Om Veganissen

Mit navn er Line Rotenberg, jeg er 43 år og selvstændig psykoterapeut. Jeg bor i Odense med min mand og vores børn. Jeg blev veganer i februar 2010. I årene op til havde jeg tiltagende gigt symptomer i specielt hænder og fødder. Jeg havde svært ved at se mig selv som begrænset af smerter resten af mit liv og jeg begyndte derfor at søge viden på nettet om gigt og andre autoimmune sygdomme. Jeg stødte af og til på historier om mennekser som fortalte at deres gigt var forsvundet efter de var gået over til en vegansk kost. Jeg kunne dog ikke finde nogen videskabelig evidens for påstanden. Alligevel besluttede jeg mig for, at jeg ville give en helt vegansk kost 12 uger af mit liv. Blot for at se om det kunne hjælpe, sådan som jeg havde læst andre fortælle. Det har jeg aldrig fortrudt. Jeg var symptom fri efter en uge! Jeg har aldrig haft mere energi og overskud end i de 2 1/2 år jeg har været veganer! At blive veganer er det næstbedste jeg har gjort i mit liv… mine børn har altså stadig første pladsen 😉

Jeg har aldrig haft nogen overgangskost, eller en periode som vegetar først. Den ene dag spiste jeg moskusokse fra Grønland, den næste dag var jeg veganer. Jeg kastede mig ud i projektet med stor nysgerrighed og interesse. I dag fylder det at være veganer en hel del i min bevidsthed og i min hverdag. Jeg blev altså veganer af sundhedsmæssige årsager, men er også glad for den miljømæssige genvinst min livsstil er.

Som veganer spiser jeg ingen fødevarer af animalsk oprindelse. Det vil sige ingen kød (fugl er også kød!), fisk, æg, mælkeprodukter eller honning. Hvad spiser jeg så…? Alt det andet 🙂

Ideen med bloggen her er at hjælpe med til at udbrede viden om veganisme og vise hvor lækkert, varieret og nemt det er at leve vegansk. Jeg har altid godt kunne lide at lave mad, men madlavning er blevet en endnu større passion, efter jeg er blevet veganer.

De mest enkle og indlysende grunde til at leve vegansk ridses kort op i denne lille video, den tager 12 minutter at se:

http://www.nonviolenceunited.org/veganvideo.html

Du er velkommen til at maile mig på afel@live.dk

2 responses

  1. Hej line. Kanon god blot du har. Nem og overskuelig. Jeg har et spørgsmål til dig. Jeg er blevet veganer inden for de sidste par mdr, men jeg har ikke turde våge mig ud i hverken soya mælk, eller tofu. Ja ordet soya skræmmer mig af en eller anden grund. Hvilke af dine lækre opskrifter kan overbevise mig om at, tofu sagtens kan være lækkert. Jeg savner især flødeis og OST! Hvem kan dog undvære ost i længere tid 😛 på forhånd tak.
    Mvh Ditte

    1. Hej Ditte
      Dejligt at du kan lide bloggen.
      Tillykke med dit sunde, miljøvenlige og kærlige valg 🙂
      Det tog faktisk også mig lidt tid at blive gode venner med tofuen… Jeg overgav mig da jeg første gang lavede scrambled tofu til morgen mad. Vælg en fast silketofu.
      Den helt bløde silketofu taber form og bliver mere cremet. Den er mere egnet til dip, dressinger og mayo.
      I kvickly kan du købe vanille og chokolade is af mærket tofuline. De laver også andre smags varianter, men de er ikke så nemme at få fat i. Det er rigtig god is, dem kan du roligt spise.
      I helsekost butikker kan du købe forskellige tofuer, som er krydret. De er gode stegte.
      Den bedste oste-erstatning synes jeg er den der hedder: Tofutti, creamy smooth, cheddarlike. God i sandwich, og smeltet på maden. Jeg er også vild med den smøre “ost” jeg har her på bloggen, som er lavet af hirse. Portionen er lidt stor, så første gang skal du måske kun lave 1/2 portion. Jeg har ikke prøvet at fryse den ned endnu, men det skal testes 😉 Hvidløgs ikke-osten her på bloggen er også vildt god (her kan du fint bruge den helt bløde silketofu), men pas på du ikke kommer for meget hvidløg i.
      Nå men jeg synes du skulle forsøge dig med scrambled tofu, der ligger en opskrift her på bloggen. Den er nem og smager fantastisk.
      Du er altid velkommen til at skrive igen, også hvis der er en opskrift der ikke fungerer, feedback er en dejlig ting.
      God fornøjelse. VH Line

Skriv en kommentar