det i saucen under omrøring. Lad saucen småkoge i et par minutter. Tag den af varmen og tilsæt soyafløden. Smag til med salt og peber.

Hæld 2/3 af saucen over kål og pasta og vend den i fadet. Hæld resten af saucen over. Server straks, evt med linsedeller. Vupti…serveret på 20 minutter.

fullsizeoutput_a52

Velbekommen 😀

 

Mac-and-no-cheese

Amerikanerne elsker deres “mac and cheese” og jeg har også altid syntes det var lækkert, på en lidt fed måde 😉

Her er en vegansk, sund version af retten, som smager fantastisk. Traditionelt spises retten som den er, uden tilbehør… men jeg er jo ikke amerikaner og kan derfor risiko-frit servere retten som jeg vil. Jeg synes sæsonens dampede  grøntsager og linsedeller er perfekt til mac-and-no-cheese.

En ret som er super, hvis du har gæster med ikke veganske børn! Meget mild og cremet.

Opskrift Mac-and-no-cheese

Saucen:

100 g bagt gæskar (Bages mør i ovnen, ca 40 min v 180 grader)IMG_5809

110 g kogt kartoffel

30 g cashewnødder

ca 2 dl vand (brug gerne kartoffelvandet)

2 1/2 spsk gærflager

1/4 tsk løgpulver

2 tsk citronsaft

1 tsk salt

salt og peber

——

400 g pasta (evt glutenfri pasta)

Lidt purløg

Kog pastaen al dente. Kom alle ingredienser ingredienserne til saucen i en blender. Blend til konsistensen er helt cremet.

Kom den kogte pasta i et ovnfast fad, hæld saucen over, drys purløg på og vend det rundt. Gratiner ca 8 min ved 200 grader.

Server retten alene, eller med det tilbehør du har lyst til.

IMG_5811

Velbekommen 🙂

Pasta med bønne-boller i tomatsauce

Pasta med kødboller i tomatsauce er en af de retter, som de fleste børn er vilde med. Her er min veganske variant, lige så lækker og børnevenlig! Retten er mild netop af hensyn til børns mere følsomme smagsløg. Hvis du gerne vil have den mere kraftig i smagen kan du krydre den op med mere hvidløg, chili, paprika og cayenne. Jeg laver selv tomatsaucen, men den kunne erstattes af en færdigkøbt, hvis det skal gå meget hurtigt.

Når bønne-bollerne er stegt (inden du kommer dem i tomatsaucen) er de særdeles egnet til nedfrysning. Lav en dobbelt portion, så er der ekstrem hurtig hverdagsmad til en travl aften 😉

Opskrift Bønne-boller i tomatsauce

Bønne-boller:

350 g kogte sorte bønner20130817-213828.jpg

150 g champignoner

1 dl havregryn

1 dl mel

1 spsk HP sauce

1 tsk balsamico

0,5 tsk løgpulver

0,25 tsk spidskommen

2 knivspids cayenne peber

0,5 tsk paprika

0,5 tsk salt

Tomatsauce:

100 g løg

75 g peberfrugt

35 g sorte oliven uden sten

2 fed hvidløg

700 ml mosede tomater (eller hakkede tomater)

2 dl vand

1 spsk frisk hakket basilikum

salt og peber

oliven olie

Kom alle ingredienserne (undtagen mel og havre gryn) til bønne-bollerne i en foodprocessor og kør ved lav hastighed. Der må stadig godt være lidt bønnerrester i. Bland mel og havregryn i med en ske. Form små boller og steg dem sprøde i olivenolie.

Hak løg, peberfrugt og hvidløg og svits det i olivenolie, sammen med de sorte oliven ved middelvarme i 7-8 minutter. Tilsæt mosede tomater og vand. Blend saucen godt i gennem med en stavblender.

Tilsæt bollerne og den frisk hakkede basilikum. Server med spaghetti.

20130825-204227.jpg

Velbekommen 🙂

Ravioli med artiskok fyld og broccoli salat

I dag kastede jeg mig for første gang ud i at lave pasta selv. Jeg har luret lidt på det et stykke tid og efterhånden fået mig selv overbevist om at det ikke er besværligt og at det smager godt. Mine nye overbevisning holdt 😀

Pasta er overraskende nemt at lave og smagen er super. Jeg valgte at lave ravioli og lade fyldet smage lidt af det bedste fra det italienske køkken. Næste gang jeg laver ravioli, vil jeg dog være mere præcis i min udskæring af dejen, så mine ravioli bliver lidt mere ensartede og pæne. Så er det i øvrigt en hyggelig ting at have børn med til at lave. Børnene kan jo fylde dem med lige det de allerbedst kan lide.

Opskrift RavioliIMG_2551

600 g pastamel (durum)

2 spsk oliven olie

1 tsk salt

3,5-4 dl vand (afhænger af mel typen)

Bland saltet med melet. Tilsæt olien og halvdelen af vandet og ælt godt igennem. Tilsæt resten af vandet indtil dejen er fast og sej. Rul den ud i et ganske tyndt lag. Skær firkanter i passende størrelse. Gerne nogenlunde ens. Du kan også skære dem i større stykker og bruge pastaen til lasagne eller skær dem i strimler og brug dem til fettuccine.

Pastaen skal koges i ca 3 minutter.

Opskrift Artiskok fyld

190 g artiskokhjerter (en dåse)

80 g rødløg

1 fed hvidløg

IMG_2552

4 soltørrede tomater (hvis du bruger de helt tørre, skal de blødes op i vand 1/2 time før)

0,25 tsk paprika

0,25 tsk salt

1 spsk frisk hakket basilikum

Olie

Peber

Hak løg, artiskokhjerter og hvidløg. Svits dem i olien i 3-4 minutter ved middelvarme. IMG_2556Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og hak det godt sammen. Det skal dog ikke blive til en helt cremet masse.

Kom små klatter af fyldet på halvdelen af pasta stykkerne. Fugt kanterne rundt om fyldet med lidt vand og læg en pasta firkant over. Med tænderne af en gaffel klemmes forsigtigt hele vejen rundt. Kog raviolien i 3 minutter og server dem varme med en god salat.

 

Opskrift Broccoli salat

500 g broccoli

8 g rødløg

70 g tørrede tranebær

3 spsk facon stykker

2 spsk balsamico

1 tsk oliven olie

1 tsk agave sirup

0,25 tsk salt

peber

Rens broccolien og skær den i små buketter. Hak løget helt fint, evt i en minihakker. Bland dressingen af balsamico, olie, agave sirup, salt og en smule frisk kværnet peber. Kom broccoli, rødløg og tranebær  i en skål, hæld dressingen over og vend salaten et par gange. Drys facon stykker over lige inden servering.

IMG_2557

Velbekommen 🙂

Milliongryde

I min barndom hed det ikke pasta med kødsovs, men spaghetti og millionbøf. Her har jeg lavet den i en vegansk version, som bare er rigtig lækker. Jeg har brugt soy4you som jeg synes er et super lækkert og nemt protein tilskud, som lige giver en grøntsagsret et løft. Og så er det nemt at servere hvis du skal have gæster, som ikke er så meget for bønner, linser og tofu, men stadig gerne vil servere vegansk mad. Vær opmærksom på, at soy4you ikke smager af noget særligt, så der skal krydres godt.

Opskrift Milliongryde

150 g mørk soy4you (en pakke)

2 store porre

500 g champignoner

3 fed hvidløg

olie

1 tsk paprika

1 tsk rosmarin

1 tsk timian

1 spsk HP sauce

1 spsk engelsk sauce

1 liter grønt buoillion

1 dl soyafløde

salt og peber

Rens grøntsagerne og snit dem fint. Champignonerne skærer jeg i en æggedeler, så får du tynde ensartede skiver. Hvidløgene hakkes helt fint. Alle grøntsagerne svitses i olie ved middel varme, til de falder lidt sammen. Tilsæt krydderier, bouillion og soy4you. Lad retten simre i 15 minutter. Tilsæt soyafløde og smag til med salt og peber. Server til spaghetti. Skift pastaen ud, med glutenfri pasta, for en glutenfri version.

IMG_2449

Velbekommen 🙂

Spaghetti Carbonara – vegansk

Spaghetti Carbonara er en fed, kolesterol-bombe fra det italienske køkken, som jeg må bekende jeg tidligere nød! At lave den i en lidt sundere og kolesterolfri version var  en stor glæde for mig. Jeg har valgt at komme væsentligt mere facon (vegansk pendant til bacon) i, end man ville bruge bacon i den originale ret. Dette for at få en lidt bedre fordeling mellem protein og kulhydrater.

Opskrift Spaghetti Carbonara

250 g tofu, neutral eller røget

1/2 dl soyaIMG_2044

1/2 dl tomatpure

1 dl engelsk sauce

1 tsk paprika

1/4 tsk røget paprika (udelades hvis du bruger røget tofu)

2 dl soyamælk

1 dl soyafløde

1/2 dl gærflager (se “Vigtigt i mit køkken“)

1 tsk majsstivelse

salt, peber og muskatnød

ca 300 g spaghetti (ønskes retten glutenfri, brug en glutenfri pasta)

Frisk purløg

Lav en marinade af engelsk sauce, tomatpure, soya, paprika og evt røget paprika. Skær tofuen i små fine tern og vend dem i marinaden. Lad tofuen hvile i 20-30 minutter. Bland soyamælk, soyafløde og gærflager i en lille gryde. Bring sovsen i kog, mens du rører i den. Krydder med salt, peber og lidt revet muskatnød. Rør majsstivelsen op en lille smule vand og kom det i sovsen mens den koger. Lad sovsen småkoge et par minutter. Kog pasta, som anvist på pakken. Steg tofuen ved god varme, mens du hyppigt vender den. Den må ikke brænde på, men godt få rigtig god varme i 10-15 minutter.

Vend spaghettien i sovsen, fordel facon henover og pynt med frisk hakket purløg. Server med en frisk grøn salat.

IMG_2045

 

Velbekommen 🙂

Lasagne-helt klassisk…. næsten

Lasagne smager bare godt. I følge Garfield er det gudernes spise. Lige på mad er det nu ikke en helt tosset kat 🙂

Denne udgave er meget klassisk. Kødet er skiftet ud med røde mung bønner og jeg foretrækker fuldkornspasta plader, fremfor hvedepasta. Hvis du er meget til oste smagen, kan du lægger nogle skiver tofutti skive “ost” på lasagnen, de sidste to minutter af bagetiden.

Lasagne

100 g røde mungbønner (azuki)

1 ds hakkede tomater

1 stor rød peberfrugt

1 stængel bladselleri

1 stort løg

2 fed hvidløg

1 chili uden kerner. Vælg den du bedst kan lide

120 g champignon

50 g pinjekerner

1 håndfuld frisk basilikum

2 tsk paprika

salt og peber

1 dl vand eller ½ dl vand og ½ dl rødvin

ca. 250 g lasagneplader

Oliven olie til stegning

6 dl soyamælk

3 spsk majsstivelse

1 spsk gærflager (se “Vigtigt i mit køkken“)

3 tsk salt

revet muskatnød

peber

Bønnesovs:

Kog bønnerne som anvist på pakken. Efter kogning skyl dem.

Pinjekernerne ristes på en tør pande.

Hak peberfrugt, bladselleri, chili og hvidløg og svits dem i lidt oliven olie til de er let møre ved middel varme. Blend hakkede tomater, pebefrugt, bladselleri, chili, hvidløg og pinjekerner, til en jævn puré.

Hak løget fint. Rens champignoner og skær dem i skiver. Svits løg og champignon møre i lidt oliven olie.

Hæld puréen over de svitsede grøntsager, bønnerne og tilsæt en håndfuld groft hakkes frisk basilikum 2 tsk paprika, vand (vand og vin). Smag til med salt og peber.

Bechamelsovs:

Pisk soyamælk, majsstivelse og gærflager sammen. Tilsæt salt, revet muskat og lidt peber. Kog sovsen op under konstant omrøring. Lad sovsen koge under omrøring i et minut. Smag til med salt og muskat.

Dæk bunden af lasagnefadet med et tyndt lag bechamelsovs. Læg lasagneplader, bønnesovs og et tyndt lag bechamelsovs i lag til fadet er fyldt. Afslut med et helt dækkende lag bechamelsovs.

Varm lasagnen i ovnen i 30 minutter ved 180º. Pynt lasagnen med hele friske basilikum blade. Server med brød og grøn salat.

Velbekommen 🙂