Tag Archives: brød

Vegansk stenalderbrød – eller Rent Kernebrød!

IMG_4609Her kommer så en absurditet på flere planer; et vegansk stenalderbrød. Absurd fordi der i stenalderen ikke, var noget der hed veganere, den gang spiste man det der var, når der var mad at få. Men også absurd fordi det man i dag kalder for stenalderbrød intet har med stenalderen at gøre. Men jeg tror, de fleste af jer ved, hvad jeg mener, når jeg kalder dette brød for stenalderbrød.

Et langt mere passende navn til dette brød er Rent Kernebrød. For det er, hvad det er! Rent Kernebrød på alle planer! Det er velsmagende, sundt, glutenfrit, og så var det meget nemt at lave 😀  Brødet bliver så fast, at det fint kan bruges i en madpakke.

Opskrift Rent Kernebrød

500 g frø, kerner og nødder (du kan blande dem selv (ikke for mange nødder) eller købe “stenalderbrød blandinger”)

35 g HUSK

4 dl vand

2 tsk salt

2 spsk olie

Bland HUSK og 3 dl vand sammen. Efter et par minutter har du en slimet gele. Rør olien i gelen og ælt herefter alle ingredienserne sammen. Det tager kun 2 minutter og brug bare hænderne. Kom blandingen i en smurt form og bag brødet i en time ved 160 grader. Vend straks brødet ud på en rist og lad det køle lidt af inden du skærer i det.

Her serveret med salat, hummus og brunch-linser til en dejlig “velkommen-hjem-fra-påskeferien-brunch” 🙂

IMG_4611

Velbekommen 😀

Grønne fladbrød

Dagens opskrift er ikke min, men kreeret af veganissens første gæstekok, Julie Renata Caspersen 🙂

Disse grønne fladbrød fik jeg, serveret som en brunchburger med hummus, salat og stegte svampe og det var bare super lækkert, let og mættende.

Opskrift grønne fladbrød:

400 g broccoli

4 alm gulerødder


2 spsk loppefrøskaller

1 tsk salt

4 spsk eggreplacer

6 spsk vand

Rens broccoli og gulerødder. Fin hak grøntsagerne i en foodprocessor. Pisk vand og eggreplacer sammen. Bland alle ingredienserne samme. Form flade brød og bag dem på bagepapir. Pas på de ikke bliver for tynde i kanten, da de flyder en smule ud når de bliver bagt. Bages i 20-25 minutter ved 160 grader.

IMG_4178

Tak for mad 😀

 

Grillede grøntsager med linsesalat og hvidløgsbrød

På årets første sommerlige aften stod den på let grill mad. Jeg valgte at grille auberginer og champignoner. De har det til fælles at de begge opsuger marinaden og dermed smag, hvis man lægger dem i marinade en time eller to i forvejen, det giver en rig og dyb smag. De fleste andre grøntsager, skal blot pensles lige inden de grilles. Til de smagfulde grillede grøntsager lavede jeg en kold linsesalat og delvist hjemme lavet hvidløgsflute.

Opskrift Grillede grøntsager

1 aubergineIMG_2597

3 faste portobello svampe

3 fed revet hvidløg

1 tsk chiliflager

1 dl oliven olie

0,75 dl balsamic0

1 tsk salt

peber

Skær aubergine og svampe i 1 cm tykke skiver. Bland resten af ingredienserne til en marinade og pensel grøntsagerne på begge sider. Læg dem i et fad og dryp resterende marinade over. Lad grøntsagerne stå i en 1-2 timer. Grill dem ved god varme til de er gyldne og møre.

Opskrift Linsesalat

100 g babysalatIMG_2598

300 g små tomater

130 g asparges

200 g forkogte beluga linser

50 g mozarella-like veggie ost

Dressing:

1 tsk agavesirup

4 tsk balsamico

salt og peber

Rens grøntsagerne. Kog aspargsene 2 minutter i letsaltet vand. Skyl dem under koldt vand og skær dem i 1-1,5 cm små stykker. Anret grøntsagerne i en stor skål. Skær veggie osten i ganske må stykker og drys den over salaten. Bland agavesirup og balsamico, smag til med lidt salt og peber. Hæl det over salaten.

Opskrift HvidløgsfluteIMG_2600

75 g plantemargarine

2 fed revet hvidløg

2 spsk fint hakket persille

Flute

Bland margarine, hvidløg og persille til en vegansk hvidløgssmør. Flæk brødet og smør hvidløgssmørret på og luk stykkerne sammen igen. Kom stykkerne på grillen og varm dem et par minutter på hver side.

IMG_2603

 

Velbekommen 🙂

Kanelbrød

Gammeldags kanelbrød er en fantastisk spise. Det vækker gode minder fra min barndom og selvfølgelig skal der foreligge en vegansk version 😀

 

Opskrift Kanelbrød

Brød:IMG_2433

3 dl soyamælk

50 g smeltet plantemargerine

0,5 pk gær

0,25 tsk kardemomme

0,5 tsk kanel

1 spsk sukker

ca 450 g hvedemel (afhænger af melets kvalitet)

Remonce:

125 g margerine (stuetemperatur)

75 g farin

2 spsk kanel

Bland smeltet margerine og soyamælk. Opløs gæren heri. Tilsæt halvdelen af melet og herefter sukker, kardemomme og kanel. Ælt dejen sammen og tilsæt resten af melet løbende, indtil den ikke klistrer. Lad dejen hæve i 45 minutter. Bland ingredienserne til remoncen. Rul dejen ud til et rektangel, som passer i længden til din brødform (jeg brugte to brødforme). Smør remonce på dejen og rul den sammen som roulade. Kom brødet i en smurt bageform og lad det efterhæve 45 minutter. Bag brødet i 20 minutter ved 180 grader. Tag det ud af formen og bag det yderliger 10 minutter. Lade det køle lidt af inden servering. Egentlig skal der glasur henover, men det valgte jeg fra, da det i forvejen er et ret sødt brød…

IMG_2434

 

Velbekommen 🙂

Rugflûte med soltørrede tomater

Jeg forsøger generelt ikke at spise for meget brød, til gengæld må det så godt være ekstra lækkert, når jeg lader det indgå som en del af min aftensmad. Disse små portionsflûte er nemme at lave og smager mildt og svagt sødt. En rigtig lækkerbidsken…

Brud dem til suppe, en god humus, brunchbordet eller med gnavegrønt til madpakken.

Opskrift Rugflûte med soltørrede tomater

4 dl lunkent vand

20 g gær

10 soltørrede tomater

300 g rugmel

200 g hvedemel

100 g grahamsmel

1 tsk salt

1 tsk rosmarin

2 spsk olivenolie

Rør gæren ud i det lunkne vand. Hak de soltørede tomater helt fint. Tilsæt rugmel, olie, soltørede tomater, salt og rosmarin og bland det godt. Tilsæt efterhånden resten af melet og ælt dejen godt igennem. Vær opmæksom på at melmængden kan variere lidt alt efter melets kvalitet. Pas på med at lave den for tør, så bliver brødet mindre blødt. Lad dejen hæve i 45 minutter. Form små flûte og lad dem efterhæve 20-30 minutter. Skær et par riller i hvert brød og bag dem ved 200 grader i 18-20 minutter.

IMG_2171

Velbekommen 🙂

Linseknækbrød

Jeg har lavet et knækbrød, som er bagt på linser i stedet for mel. Herved får det et højere protein indhold, højere fiber indhold og et lavere glykæmisk index. Alt i alt, meget sundere. Det bedste er at det faktisk smager bedre en alt købeknækbrød, jeg nogensinde har smagt 😀  og så er det meget nemt at lave!

I stedet for traditionel mel har jeg brugt linsemel, som jeg har fremstillet af røde linser, som er blevet blendet til mel. Et elektrisk kaffekværn kan sikkert også bruges til formålet.

Opskrift Linseknækbrød

2 dl/ca 150 g linsemel

1 dl havregryn

1dl sesamfrø

1,5 dl græskarkerner

50 g fint hakkede hasselnødder

1 dl boghvedemel

1 tsk salt

1 tsk bagepulver

2,5 dl vand

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt vand og rør dejen godt sammen. Bred dejen ud på en plade med bagepapir. Portionen fylder en hel stor bageplade. Prøv og få det ca 5-6 mm tykt. Med en kniv eller et pizzahjul deles knækbrødet i ønskede størrelse. Bages i 25 minutter ved 200 grader (varmluft). Hvis du skærer det i stænger på 1×5 cm kan du bruge dem som snack til diverse dip. Men det smager også forrygende med marmelade!

 

Velbekommen 🙂

Burgerer

En burger er en bolle med en bøf og diverse tilbehør i. Af en eller anden grund smager det bare vildt godt, heldigvis også i vegansk version. Som hverdags mad bliver fyldet oftest ret traditionelt, salat, tomat, løg, agurk, avocado. Men stegte portobellosvampe eller aubergeiner, er også bare superlækkert til… og ost! Ost må der til. Jeg køber den veganske smelte ost i skiver, i min helsekost butik. Tofutti, creamy smooth, hedder den. Den fås i to smagsvarianter, en mozzarella-like og en cheddar-like.

Jeg vil helst bage bollerne selv og selve arbejdstiden er ret lille. Det kræver dog lidt planlægning, så dejen får tid til at hæve.

Jeg bruger flg opskrift:

550 g hvedemel, 250 g rugmel, 6 dl lunkent vand, 1/2 dl solsikke olie, 25 g gær, 2 tsk salt, 1 tsk sukker. Lidt sesam frø til drys

Gæren udrøres i vandet og olien tilsættes. Rør rugmel, salt og sukker i. Kom herefter hvedemelet i lidt efter lidt, til dej er blød og smidig. Lad den hæve 45 minutter. Slå dejen ned og form runde, 1 – 1 1/2 cm tykke boller. Lad bollerne efterhæve i 45 minutter. Pensles med vand eller sojamælk og drysses med sesamfrø. Bag dem 15-20 minutter, afhængig af størrelsen ved 200 grader.

I pricippet kan de fleste bolle opskrifter bruges, bare husk at lave helt flade boller. Ellers kan burgeren blive næsten umulig at gabe over 🙂

Den anden hoved ingrediens er “bøffen”, som bare skal være saftig. “Bøfferne” i denne opskrift, kan fint bages i ovnen. De bliver bare ikke helt så saftige når de bages, derfor pandesteger jeg dem når de skal bruges til burgerer. Hvis jeg laver dem til en ret med en sovs eller lignende, bager jeg dem i ovnen og sparer olien.

Azuki bøffer – Rødsagsbøffer

200 g Azuki bønner (også kaldet røde mung bønner, en skøn bønne, som ikke kræver iblødsætning. Kvickly har dem som regel, ellers fås de ofte hos asiatiske og arabiske købmænd)

100 g skrællet rødbede

125 g rødløg

50 g valnødder

2 dl havregryn

1 1/2 dl mel

1 dl sojamælk

1 spsk engelsk sauce

1 tsk timian

1 tsk salt

friskkværnet peber

olie til stegning

Bønnerne skylles og koges efter anvisningen på pakken, ca 1time.

Løg, rødbede, valnødder og de kogte bønner hakkes helt fimt i foodprocessoren. De hakkede “rødsager” røres sammen med med havregryn, mel, sojamælk, engelsk sauce, timian, salt og peber. Smag farsen til med salt og peber.

Sæt dejen på en varm pande med en ske og mas dem let flade, de skal være 1- 1 1/2 cm tykke. Skal bøfferne bruges til burgere, laves de i en størrelse, så de passer til bollerne.

Steg bøfferne i olie ved middel varme, til de er gennemstegte og let sprøde.

Velbekommen 🙂