Tag Archives: Fastelavn

Fastelavsboller med kagecreme

IMG_2255

 

Så er det snart fastelavn og ingen veganer behøver undvære den søde cremefyldte og uimodståelige bolle.  Nogle vil helst også have “flødeskum” i deres boller. Er du til den slags, skærer du den færdigbagte og afkølede bolle 2/3 over (den må godt have stået på køl en times tid eller to). Sprøjt lidt vegansk “flødeskum” i den og server den straks. Jeg lavede 12 boller af denne opskrift, men som du måske kan se på billedet, var de rimelig store. De kan sagtens laves mindre, hvis de er til knap så sultne børn…. 😀

Opskrift Fastelavnsboller

4 dl soyamælk (eller anden plantemælk)

40 g gær

50 g plantemargerine

50 g sukker

1/4 tsk stdt. kardemomme

ca 600 g mel (afhængig af melsorten)

Smelt plantemargarinen og kom den i mælken. Opløs gæren heri. Bland halvdelen af melet med sukker og kardemomme og rør det sammen med gær blandingen. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen, sørg for hele tiden at få dejen æltet god igennem. Når dejen slipper er den klar til hævning. Lad den hæve 45 minutter. Del dejen i 12-20 lige store klumper. Rul hver klump ud til en 5mm tyk cirkel. Fordel en god klump kagecreme på den, hold ca 2 cm afstand til kanten. Fold kanterne ind mod midten og klem samlingerne sammen, så cremen bliver i bollen. Vend bollen så samlingen er i bunden. Form den forsigtigt rund og stil den på en plade med bagepapir. Efterhæv bollerne 45 minutter. Bag dem i ca 12 minutter ved 200 grader. Afkøl dem og pynt med glasur.

 

IMG_2249

 

Velbekommen 🙂

Opskrift kagecreme

8 spsk majsstivelse

6 spsk sukker

0,75 tsk vanillepulver

6 dl soyamælk (eller anden plantemælk)

2 spsk kakao, hvis du ønsker en chokocreme

Bland de tørreingredienser i en gryde. Tilsæt soyamælk lidt ad gangen og rør grundigt sammen, undgå klumper. Når al mælken er rørt i tændes for varmen og cremen bringes i kog under omrøring. Når cremen har kogt i 1-2 minutter under omrøring køles den af og bruges i kager.