Monthly Archives: august 2014

Efterårssuppe m sprødstegte svampe

Nu er rodfrugterne begyndt at komme i butikkerne. De fleste af os ved godt, hvor lækre de er, når de har været en tur i ovnen, men de er faktisk også gode i suppe. Jeg elsker smagen af persillerod og pastinak. Men smagen er ikke så kraftig og derfor er denne suppe meget let krydret.

Opskrift: Efterårssuppe m sprødstegte svampe

1 stor porre

1 persillerod ca 100 g

1 pastinak ca 100 g

2 fed hvidløg

lidt fedtstof

260 g forkogte kikærter

1,2 l bouillon

2 laurbærblade

1-2 knivspids cayennepeber

lidt revet muskatnød

salt

peber

1,5 dl soyafløde

250 g mark champignon

Rens og snit porren. Rodfrugterne skæres i små tern og hvidløg hakkes. Svits alle grøntsagerne i lidt fedtstof v middel varme (de skal ikke brunes, men klares) i 10 minutter. Tilsæt bouillon og laurbærblade. Bring suppen i kog, skru ned og lad den simre i 30 minutter. Mens suppen koger renses svampene og skæres i fine skiver, brug evt en æggedeler. Steg dem i lidt plantemargarine til de er sprøde. Salt dem lidt undervejs, dette får væsken til at træde ud af dem, så de kan blive helt sprøde.

Fisk laurbærbladene op og blend suppen jævn med en stavblender. Tilsæt persille, cayennepeber og lidt revet muskatnød. Smag til med salt og peber. Giv suppen et opkog. Tag den af varmen og tilsæt soyafløden. Smag til en sidste gang og server med godt brød.

IMG_3991

Velbekommen 😀

Reklamer

Bønnedeller

Jeg har flere gange lovprist de små mungbønner… og nu gør jeg det igen 🙂 Mungbønner skal ikke ligge i blød og smager skønt!!! De fås i både røde og grønne og redder mig ofte 🙂

Til disse deller har jeg brugt røde mungbønner. Når jeg laver bønner, som skal i delle-fars, koger jeg dem lige 5 minutter ekstra, så er de utrolig lette at arbejde med. Farsen kan krydres på alle måder. Denne opskrift er en relativ neutral krydring. Disse deller kan bruges til stort set alt tilbehør og så er de fantastiske i madpakken!

Opskrift Bønne deller

250 g røde mungbønner

1 spsk herbamare, eller anden bouillon ( salt kan også bruges)

Vand

150 g champignoner

150 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk tomatpure

2 spsk HP sauce

1 spsk soyasauce (fås også glutenfri)

1,5 tsk røget paprika

2 tsk timian

2 tsk rosmarin

1,5 dl havregryn

peber

ca 1,5 dl mel (mængden varierer alt efter farsens væske indhold) (brug majs-, kikærte- boghvedemel til glutenfri version)

Olie til stegning

Kog bønnerne i rigeligt vand med bouillonen til de er møre (45 – 65 minutter)

Champignon, løg og hvidløg hakkes helt fint i en minihakker eller foodprocessor. Mos de kogte bønner ud, evt i foodprocessoer. Bland alle ingredienser, undtagen mel og rør farsen grundigt igennem. Smag den til med salt, peber og hvad du synes. Til sidst tilsættes melet og røres ind i farsen. Den må ikke være for flydende. Dellerne skal lige præcics holde formen, når du sætter dem på panden.

Steg dem ved middelvarme til de er gyldne/brune på begge sider. Server dem til… Alt 😛

I dag med stuvet spidskål/champignon m chili og kogt blomkål… det er jo kålsæson!

IMG_3979

Velbekommen 😀

Paneret seitan

Jeg har jo en dejlig masse seitan liggende og har flere gange i dag overvejet hvad menuen skulle stå på her til aften, noget der var nemt og lidt hurtigt… og pludselig så vidste jeg det! Paneret, stegt seitan 😛

Der findes mange måder at panere på og den ene er ikke mere rigtig end den anden. Men her får du mit bud.

Paneret seitan

8 stk seitan a la kylling

soyasauce

3 spsk mel

3 spsk rasp

1 spsk gærflager

1 tsk sennepspulver

Olie eller margerine til stegning

Bland mel, rasp, gærflager og sennepspulver. Vend seitan stykkerne i soyasaucen og derefter i melblandingen. Steg dem ved lidt over middel varme ca 2-3 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde.

Jeg dampede blomkål til og stuvede lidt svampe i soyafløde (pasta ville have passet fint hertil). Vupti: aftensmad på 20 minutter – og det smagte fortrinligt !

IMG_3884

Velbekommen 😀

Anmeldelse af Kranola fra Ifood Evolution

For nogle måneder siden fik jeg tilsendt nogle vareprøver fra Ifood Evolution. To pakker Kranola, en luksus med raw kakao og en klassisk og to pakker cookies. Jeg har desværre haft så travlt, at jeg kun har haft tid til at spise af Kranolaerne…. men her kommer da en anmeldelse af disse dejlige produkter, som er uden tilsat sukker, glutenfrie, raw, økologiske og naturligvis veganske 🙂


IMG_3881 IMG_3294

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De er pakket i solide poser, med en rigtig god lukke funktion. Den ene åbnede jeg for 5 uger siden og efter en lang varm ferie, hvor jeg ikke har været hjemme, blev jeg glædeligt overrasket over, hvor lækker sprød og velsmagende den har holdt sig! Jeg har ikke ret meget at sige om disse, for de er virkelig i top kvalitet. Den med kakao forsvandt måske lidt for hurtigt….men det var bare fordi den var så dessert-agtig 😉 Jeg har spist den på soyayoghurt, som drys på en kage (desværre ikke noget billede…), i frugtsalat, på smoothies og naturligvis på brunchbordet. De kan købes i flere helsekostbutikker også online. Prisen ligger omkring 65 kr, men jeg synes det er pengene værd en gang i mellem.

Den klassisk med friske bær og soya yoghurt, mums!

Den klassisk med friske bær og soya yoghurt, mums!

Jeg har ikke smagt de cookies jeg har fået tilsendt, men de vil blive testet af børn og voksne i den kommende weekend 😉

Så er du til raw, økologisk og vegansk mad, så er der altså endnu et lækkert tilbud i butikkerne, som jeg i hvertfald hilser velkommen 😀

Seitan og aubergine – gryde

Selvfølgelig blev jeg nødt til at bruge noget af den dejlige møre seitan al la kylling, jeg lavede i morges 🙂

Jeg valgte en aromatisk ret med aubergine og røde linser. I denne ret er linserne kogt helt ud, herved bliver retten jævnet på en sund og mager måde. Jeg valgte at spise den med ris til, men et lækkert brød vil også passe godt til. Er du ikke så glad for aubergine, vil blomkål og kartofler gøre sig fint i denne ret.

Opskrift Seitan og aubergine – gryde

200 g løg

en lille smule olivenolie

1/2 spsk agavesirup

9 dl vand

2 fed hvidløg

2,5 dl røde linser

1 tsk røget paprika

1/4 tsk muskatnød

1/4 tsk kanel

1/4 tsk stdt koriander

1 tsk stdt spidskommen

1/4 tsk kardemomme

6 små tørrede chilier (doser så det passer til din smag)

250 g seitan i tern

1 aubergine i små tern

1 spsk granatæblemolasse (kan udelades, købes hos grønthandlere som forhandler mellemøstlige produkter)

1 spsk tomatpure

1 håndfuld persille

salt

Hak løget i tern. Svits det i olie og agavesirup i 5 min v middelvarme, til løgene bliver gyldne og bløde. Bland krydderierne. Tilsæt vand, linser, hakket hvidløg og krydderier. Bring retten i kog og lad den simre til linserne er helt udkogte, 20-30 minutter (afhængig af linserne). Tilsæt seitan og aubergine tern, tomatpure og granatæblemolasse. Lad retten simre under låg i 30 minutter. Smag til med salt undervejs. Hak persillen og lad den simre med de sidste 5 minutter. Seitan og aubergine skal være dækket af væske, men retten må ikke blive for våd. Tilsæt lidt ekstra vand undervejs, hvis det er nødvendigt.

IMG_3875

Velbekommen 😀

Seitan a la kylling

Jeg har valgt at kalde denne seitan for “a la kylling”, ikke fordi den smager af kylling, men fordi den kan bruges som kyllingefilet. Du kan snitte den i strimler og bruge den i wok retter, pita brød, panere og stege den, komme den i karrysovs, paprikasovs, eller bruge den som pålæg i en sandwich, i en burger… kun fantasien sætter grænser.

Seitan er magert og proteinrigt. I sig selv smager seitan ikke af noget, så det handler om at krydre den så det passer til det du vil bruge den til. Seitan laves som bekendt af vital gluten/glutemel/hvede protein(kært barn har mange navne). Glutenmel kan købes via nettet, vegefood.dk har det på deres bestillingsliste og ellers kan det også købes via tyske og engelske hjemmesider. En vigtig ting når du laver din egen seitan er, at koge den længe nok. Seitan skal koges mør ellers er det ikke den helt store fornøjelse at spise! Så skær altid et hjørne af din seitan inden du afslutter kogeprocessen. Kogetiden i diverse opskrifter (incl. mine) er altid kun vejledende. Kogetiden afhænger jo bl.a. hvor store stykker du laver. Når du skær seitandejen i de stykker du vil koge, så husk at de svulmer op til lidt over dobbelt størrelse. Det er efter min mening svært at lave store stykker seitan, som er lækre. Jeg foretrækker at lave små stykker. Du kan opbevare den færdige seitan i den bouillon du har kogt den i, på køl i en uge. Så kan du efterhånden fiske de stykker op, som du skal bruge.

Opskrift Seitan a la kylling

5 dl glutenmelIMG_3871

3/4 dl gærflager

3/4 dl kikærtemel

1/2 tsk salt (lidt mindre eller udelad hvis din bouillon er meget salt)

2 tsk løgpulver

1 tsk timian

1 tsk hvidløgspulver

2 tsk olivenolie

3/4 dl soyasauce

3 dl bouillon

2 l bouillon

4 fed hvidløg

3 laurbærblade

Kom 2 l bouillon, pressede hvidløg og laurbærblade i en gryde og bring den i kog.

Kom de tørre ingredienser i en skål og bland dem. I en mindre skål blandes de våde ingredienser. Kom de våde ingredienser i de tørre og ælt det godt sammen. Lad massen hvile et par minutter og ælt den igen. Form en pølse med den diameter du ønsker dine stykker i. Jeg har her lavet den i ca. 3 cm. Skær skiver i den ønskede tykkelse. Tryk skiverne flade og kom dem i den kogende bouillon. Skru ned og lad seitanen simre i en time. Smag på den. Når den er mør (efter ca. en time) tages gryden fra varmen. Lad seitanen blive i bouillonen og køl det hele ned.

Din seitan er nu klar til at indgå de næste mange dages retter 🙂

IMG_3872

 

Velbekommen 😀

Spidskål i teriyaki

Sensommer og efterår er min yndlings årstid. Jeg elsker når luften bliver friskere, vinden køligere, og så er det højsæson for kål og rodfrugter 🙂
Lige nu er spidskålen frisk og smager allerbedst. Selvom kål kan holde sig rigtig godt langt ind i vinteren, synes jeg nu det smager af mest når det er helt friskt… Men det er jeg vist ikke den den eneste der synes.
Spidskålen har en lidt skarp smag, som jeg synes matcher rigtig godt til den bløde spidskommen og den søde teriyaki sauce.
Spis retten med ris eller brød. Smager også fortrinligt som en kold rest i madpakken, så lav bare rigeligt!

Opskrift Spidskål i teriyakiIMG_2199

250 g Spidskål i strimler
125 g Rødpeber i strimler
4 fed hvidløg i tynde skiver
2 ds bønner (jeg har brugt sorte og canellini bønner)
Lidt fedtstof
2 tsk stdt spidskommen
2 tsk tsk karry
165 ml kokosmælk (1 lille dåse)
1/2 dl vand
1spsk teriyaki sauce
Soya og teriyaki sauce

Svits grøntsagerne, spidskommen og karry i lidt fedtstof ved middel varme i ca. 5 minutter tilsæt bønnerne og svits et par minutter til. Tilsæt kokosmælk, vand og teriyaki sauce og bring retten i kog. Lad den simre 5 minutter. Smag til med Soya og teriyaki sauce.

 

IMG_3869

Velbekommen 😀