Tag Archives: dessert

Banan kagebrød

Selvom det er meget lang tid siden jeg har været aktiv på bloggen, betyder det ikke jeg helt har sluppet den… Jeg håber dette efterår at få lidt mere tid til den 🙂

Kagebrød… Ja det er hvad det her er. Jeg har gennem lidt tid gerne ville bage en kage uden hvedemel og valget faldt på banan kage, da jeg havde nogle meget modne bananer. Den var super lækker til aftenteen, men den blev spist så hurtigt, at jeg ikke kan udtale mig om hvor længe den holder sig saftig 😉

Opskrift Banan kagebrød

150 g havregryn

25 g valnødder

2 tsk bagepulver

1 tsk kanel

1 dl rosiner

3 bananer

1 dl plantemælk

1 tsk vanilleessens

4 spsk farin.

Blend havregryn og valnødder til mel. Kom det i en skål og bland bagepulver, kanel og rosiner i. Blend bananer, plantemælk, vanilleessens og farin. Rør det flydende i melblandingen. Kom det i en passende form.

Bages ca 50 minutter ved 170 grader (varmluft)

fullsizeoutput_121b

Velbekomme 😀

Græskarpandekager

Alle gode gange tre … her kommer lige én til med græskar. I skal jo ikke snydes for det lækreste. Efter at have lavet græskarpuré i morges, blev jeg nødt til at teste om den nu også var lækker, når den blev brugt….Det er den 😀

Valget faldt på pandekager, små tykke american-style græskarpandekager. Fantastisk lækkert og passende til en efterårsdag og en søndag.

Opskrift Græskarpandekager

4 dl fuldkorns hvedemel

3 tsk bagepulver

1/2 tsk stdt ingefær

1/2 tsk kanel

1/2 tsk kardemomme

2 spsk sukker

3 dl græskarpuré

3 spsk naturli’ smørbar, eller anden smør substitut

3 dl sojamælk

naturli’ smørbar til bagningen

Bland de tørre ingredienser. Tilsæt de våde og pisk dejen godt igennem. Lad den stå i 10 minutter (eller mere). Piske dejen igennem inden bagning. Dejen skal være tyk.

Pandekagerne bages i det valgte fedtstof et par minutter, på hver side, ved lidt over middelvarme.

Server dem varme, med ahornsirup. Amerikanerne ville have lagt en klat koldt smør på,  det synes jeg bliver for fedt, men hvis du er til det; go for it!

fullsizeoutput_e42

Druer og chilli er fra årets sidste høst i dag.

Velbekomme 😀

Smørkage til dem der fortjener det ;-)

Smørkage er rig på alt det gode, fede og søde. Derfor er den perfekt når nogen virkelig skal forkæles 🙂 Bliv ikke overvældet af den lange ingrediens list. Det er faktisk en nem kage at lave.

Så hvem skal jeg mon forkæle?

Når man er til forældremøde og alle lærerne siger at en 8. klasse er dejlig og aktiv, ja så synes jeg de unge fortjener lidt ekstra. God gået, 8.A på Marie Jørgensens Skole! I morgen er der vegansk smørkage, til jeres arbejde i dansktimen. Som sjovt nok handler om blog skrivning… og sjovt nok skriver nogen i klassen om min blog… kagen er naturligvis ikke bestikkelse, i håb om god omtale… 😀

God arbejdslyst 8.A og alle jer andre.

Opskrift smørkage:

Dej:

50 g gær

5 dl soyamælk

200 g smeltet smørbar fra naturli (eller anden plantemargarine) smeltet og let afkølet

1000-1100 g hvedemel

2 tsk stdt kardemomme

6 spsk sukker

1 knivspids salt

Creme:

3 spsk majsstivelse

2 spsk sukker

1/2 tsk vanille pulver

5 dl soyamælk

Remonce:

150 g smørbar (eller anden plantemargarine)

150 g Farin

4 spsk kanel

Ekstra:

1 dl rosiner

fluormelis til glasur

Først laves dejen. Mælken lunes en anelse og gæren opløses heri. Tilsæt halvdelen af melet, sukker, salt og kardemomme. Rør godt sammen. Tilsæt den let afkølet smørbar og rør den ind i dejen. Tilsæt herefter melet lidt ad gangen. Ælt den grundigt. Når dejen lige slipper, har den fået nok mel. Lad den hæve 30-40 minutter.

Creme: Pisk ingredienserne grundigt sammen i en gryde. Bring den i kog under omrøring. Lad den koge 2 minutter mens du rører. Stil den herefter til afkøling.

Remonce: Rør alle ingredienserne sammen.

Når dejen er færdighævet, rulles den ud i en tyk pølse på bordet. 2/3 dele skæres fra og rulles ud til et rektangel, som passer til bradepanden. Beklæd den smurte bradepande med dejen, den må godt nå 1 cm op ad kanterne. Fordel cremen ud over og drys med rosinerne.

Den sidste trediedel dej rulles ud til et ca 45 cm langt rektangel. Smøres med remoncen og rulles sammen som en roulade. Skæres i 20 skiver/snegle og fordeles jævnt i bradepanden.

Lad kagen hvile 10-15 minutter. Bages herefter i 20 minutter ved 200 grader.

Når kagen er kølet af, pyntes den med glasur.

fullsizeoutput_d79

Velbekommen 😀

Vegansk Baileys nytårsaften?- du kan nå det endnu!

Baileys er en af de små lækkerier jeg ind i mellem har savnet som veganer, men det behøver jeg ikke længere 🙂  I år står den på en Baileys til kaffen nytårsaften og det er jo ikke det værste.

Det tager seriøst kun 5 minutter at lave og smager bare…. uhhmmm!

Husk whiskeyen smager igennem, så vælg en ordentlig en af slagsen 😉

Opskrift Vegansk Baileys

200 ml mandel fløde

50 ml Whiskey (hvis du vil have den lidt mildere, så start med 40 ml)

1 spsk kakao

2 spsk farin

1/4 tsk vanille essens

Blend hele herligheden, køl den ned og ryst den lidt, inden du hælder op.

God fornøjelse

bai

Tak for i år og på gensyn i 2016

Godt nytår

Ris a la Mande

Til en rigtig julefest hører naturligvis Ris a la Mande og jeg brugte denne forjul, til at teste alpro piskefløde af, i denne traditionsrige dessert. Flødeskums mangel har været kerne problemet for mig, i det at lave en værdig afløser for min barndoms Ris a la Mande. Mange af de veganske piskefløder synes jeg har enten en bismag af soja (ikke godt i en dessert) eller en lidt suspekt syntetisk eftersmag. Men Alpros piskefløde smager bare godt, omend den er lidt sød. Til risengrøden brugte jeg alpros soyamælk med calcium, som nu kan købes i min lokale netto 🙂

Opskrift Ris a la MandeIMG_4027

120 g grødris

750 ml soyamælk

1/2 stang vanille

110 mandler

1,5 dl alpro piskefløde

 

Kom soyamælk, ris og den flækkede vanillestang i en gryde. Bring indholdet i kog og skru herefter ned til det simrer. Lad det simre under hyppig omrøring i 45-50 minutter til du har en grød. Køl grøden ned. Den skal være køleskabs kold.

Smut og hak mandlerne. Rør dem i den kolde grød. Pisk soyafløden til skum og vend den i grøden.

Server den med lun kirsebærsovs 😛

IMG_4046

Jeg vandt desværre ikke mandelgaven, men det smagte himmelsk og blev indtaget i det dejligste selskab

Velbekommen 😀

Kiksekage :-D

20140222-223418.jpg

Jeg har tidligere haft et ambivalent forhold til klassisk kiksekage. På den ene side elskede jeg smagen, på den anden side var kiksekage så fed og sød, at jeg alligevel ikke rigtig kunne spise mere et par bidder. Men sådan er det ikke mere…. Her er en kiksekage, som er sød, lækker, smager af mere og naturligvis er den vegansk 😉

Opskrift Kiksekage

300 g veganske kiks, jeg brugte spelt kiks med kakao            (skal den være glutenfri, bruges glutenfri kiks, vælg den kiks du bedst kan lide)

60 g nutana plantemargarine

225 g mørk chokolade

2 spsk agave sirup

3 dråber vanilleessens

Kom kiksene i en pose og knus den i grove stykker. Smelt plantemargarinen over vandbad, tilsæt chokoladen og smelt den. Når chokoladen er smeltet tilsættes vanilleessens og agave sirup. Bland godt. Hælde chokoladeblandingen over kiksene og vend grunddigt med en ske, til al kiksen er smurt ind i chokolademasse.

Kom husholdningsfilm i en passende form og fordel kiksekagemassen heri. Jeg brugte små tærteforme og lavede min kiksekage ca. 2-2,5 cm høj. Kom kiksekagen i køleskabet i 3-4 timer. Tag den ud af formen og skær den i passende stykker. Ved at lave den i en flad udgave, kan den skæres i fine “brud” som ser indbydende ud på kagebordet. Uhhmmm….

20140222-223407.jpgVelbekommen 😀

Vafler

20131018-170709.jpgEgentlig behøver de vel ikke nærmere introduktion…. Vafler er bare fantastiske, især på en smuk, kølig efterårsdag. Her kommer min helt enkle veganske version. Den har kun en fejl denne opskrift og det er, at der ikke bliver nok… 😉

 

Opskrift Vafler (ca 14 stk)

300 g fuldkornshvedemel

2 tsk bagepulver

2 tsk vanillesukker

75 g sukker

1 knivspids salt

75 g plantemargarine

6 dl soyamælk (eller anden plantemælk)

2 spsk egg-replacer (se vigtigt i mit køkken)

3 spsk vand

lidt solsikke olie

Pisk egg-replacer og vand sammen med en gaffel i en lille skål. Bland de tørre ingredienser. Smelt plantemargarinen. Pisk halvdelen af soyamælken i det tørre og tilsæt herefter plantemagarinen. Pisk godt og tilsæt resten af soyamælken og pisk grundigt igen. Pisk til sidst egg-replacer i. Pensel det varme vaffeljern med solsikke olie og bag vaflerne til de er gyldne. De bliver dejlig sprøde og lækre. Husk vafler er ubetinget bedst straks de er bagt. Nyd dem med marmelade eller sirup til en varm kop te, eller sæt dem på brunchbordet i stedet for pandekager.

20131018-170647.jpgVelbekommen 😀

Gulerodskage med cream cheese topping

Gulerødder i kage er bare godt. De tilfører fugt, så kagen blive “svampet” og masser af sødme, så der kan reduceres i sukkermængden i forhold til mange andre kager. Samtidig giver gulerødderne en god smagsbaggrund for diverse krydderier. Denne udgave er mild med kanel og nelliker. Men en smule chili kan fint tilsættes hvis du vil give kagen lidt kant 😉

Opskrift Gulerodskage med cream cheese topping

200 g melIMG_2501

2 tsk vanillie sukker

3 tsk bagepulver

0,5 tsk stdt. nelliker

1 tsk kanel

60 margarine

2 spsk ahornsirup

80 g sukker

3 spsk eggreplacer (se “vigtigt i mit køkken“)

5 spsk vand

1,5 dl soyamælk

200 g groft revet gulerod

Bland mel, bagepulver og krydderier. Pisk eggreplacer og vand sammen. Pisk sirup, margarine og sukker sammen. Tilsæt eggreplacer skummet og pisk igen. Tilsæt mel og soyamælk og pisk dejen sammen. Vend gulerødderne i. Kom dejen i en smurt form og bag den ca. 35 minutter ved 180 grader.

Når kagen er kølet af, tages den ud af formen og pyntes med topping.

Beklager: kagen var så god, at den næsten var spist inden, jeg nåede at fotografere den....

Beklager: kagen var så god, at den næsten var spist inden, jeg nåede at fotografere den….

Velbekommen 🙂

Flødeis

I tirsdags lavede jeg flødeboller som var helt forrygende. Mængden af flødeskum var dog noget større end jeg lige havde brug for og selvfølgelig skulle det ikke smides ud. Det kom i en fryse-beholder og frosset ned. Her til aften testede vi så lige om det er en god måde at lave flødeis på … og det er det i den grad! Smagen var som en mild kokos-vanille is. Herfra er det jo blot at tilsætte den smag du har lyst til: kakao og chokolade, most banan, jordbær, revet marcipan osv

Opskriften ligger under flødeboller, bare tryk på linket 😀

Flødeis pyntet med sukkerhjerter fra veganwondeland.de

Flødeis pyntet med sukkerhjerter fra http://www.veganwondeland.de

Velbekommen 🙂

 

Kanelbrød

Gammeldags kanelbrød er en fantastisk spise. Det vækker gode minder fra min barndom og selvfølgelig skal der foreligge en vegansk version 😀

 

Opskrift Kanelbrød

Brød:IMG_2433

3 dl soyamælk

50 g smeltet plantemargerine

0,5 pk gær

0,25 tsk kardemomme

0,5 tsk kanel

1 spsk sukker

ca 450 g hvedemel (afhænger af melets kvalitet)

Remonce:

125 g margerine (stuetemperatur)

75 g farin

2 spsk kanel

Bland smeltet margerine og soyamælk. Opløs gæren heri. Tilsæt halvdelen af melet og herefter sukker, kardemomme og kanel. Ælt dejen sammen og tilsæt resten af melet løbende, indtil den ikke klistrer. Lad dejen hæve i 45 minutter. Bland ingredienserne til remoncen. Rul dejen ud til et rektangel, som passer i længden til din brødform (jeg brugte to brødforme). Smør remonce på dejen og rul den sammen som roulade. Kom brødet i en smurt bageform og lad det efterhæve 45 minutter. Bag brødet i 20 minutter ved 180 grader. Tag det ud af formen og bag det yderliger 10 minutter. Lade det køle lidt af inden servering. Egentlig skal der glasur henover, men det valgte jeg fra, da det i forvejen er et ret sødt brød…

IMG_2434

 

Velbekommen 🙂