Tag Archives: råkost

Rødbede og ingefær x 2

Rødbedens sødme og ingefærens friske smag passer utrolig godt sammen. Hertil aften lavede jeg to små retter med fokus på rødebede og ingefær. Den ene var en lun ret, stegt rødbede og ingefær. Den anden var en råkost med rødbede og ingefær. Hertil fik vi linsedeller og perlebyg 🙂 Begge retter er nemme og hurtige at tilberede.

Opskrift Stegt rødbede og ingefærIMG_2359

300 g rødbeder i tern

50 g fint hakket løg (brug evt minihakker)

40 g små ingefær tern

olie

salt og peber

De snittede grøntsager steges i olie ved middel varme i 10-15 minutter. Vend dem hyppigt undervejs. Smag til med salt og peber.

IMG_2366

Opskrift Råkost med rødbede og ingefærIMG_2363

300 g skrællede rødbeder

60 g ingefær

2 stængler bladselleri

1 æble

1 spsk balsamico

1 dl solsikkekerne

Riv rødbeder og æble groft. Riv ingefære helt fint. Snit bladsellerien i fine tern. Bland alle ingredienserne i en skål.

IMG_2369

Velbekommen 🙂

Kålletter – Kål koteletter med rødbederåkost

IMG_2287

 

 

Mere kål…. Brug den vitaminrige og antioxidantrige kål alle mulige steder. Derudover er kål billigt, har et lavt kalorieindhold og beskytter os mod kræft. Der er ingen undskyldning for ikke at spise masser af kål.

I dag har jeg lavet kålletter… eller kål kotletter. Kald dem hvad du vil. Kålens fine bittersøde smag kommer til sin ret her, med lidt stødt ingefær og chili. Hvis du ikke er til chili, ja så lader du jo bare være med at komme den i!

 

Opskrift Kålletter – Kål koteletter

150 g røde linser

1 tsk hebamare

250 g hvidkål

1 fed hvidløg

1 rød chili

100 g løg

1/2 tsk ingefærd

1/2 tsk karry

1/2 tsk salt

2 dl hvedemel

olie

Kog linserne helt møre (15-20 minutter) i vand(se mængde på pakkens anvisning) med 1 tsk herbamare. Hæld det resterende vand fra. Hak hvidkål, løg, chili og hvidløg helt fint i en foodprocessor. Bland alle ingredienserne grundigt sammen i en røreskål. Steg kålletterne i olie ved lidt over middel varme, til de er gyldne og let sprøde.

Jeg spiste dem med en rødbederåkost:

2 store rødbeder

3 små æbler

1/2 dl solsikke kerne

2 tsk balsamico

Riv rødbeder og æbler. Bland alle ingredienserne. Smag til med balsamico. Nemt, sundt og lækkert!

IMG_2289

 

Velbekommen 🙂

Lyn-deller med rødbede råkost

Det er dejligt at give mad den tid den skal have, men nogle dage skal det altså bare ikke tage for lang tid… ihvertfald hjemme hos os 😉 Så er lyn-deller en god løsning. De er faktisk lækre, selvom de er lidt mere enkle i det, end når jeg hakker og snitter diverse grøntsager i.

Råkost er meget andet en revet gulerødder, selvom det også er godt, sætter jeg pris på variation. Derudover elsker jeg vinterens mange rodfrugter. De er billige og super sunde. Så det er bare med at komme i gang med dem. Denne råkost er lidt sød i det og meget børnevenlig.

Opskrift Lyn-deller

300 g røde linserIMG_2177

2 tsk karry

2 dl mel

1 stort fed hvidløg

1 tsk rosmarin

salt og peber

vand

olie

Kog linserne i vand med salt og karry til de er helt møre. Evt overskydende vand sies fra. Tilsæt presset hvidløg, rosmarin, friskkværnet peber og mel. Bland farsen godt og smag til med salt og peber. Steg dellerne i olie ved lidt over middel varme til de er gyldne på begge sider. Server til f.eks. råkost og fuldkornspasta.

Opskrift Rødbede råkost

300 g rødbedeIMG_2175

200 g pastinak

200 g æble

100 græskarkerner

2spsk balsamico

1 tsk agavesirup

1 kvivspids salt

Skræl rødbede og pastinak og riv dem groft. Skræl æblet og skær det i små tern. Græskarkernerne ristes på en varm, tør pande (høj varme), et par minutter, til de begynder at poppe. Pas på de ikke brænder på. Kværn lidt salt over og køl dem af. Bland grøntsagerne og kernerne. Lav en dressing af balsamico, sirup og salt og hæl den over råkosten. Vend den godt igennem.

Et hurtigt måltid for hele familien

IMG_2179

Velbekommen 🙂

Risotto med linsedeller og råkostsalat

Risotto er ris, når de er mest creme-lækre 😀  og i dag fik jeg en craving efter risotto. Det er ikke mange ris, der kommer på min menu, så de skal være super når jeg spiser dem og det er denne risotto. Linsedellerne og råkosten passede perfekt til.

Opskrift Risotto

250 g risotto ris

125 g mark champignon

50 g løg

1 lille fed hvidløg

1/2 dl hvidvin

1 spsk oliven olie

1 tsk salt

1/2 tsk timian

1/4 tsk rosmarin

lidt peber

1 spsk gærflager

2 spsk soya fløde

Vand

Hak løg og hvidløg helt fint, jeg bruger min minihakker (se “Vigtigt i mit køkken“). Skær champignonerne i tynde skiver. Bruge en æggedeler, hvis du har sådan en, det går hurtigt og ser flot ud.

Smukke regelmæssige skiver champignon!

Svits grøntsagerne i olien, til svampene begynder at vædske. Tilsæt risen og svits et par minutter til. Kom timian, rosmarin, salt og lidt peber på og hæld 3 dl vand ved. Bring retten i kog og skru ned til det blot småkoger. Rør i risen af og til. Efterhånden som væden optages, tilsættes mere vand, lidt ad gangen. Rør af og til.

I en lille skål eller kop opløses gærflagerne i soyafløden. Når risen er ved at være mør (ca 20 minutter, kogetiden svinger lidt, så smag på den undervejs), tilsættes gær-fløde blandingen. Lad retten står og simre et par minutter på eftervarmen. Smag til med salt og peber.

Råkostsalaten lavede jeg af 2/3 revet gulerødder og 1/3 fint hakket hvidkål, jeg bruger en foodprocessor, men en kniv og tålmodighed kan også klare det 😉

Hertil lavede jeg linsedeller. Et rigtig lækkert måltid!

Velbekommen 🙂