Tag Archives: forret

Nytårsforberedelser, krydret kikærtesalat og Baba ganoush

I morgen aften serveres årets sidste måltid og det synes jeg godt må være lidt lækkert. Det er ved sådan en lejlighed, jeg laver mad, som tager lidt ekstra tid. Jeg har valgt at lave flere små retter, inspireret af det mellemøstlige køkken. I dag har jeg lavet Baba ganoush (aubergine dip), bagte peberfrugter, hummus og en krydret kikærtesalat. Hver ret i sig selv er ikke specielt tidskrævende, men når jeg nu har besluttet mig for mange retter, ja så tager det jo sin tid.

Baba ganoush bliver anrettet med de bagte peberfrugter og frisk persille. Hummus med hakkede persille og oliven. Kikærtesalaten behøver kun et drys urter.

Hertil skal serveres safran ris, med ristede mandler, salad shirazi (tomat, agurk, løg og krydderurter), couscous salad, Oumph-kebabish og brød 🙂

Selvfølgelig er der også tid til at lave Baileys…. som skal nydes til kaffen bagefter 😛

Her kommer opskrift på Krydret kikærtesalat (som egentlig kunne være et måltid i sig selv!) og Baba ganoush. I morgen tager jeg billeder af de egentlige anretninger, så dem må du vente på.

Opskrift Krydret kikærtesalat

img_6379480 g kogte kikærter, svarer til 2 dåser.

150 g squash i små tern

200 g fint hakket rødløg

2 fed knust og hakket hvidløg

100 g fint hakkede soltørrede tomater (det lille billede viser nogle af mine foretrukne, da de ikke et alt for fede, fra Føtex)

2 tsk knust koriander

2 tsk knust spidskommenimg_6380

1 tsk kanel

3/4 tsk knuste chiliflager

1 spsk tahin

salt, peber og olivenolie

Krydderierne varmes i en god klat olivenolie. Tilsæt squash, løg og hvidløg og svits det ved middel varme (det må ikke brænde på) i 10 minutter, mens du rører hyppigt. Vend kikærterne i og tilsæt tahin. Svits i yderligere 10 minutter. Smag til med salt og peber. Skru ned på laveste blus og lad det stå yderliger 10 minutter og rør i det et par gange undervejs. Kan spises varm og kold. En ret, som kun er bedre dagen efter, så lav den endelig i god tid.

Drys med frisk persille eller koriander og server med brød og Baba ganoush.

 

Opskrift Baba ganoush

2 auberginer

1 tsk koriander

1 tsk spidskommen

1/2 tsk paprika

2 spsk tahin

salt og peber

Prik huller i auberginerne og bag dem i 45 minutter ved 200 grader. De skal være helt møre. Når de er kølet af, deles de i halve og det møre aubergine-kød skrabes ud med en ske. Alle ingredienser kommes i en foodprocessor. Kør til du har den ønskede konsistens. Jeg foretrækker den cremet og ensartet. Smag til med salt og peber. En skøn dip, dressing , smørepålæg og snack.

fullsizeoutput_a23

Krydret kikærtesalat i gryden… velbekommen 😀

 

 

Kinakåls madder – let frokost

De inderste blade i kinakålen er små, faste og smagfulde. Hvis du gerne vil spare på brødet, eller blot skal have et hurtigt let måltid, så brug disse små fine blade. De gør sig også godt som en lille forret og de allermindste er perfekte som canapeer eller pindemadder. Kom det på dem, som du har og godt kan lide. Her er de lavet med hummus og pyntet med rødpeber, avocado, agurk, rødløg og saltede ristede græskarkerner. Nemt, sundt og kalorielet (ja jeg er lidt obs på kalorierne, det er prisen for min mad-glæde 😉  ). Her indtaget med et glas rødbedejuice fra Rynkebys green juicing. IMG_4409

Velbekommen 😀

Rispapir ruller med marineret seitan

IMG_4407 Rispapir ruller kan jo egentlig fyldes med hvad man har lyst til. Her til aften lavede jeg dem med marineret seitan og en masse dejlige grøntsager, bla. kinakål 😉 Når jeg laver seitan laver jeg en stor portion og fryser gerne en del af det ned. Så er der nem og lækker mad på ingen tid. Her har jeg marieneret den optøede seitan og herefter stegt den sprød. Men du kan bruge den til det du har lyst, wok, paneret og stegt, i gryderetter m.v. Marinret og stegt seitan passer rigtig godt til risrullerne (hvid du ikke bryder dig om rispladerne, kan de skiftes ud med tangplader). Du kan bruge rullerne som forret, en måde at servere grøntsager på eller som et måltid i sig selv. Oftest er de et måltid i sig selv, hjemme hos os og da vi har forskellige yndlingskombinationer, hvad grøntsagerne angår, samler vi dem inde ved bordet. En rigtig hyggelig spise 🙂 Og så er den mager…. Det er lidt svært af give en opskrift til risruller, så dette er mere ment som en inspirations-post. Vælg de grøntsager du vil bruge. Jeg synes nedenstående er særlig gode: Rødbede Gulerod Squash Kina radisse Forårsløg Agurk Kinakål Hjertesalat Avocado Peberfrugt BladselleriIMG_4406 Store champignoner Alle grøntsager skæres i tynde strimler. Til rødbede, squash, kina radisse og gulerod kan du med fordel bruge et julienne-jern. Seitanen skæres i tynde strimler. Marinaden lavede jeg af oliven olie, teriyaka sauce (eller soya), lidt tomat pure, paprika, løgpulver, tørret knust chili, rosmarin og lidt peber. Seitanen bliver bedst hvis den får lov at ligge i marinaden i et par timer. Lige inden servering, steges den sprød ved god varme. I stedet for seitan, kan du også marinere og stege en lidt fast tofu. Stil fade med grøntsager, seitan og rispapir ind på bordet. Herudover skal du bruge et fad med vand, som er stort nok til at rispapiret kan ligge i det (en rund tærteform er perfekt, du kan lige se min i udkanten af billedet). Læg dit rispapir i blød i 10 sekunder, tag det over på din tallerken. Kom det fyld på, du har lyst til og rul. Dyp evt i soya sauce og sød chili sauce. IMG_4405

Velbekommen 😀

Efterårssuppe m sprødstegte svampe

Nu er rodfrugterne begyndt at komme i butikkerne. De fleste af os ved godt, hvor lækre de er, når de har været en tur i ovnen, men de er faktisk også gode i suppe. Jeg elsker smagen af persillerod og pastinak. Men smagen er ikke så kraftig og derfor er denne suppe meget let krydret.

Opskrift: Efterårssuppe m sprødstegte svampe

1 stor porre

1 persillerod ca 100 g

1 pastinak ca 100 g

2 fed hvidløg

lidt fedtstof

260 g forkogte kikærter

1,2 l bouillon

2 laurbærblade

1-2 knivspids cayennepeber

lidt revet muskatnød

salt

peber

1,5 dl soyafløde

250 g mark champignon

Rens og snit porren. Rodfrugterne skæres i små tern og hvidløg hakkes. Svits alle grøntsagerne i lidt fedtstof v middel varme (de skal ikke brunes, men klares) i 10 minutter. Tilsæt bouillon og laurbærblade. Bring suppen i kog, skru ned og lad den simre i 30 minutter. Mens suppen koger renses svampene og skæres i fine skiver, brug evt en æggedeler. Steg dem i lidt plantemargarine til de er sprøde. Salt dem lidt undervejs, dette får væsken til at træde ud af dem, så de kan blive helt sprøde.

Fisk laurbærbladene op og blend suppen jævn med en stavblender. Tilsæt persille, cayennepeber og lidt revet muskatnød. Smag til med salt og peber. Giv suppen et opkog. Tag den af varmen og tilsæt soyafløden. Smag til en sidste gang og server med godt brød.

IMG_3991

Velbekommen 😀

Fransk løgsuppe

Fransk løgsuppe er et glimrende eksempel på, at nogle gange er det helt enkle måltid, vidunderligt og aromatisk. Som de fleste andre supper, bliver den kun mere lækker af en dag i køleskabet. Så det er en rigtig god, gæste-suppe. Mængden i denne opskrift er til to personer, eller 3-4 pers hvis det blot er en lille forret.

Opskrift Fransk løgsuppe20140222-075520.jpg

250 g løg i tynde skiver

2 fed fint hakket hvidløg (hvis fedene er små, så brug et ekstra)

1,2 l bouillon (jeg laver den på herbamare)

Lidt plantemararine / olie

Et godt flûte (brug glutenfrit brød hvis nødvendigt)

Vegansk ost ( jeg bruger Tofutti “cheddarstyle”, den har en god smag og smelter godt)

Løg og hvidløg svitses i en gryde ved lidt over middel varme. Om du bruger plantemargarine eller olie er en smagssag. Lige til denne ret, synes jeg nutanas plantemargarine er bedst. Når løgene er bløde og let gyldne (de skal ikke være brune) hældes bouillonen over og suppen bringes i kog. Lad den simre i ca 30 minutter under låg. Smag til med lidt salt.

Skær flûte i tynde skiver og herefter skæres skiverne i tern. Når suppen er færdig (hvis du lavede den dagen før, giver du den blot et hurtigt opkog) portionsanrettes den. I hver portion kommes brødtern og herefter dækkes med ost. Hvor meget ost og brød afhænger naturligvis af portionens størrelse. Stil suppeskålene i en 250 grader varm ovn (evt grill) i 3-4 minutter (mindre under grill) og server suppen rygende varm med et godt glas vin!

20140222-075532.jpgVelbekommen 😀

Indbagt spinat med tofu

Fyldt butterdej er velegnet, som hovedret, snack, buffet, på brunch-bordet eller tapas. Man kan fylde lige det i, som hjertet begærer…. eller maven 😉

Jeg synes det er vigtigt at lave fyld, som er meget smagfyldt. Butterdejen neutraliserer smagen rigeligt. Når det er sagt, er butterdej med fyld lækkert og meget nemt at lave. Fyldet kan laves dagen før, eller bestå af forskellige rester. En rigtig hyggelig, vinterspise.

Opskrift Indbagt spinat med tofu20140111-124333.jpg

500 g hakket spinat, optøet

350 g fast silke tofu (fast tofu kan også bruges, så tilsæt evt en smule mere soya fløde)

1 alm løg

1 fed hvidløg20140111-124308.jpg

2 spsk soyafløde

2 tsk karry eller lign (jeg brugte cajunmix, som jeg er vild med)

lidt revet muskat

1 spsk sød mango chutney (eller hot, hvis du mere er til den)

ca 1,5 pak butterdejsplader (jeg bruger dem fra frost, der 6 plader i en pakke)

salt og peber

lidt fedtstof

Løg og hvidløg hakkes ganske fint, jeg bruger min mini hakker. Svits løg og hvidløg i lidt fedtstof, til løgene bliver klare. Middel varme et par minutter. Tilsæt karry og lidt salt. Svits et minut mere og tilsæt spinat og revet muskat. Kog godt op og tofuen i (skåret i små tern). Hvis du bruger silke tofu vil en del af tofuen, give en lidt cremet konsistens undervejs. Lad  fyldet simre ved middelvarme, under hyppig omrøring. Efter 4-5 minutter skrues ned for varmen. Soyafløden røres i og herefter chutneyen. Smag til med salt og chutney.

Skær butterdejen ud i passende størrelser. De plader jeg køber skærer jeg over på midten og får så fine kvadrater, som er lige til at folde. Kom lidt fyld midten, dub lidt vand på de kanter af dejen, som du samler og klem dem forsigtigt sammen. Bag dem som anvist på butterdejspakken. (tager typisk 10-20 minutter). Der er mange måder du kan folde på, jeg foldede på to måder.

20140111-124413.jpg

Velbekommen 😀

Tomatsuppe med linser

Jeg elsker suppe. Nogle gange har jeg bare brug for, at den er fyldig nok til at holde mig mæt i lang tid. Her er linser lige sagen. Du kan komme hele kogte linser i din suppe, eller lade dem koge med i suppen og blende det hele sammen til sidst. Alt efter hvilken suppe der er tale om. Her kommer en super fyldig blendet tomatsuppe.

Opskrift Tomatsuppe med linser

1 stor rød peberfrugt

1 stor gulerod

1 stort løg

4 fed hvidløg

1-2 friske chilier (afhængig af hvor stærk du ønsker den)

3 ds hakkede tomater

2 spsk tomatpure

9 dl vand

3 dl røde linser

1 dl soyafløde (kan udelades, hvis du ønsker en meget kalorielet suppe)

1 tsk knust spidskommen

1 tsk paprika

1 tsk salt

0,25 tsk cayennepeber

1 tsk tørret oregano

1 tsk tørret basilikum

Snit grøntsagerne fint og svits dem ved middel varme i 7-8 minutter, sammen med krydderierne (dog ikke oregano og basilikum). Tilsæt vand, hakkede tomater, tomatpure og linser. Bring suppen i kog og lad den koge under låg i 25 minutter. Blend suppen grundigt, med en stavblender. Tilsæt oregano og basilikum og lad suppen simre i 5-10 minutter. Tag den af varmen og rør soyafløden i, lige inden servering.

Suppen har rigelig fylde til at være en hovedret, men kan selvfølgelig bruges som forret også. Server med lækkert brød, feks. flute med soltørrede tomater

20130825-201126.jpg

Velbekommen 🙂

Auberginer med linsefyld

Jeg elsker at fylde auberginer, med alt muligt forskelligt. De kan fyldes med stort set det man har lyst til eller det som der nu lige er  køleskabet 😉

Denne version kombinerer to ting jeg elsker; auberginer og dal. Dal er en indisk gryderet med grøntsager og masser af linser (typisk røde eller gule). Server auberginerne som hovedret, eller hvis du kan få fat i små auberginer (de har dem ofte i asiatiske supermarkeder eller hos arabiske grønthandlere) er de perfekte som tapas eller forret. I supermarkederne har de typisk de lidt store mørke auberginer, men auberginer fås i mange farver og størrelser. Her til aften fungerede de som hovedret i madklubben ‘den grønne mund’ 😀

Opskrift Aubergine med linsefyld

225 g fint hakket løg

350 g sqaush i små tern

1 stor rød peberfrugt i små tern

3 fed hvidløg, fint hakket

2 tsk chiliflager, eller en frisk chili (vælg den smags variant du er mest til)

2 tsk timian

2 tsk paprika

2 tsk salt

2 tsk knust spidskommen (hvis du har hel spidskommen, kan du riste det først og derefter maser det i en morter)

4 dl linser

2 spsk tomatpure

6 dl vand

olie

salt og peber

6 auberginer

Evt 6 skiver tofutti cheddar-like “ost”

Flæk auberginerne på langs og skrab frugtkødet ud med en ske, auberginen er nu en hul båd. Hak ca halvdelen af frugtkødet i små tern. Kom aubergine tern, løg, hvidløg, peberfrugt, sqaush og krydderier i en stor gryde. Svit grøntsagerne i olie ved middelvarme til de bliver let klare. Tilsæt linser og vand og tomatpure og bring retten i kog. Skru ned og læg låg på. Lad den simre i 20 minutter, rør et par gange undervejs. Hvis det begynder at bliver tørt, så tilsæt en lille smule mere vand undervejs. Når linserne er kogt ud kommes auberginebådene i et let smurt fad og fyldes med dal (linseretten). Bag dem ved 180 grader i 18 minutter. Læg en skive tofutti-ost på og giv dem 2 minutter til. Server dem dampende varme med en frisk salat til.

IMG_2588

Velbekommen 🙂

Vegansk omelet

Omelet kan bruges på brunchbordet, som en lille appetitvækker eller som et måltid i sig selv. Du kan komme lige de grøntsager du har lyst til i den. Vær dog opmærksom på at de skal være møre. Vame tiden er kun 10 minutter. Til gengæld er det en skøn måde at spise rester på! Her har jeg lavet min frokost omelet med facon stykker, tomat og forårsløg. En anden lækker variant er med steget champignoner og skalotteløg.

Opskrift Vegansk omelet

1,5 dl kikærtemel (købes i helsekost butikker evt via netbutikker)IMG_2535

1 spsk gærflager

1/4 salt

1/4 bagepulver

1/4 gul karry

1/4 gurkemeje

1 dl soyamælk

fedtstof til stegning

1 lille tomat

Det grønne fra 2 forårsløg

2 spsk facon stykker

Bland kikærtemel, gærflager, salt, bagepulver, karry og gurkemeje i en røreskål. Tilsæt soyamælken og pisk dej godt igennem. Lad den stå og tykne 5 minutter. Hvis du synes den er for tyk, kan du evt tilsætte en tsk vand eller to. Men dejen skal være tykflydende. Smelt fedtstoffet på en pande. Kom dejen på panden og læg det ønskede fyld ovenpå. Her er brugt tomater (fjern kernerne, så det ikke bliver for vådt), det grønne fra et par forårsløg og sprøde facon stykker. Bage omeletten ved middelvarme under låg i ca 10 minutter. Juster varmen, så den ikke bliver brændt i bunden. Du kan også vælge at vende den efter 5 minutter.

Den er også egnet til madpakken.

IMG_2538

Velbekommen 🙂

Jordskok- og svampesuppe

Nogle gange dikterer tilbehøret hovedretten… 😀

Den lækre ramsløgpesto får hvad den fortjener i denne milde, luftige og cremede suppe. Den luftige konsistens fremkommer ved at blende (stavblende) jordskokkerne grundigt. Suppen er fyldig nok til at kunne være hovedret, men egner sig også rigtig godt som forret og så er den dejlig nem at lave.

Opskrift Jordskok- og svampesuppe

750 g jordskokker

350 g kartofler

120 g løg

100 g persillerod

1 fed hvidløg

200 g brune champignoner

250 g champignoner

2,5 dl soyafløde

0.25 tsk revet muskatnød

salt og peber

Skræl jordskokker, kartofler, løg, persillerod og hvidløg. Hak dem i små terne og kom den i en gryde. Kom vand i så det lige dækker. Kog til rodfrugterne er helt møre. Mens suppen koger, skæres champignonerne i tynde skiver (brug evt en god æggedeler). Svits svampene på en pande i en lille smule fedtstof. Lad dem stå ved middel varme til det vand der træder ud af dem, er fordampet. Med en suppeske fiskes noget af kogevandet fra og gemmes i en skål. Blend nu suppen med en stavblender, til suppen er helt jævn. Tilsæt soyafløden, revet muskatnød og lidt salt og peber. Tilsæt evt lidt af kogevandet, til du har den ønskede konsisten, suppen skal være lidt “tyk” i det. Blend et par minutter til. Smag til med salt og peber. Tilsæt svampene og lad suppen hvile i 5-10 minutter. Giv den et hurtig opkog og server med et drys ramsløg/purløg og godt brød.

IMG_2497

Velbekommen 🙂