Tag Archives: pålæg

Vindruemarmelade

Måske har du en vin i din have, med lige i overkanten druer? Hvis du har en lille time, så er det med at få plukket og syltet!

Min vin er kun 3 år gammel og har i år sat en masse druer. Flere end vi lige kan nå og hyggespise. Jeg har derfor forsøgt mig med vindruemarmelade og det er ikke sidste gang.

Opskrift vindruemarmelade

1250 g vindruer

400 g sukker

1 vanillestang

5 tsk melatin

2 spsk sukker

Kom druerne i en grad og tænd helt op for blusset. Mas druerne, jeg brugte en kartoffelmoser. Tilsæt de 400 g sukker og den flækkede vanillestang. Bring det i kog og lad det koge i 20-25 minutter. Rør i det af og til. Mens druer og sukker koger, kan du gøre glas parat. Jeg skyller mine i atamon. Følg her anvisningen på pakken.

Hæld de kogte druer over i en anden gryde, gennem en si. Mas så meget væske ud af restmassen som muligt med en stor ske. Denne del kan du springe over, hvis du har kernefri druer. Skallerne kan dog afgive bitterstoffer, så hvis du ikke vil have dette, skal de sis fra.

Sæt gryden på blusset og bring indholdet i kog, tilsæt nu melatin blandet med det sidste sukker, mens du rører i det med et piskeris. Kog under omrøring i 2 minutter.

Hæld marmeladen på glas og lad marmeladen dampe lidt af. Forsegl glassene godt og stil dem til afkøling. Det bliver nok til to gode glas.

Her til bananpandekager 😋

Velbekomme 😃

Mild bønne-kikærte-spread

Hvor meget jeg end elsker hummus (og det er virkelig meget 😉 ) så er lidt smagsvariation altså godt. Nogen gange laver jeg en spread på bønner, men jeg kan faktisk bedst lide at blande bønner og kikærter.

Denne version er meget mild, så er du til en mere spicy version krydrer du den bare op.

Jeg har brugt økologiske kikærter og bønner fra dåse.

Opskrift Mild bønne-kikærtespread

230 g kikærter

250 g kidneybeans

vand (evt lagen fra kikærterne)

3 tsk citronsaft

2 tsk tahin

2 tsk sød soyasauce

10 dråber ristet sesamolie

1 lille fed hvidløg

1 tsk chiliflager

2 tsk stdt spidskommen

1 stor håndfuld frisk basilikum (jeg barberede en lille plante…)

Salt og peber

Alle ingredienser undtagen vand og salt kommes i en blender/foodprocessor. Tilsæt vand undervejs til du får den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Vupti…. lækkert pålæg, dip, tilbehør..

Velbekomme 😀

Jule Linsepostej

Ja så nærmer vi os igen jul 🙂 Jeg plejer at lave denne nøddesteg til jul og den er virkelig god. I år vil jeg prøve en med linser og selvfølgelig skal den testes i god tid og det kræver en lille julefest, så sådan blev det i dag 😉

Jeg har valgt at bruge linser fra dåse, da jeg synes de giver den helt perfekte konsistens i postejer, men du kan fint koge nogle selv.

Opskrift Jule Linsepostej

500 g grønne linser fra dåseimg_6288

1 lille fed hvidløg

110 g løg

200 g revet knoldselleri

70 g hasselnødder

70 g valnødder

2 spsk engelsk sauce

4 spsk mel

1 spsk rødvinseddike

1/4 tsk røget paprika

1 tsk timian

1 tsk rosmarin

1,5 tsk salt

peber

Nogle hele valnødder til pynt

Hak løg, hvidløg og nødder fint gerne i foodprocessor. Kør ca 2/3 af linserne gennem foodprocessoren. Den sidste trediedel kommes hele i, så postejen får lidt struktur. Bland alle ingredienserne. Smag til med salt og peber. Kom postejen i et smurt ildfast fad og glat den pænt på overfladen. Pynt med hele valnødder. Bag den 50-55 min ved 170 grader (varmluft).

Spis den gerne med hvide- og brunekartofler, rødkål, sovs og hvad du ellers kan lide på julebordet. Rester er perfekte som pålæg i madpakken.

Rigtig god december.

fullsizeoutput_9d0

Velbekommen 😀

Bønnepostej

Bønnepostej opfylder alle mine kriterier til hverdags pålæg.

  • Sundt
  • Nemt
  • “Splatter” ikke ud
  • Smager godt, selv efter et par timer udenfor køleskabet
  • Mætter
  • Kalorielet, men proteinrig

Jeg er ind i mellem forfalden til at købe Astrid og Abernes bønnepostej, men den er bare lidt dyr i længden…. og egentlig er det fjollet, for det er så nemt at lave selv. Her er min version. Lav en portion i weekenden, så er der til hele ugen.

Opskrift Bønnepostej

1 ds kidneybeans

1 ds bønnemix (eller en ekstra ds kidneybeans)

170 g champignon fra glas (giver en anden smag en friske champignoner)

2 spsk gærflager

1 tsk engelsk sauce eller soyasauce

2 knivsp løgpulver

2 knivsp hvidløgspulver

2 knivsp røget paprika

salt og peber

Skyl bønner og champignon og lad dem dryppe af. Tag ca en halv dåse kidney beans fra. Kom resten ef ingredienserne i foodprocessoren og mix sammen ved lav hastighed. Ikke forlænge, det må godt have lidt struktur. Mos resten af bønnerne en anelse med en gaffel og vend dem i. Smag til med salt og peber…. vupti…. bønnepostej.

IMG_6237

Velbekommen 😀 

Lynpostej

Ja så er det hverdag i morgen og hos mig betyder det bla. madpakke. En meget hurtig, lækker og let postej er denne lynpostej. Du kan egentlig krydrer den som du vil eller tilsætte lidt andet end det jeg gør. Her får du min version, som er smagfuld, uden at være stærk og lige til madkassen… også børnenes  🙂 Og så tager den virkelig under ti minutter at lave!

Opskrift Lynpostej

1 dåse kidneybeans

35 g løg

60 g champignon

30 g soltørrede tomater

1/2 fed hvidløg

1 spsk HP sauce

1 tsk salt

1/4 tsk rosmarin

Hæld væsken fra bønnerne og skyl dem i koldt vand. Lad dem lige dryppe af et minut. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor. Kør maskinen til du har en passende konsistens. Kom lynpostejen i en ren beholder med tætsluttende låg… vupti, pålæg til de næste dage. God arbejds uge.

IMG_4619

 

Velbekommen 😀

kikærte-salat

20140105-211724.jpgJa så er hverdagen for alvor i gang igen og for mi betyder det…. madpakker! Jeg kan faktisk rigtig godt lide rugbrød og spiser gerne en klapsammen med hummus eller avocado, men…. nogen gange er det bare rigtig godt med lidt ekstra godt. Her er en kikærte salat, som er utrolig simpel, men himmelsk god 🙂 Der er et højt protein indhold og et lavt kalorieindhold.

Kom den på rugbrød, i en bolle eller i et pitabrød.

Opskrift Kikærte-salat

65 g rød peber

30 bladselleri20140105-211635.jpg

10 forårsløg

215 g kikærter, kogte og kolde

1-2 spsk hakket persille

0,5 tsk salt

0,25 tsk stærk karry

50 g cashew mayonaise (eller anden vegansk mayonaise, vælg den du bedst kan lide, jeg har også en opskrift på tofu-baseret mayonaise)

Snit peberfrugt, bladselleri og forårsløg ganske fint. Vend alle ingredienserne sammen og vupti… færdigt pålæg!

20140107-144143.jpg

velbekommen 😀

Linsepaté med peberfrugt

I går var jeg til en hyggelig komsammen, hvor alle bidrog til fælles buffet. Jeg valgte at tage en paté med, som er smagfuld og god både kold og varm. Til den havde jeg lavet en grøn kålsalat. Jeg havde ikke mere palmekål, så denne gang blev den lavet på grønkål og det blev den skam ikke dårligere af 🙂

Lad dig ikke skræmme af at ingrediens listen nedenfor ser lidt lang ud. Der er mange helt almindelige krydderier, patéen er nem at lave og smager super lækkert.

Opskrift Linsepateimage

150 g rød peberfrugt i små tern

50 g selleri fint snittet

100 g skalotteløg fint hakket

3 fed hvidløg fint hakket

200 markchampignon

450 g kogte grønne linser

2 spsk balsamico

1 spsk HP sauce (kan erstattes af soya)

1 spsk tomatpure

2 dl rasp

1 dl kikærtemel

1 tsk stdt. koriander

3 tsk paprika

1 tsk røget paprika

1 tsk knust chili

1,5 tsk rosmarin (tørret)

2,5 dl soyamælk

salt og peber

Oliven olie

Løg og hvidløg svitses ved middel varme i lidt olie, til de er klare, ca. 5 minutter. 250 g linser, 75 g champignon, balsamico, HP sauce og tomatpure moses sammen til jævn masse i en foodprocesser. Herefter blandes alle ingredienser sammen med en ske i en skål. Smag til med salt og peber.

Kom patemassen i et ildfast fad, der er smurt med olie og bag den i ovnen ved 175 grader i ca 1 time. Hvis den ser mørk ud, dækkes den med et stykke staniol det sidste kvarter.

Hvis du har rester, er den super på rugbrød, med rødbede næste dag. Holder sig fint 4-5 dage på køl.

imageVelbekommen 😀

Pikant tofu spred

Efter en dejlig sommerferie starter madpakke sæsonen så småt for de fleste af os. Lige nu er der masser af dejlige friske, solmodne tomater og agurker med god smag. Denne spread er perfekt til skiver af tomat og agurk og er dejlig nem til madpakken. Tag en bid af sommeren med på arbejde eller i skole 🙂

Opskrift Pikant tofu spreadimage

350 g fast silke tofu (forhandles af og til i netto)
0,25 tsk paprika
1 fed hvidløg
6-8 soltørrede tomater
1spsk tomat pure
Salt og peber

Alle ingredienserne mixes grundigt i en foodprocessor eller blender. Smag til med salt og peber. Holder sig 5-6 dag i køleskabet. Hvis du rører den op med lidt vand eller olie er den også skøn til dip og dressing.

imageVelbekommen 🙂

Ramsløgpesto

Nå nu jeg har så mange friske ramsløg kunne jeg ikke dy mig for at lave en lækker pesto. Brug den som spread med tomater, agurk eller kartofler på lækkert rugbrød, som en del af tapasbordet, til nybagt brunchbrød eller som jeg gjorde her til aften, til flûte som suppe tilbehør. Har du ikke ramsøg kan pestoen fint laves med purløg og et lille fed hvidløg i stedet.

Opskrift Ramsløgpesto

1,5 dl solsikkekerner

75 g ramsløg

1,5 spsk olivenolie

0,5 tsk salt

0,25 tsk chiliflager (kan udelades, hvis du vil have den lidt mildere)

1 tsk citronsaft

1 spsk gærflager

Solsikkekernerne udblødes i kold vand, mindst 8 timer før. Alle ingredienserne kommes i en foodprocessor til pestoen har en cremet konsistens. Skrab kanterne et par gange undervejs. Voila…. pesto.

IMG_2495

Raw nøddecreme

Denne nøddecreme tager ingen tid at lave og smager fantastisk. Smagen af nødder og chokolade er blød og harmonisk. Et hit hos børnene og alle os andre…. 😉

Opskrift Nøddecreme

3 dl hasselnødder

1 dl ahornsirup

3 spsk kakao (raw kakako hvis du vil lave den raw)

0,25 tsk groft salt

0,25 tsk vanillepulver

Nødderne sættes i blød 6-10 timer før. Jeg gør det inden jeg går i seng, så er de lige klar til morgenmaden!

Kom nødderne i foodprocessoren. Kør i nogle minutter til de er ved at blive smøragtige. Tilsæt resten af ingredienserne og blend til du har en ensartet masse. Og vupti…..nøddecreme på morgenbordet på under 10 minutter.

20130419-072017.jpg

Velbekommen 🙂