Monthly Archives: september 2014

Nøddesteg og friske svampe

IMG_4036

 

I går postede jeg opskriften på min jule-nøddesteg og i dag blev den så spist til en skøn sensommer-jule fest, med det hele 🙂

Et par af ungerne fandt nogle spiselige rørhatte og de blev til en dejlig svampesauce til middagen!

Nu kommer der lige et billede af min julemad, med lidt af hvert på tallerkenen…

 

 

 

IMG_4038

 

Velbekommen 😀

Ris a la Mande

Til en rigtig julefest hører naturligvis Ris a la Mande og jeg brugte denne forjul, til at teste alpro piskefløde af, i denne traditionsrige dessert. Flødeskums mangel har været kerne problemet for mig, i det at lave en værdig afløser for min barndoms Ris a la Mande. Mange af de veganske piskefløder synes jeg har enten en bismag af soja (ikke godt i en dessert) eller en lidt suspekt syntetisk eftersmag. Men Alpros piskefløde smager bare godt, omend den er lidt sød. Til risengrøden brugte jeg alpros soyamælk med calcium, som nu kan købes i min lokale netto 🙂

Opskrift Ris a la MandeIMG_4027

120 g grødris

750 ml soyamælk

1/2 stang vanille

110 mandler

1,5 dl alpro piskefløde

 

Kom soyamælk, ris og den flækkede vanillestang i en gryde. Bring indholdet i kog og skru herefter ned til det simrer. Lad det simre under hyppig omrøring i 45-50 minutter til du har en grød. Køl grøden ned. Den skal være køleskabs kold.

Smut og hak mandlerne. Rør dem i den kolde grød. Pisk soyafløden til skum og vend den i grøden.

Server den med lun kirsebærsovs 😛

IMG_4046

Jeg vandt desværre ikke mandelgaven, men det smagte himmelsk og blev indtaget i det dejligste selskab

Velbekommen 😀

Nøddesteg

Selvom vi er i starten af september og solen skinner som på en smuk sommerdag, kan man altså godt komme lidt i julestemning 😀

I morgen skal vi holde for-jul og derfor har jeg lavet min traditionelle jule-nøddesteg! Og så er det jo oplagt at dele den med jer derude. Hvis du endnu ikke har fundet den helt perfekte menu til juleaften, så prøv lige denne her. Den smager meget… julet og passer til det traditionelle jule tilbehør, sovs, brune kartofler, rødkål/rødkålssalat, syltede grønne tomater, asier… Ja det er lidt fjollet at holde en ekstra jul i september, men det er jo ren hygge 😉

Nøddestegen er ubetinget bedst dagen efter. Hvilket jo også gør det dejlig nemt i julen. Jule aften skal den så blot lunes i en varm ovn (tildækket, så den ikke tørrer ud) og så er der god tid, til at lave alt det andet. Resterne er iøvrigt fantastiske som pålæg!

Opskrift Nøddesteg

125 g rasp

100 g cornflakes

4 dl plantemælk

100 g hasselnødder

100 g valnødder

150 g løg

125 g champignon

2 dl revet knoldselleri

1 spsk sojasovs (eller engelsk sauce)

1 spsk tomat koncentrat

1 spsk balsamico

1 tsk salt

1,5 tsk timian

1,5 tsk rosmarin

lidt frisk kværnet peber

Udblød rasp og cornflakes i plantemælken (jeg bruger sojamælk). Hak nødder, champignoner og løg i en foodprocessor. Champignonerne må godt blive helt hakket. Det får smagen til at trænge godt ud i nøddestegen og giver en god konsistens. Bland alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber. Smør et ovnfast fad med lidt olie og tryk dejen godt ned i formen, med en jævn overflade. Pensl med en smule olie og bag den 1 time ved 175 grader.

IMG_4028

Velbekommen 😀