Tag Archives: bønner

Mild bønne-kikærte-spread

Hvor meget jeg end elsker hummus (og det er virkelig meget 😉 ) så er lidt smagsvariation altså godt. Nogen gange laver jeg en spread på bønner, men jeg kan faktisk bedst lide at blande bønner og kikærter.

Denne version er meget mild, så er du til en mere spicy version krydrer du den bare op.

Jeg har brugt økologiske kikærter og bønner fra dåse.

Opskrift Mild bønne-kikærtespread

230 g kikærter

250 g kidneybeans

vand (evt lagen fra kikærterne)

3 tsk citronsaft

2 tsk tahin

2 tsk sød soyasauce

10 dråber ristet sesamolie

1 lille fed hvidløg

1 tsk chiliflager

2 tsk stdt spidskommen

1 stor håndfuld frisk basilikum (jeg barberede en lille plante…)

Salt og peber

Alle ingredienser undtagen vand og salt kommes i en blender/foodprocessor. Tilsæt vand undervejs til du får den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Vupti…. lækkert pålæg, dip, tilbehør..

Velbekomme 😀

Efterårsgryde med græskar

Efterår og gryderetter… to ting som for mig passer godt til hinanden. Så inden sensommeren gør sit indtog i morgen (hvor DMI truer mit efterår med hele 25 grader…), måtte jeg lige lave en gryderet 😉

Til retten lavede jeg en rodfrugtmos af kartofler, pastinak og knoldselleri. Med et lille skvæt soyacuisine, salt, peber og revet muskatnød.

Opskrift Gryderet med græskar

125 g hakkede løg

150 g hakkede rød peberfrugt

300 g hokaido græskar i mundrette tern

200 g champignon groft hakket

1 fed hvidløg, finthakket

3 dl grøntsagsbouillon

230 g sorte bønner (jeg bruger økologiske fra dåse)

1 dl soyacuisine (eller anden plantefløde)

1 tsk chiliflager

2 tsk tørret timian

1 laurbærblad

1 1/2 tsk dijon sennep

et par dråber kulør (kan udelades)

olivenolie til svitsning

salt og peber

Svits alle grøntsagerne i olie og chili ved middelvarme, til løgene er klare. Tilsæt bønner, timian, peber og laurbærblad og skru op for varmen. Svits det under omrøring ved høj varme et par minutter. Tilsæt bouillon og sennep og bring retten i kog. Når den koger, læg låg på, skru ned til den simrer. Lad den simrer i 20-25 minutter, rør i den nogle gange undervejs. Tilsæt soyacuisine og et par dråber kulør (smag og behag hvilken farve man ønsker, skru selv op og ned). Smag til med salt og peber. Giv den et opkog og server den rygende varm med rodfrugtmos.

Velbekomme 😋

Bønnepostej

Bønnepostej opfylder alle mine kriterier til hverdags pålæg.

  • Sundt
  • Nemt
  • “Splatter” ikke ud
  • Smager godt, selv efter et par timer udenfor køleskabet
  • Mætter
  • Kalorielet, men proteinrig

Jeg er ind i mellem forfalden til at købe Astrid og Abernes bønnepostej, men den er bare lidt dyr i længden…. og egentlig er det fjollet, for det er så nemt at lave selv. Her er min version. Lav en portion i weekenden, så er der til hele ugen.

Opskrift Bønnepostej

1 ds kidneybeans

1 ds bønnemix (eller en ekstra ds kidneybeans)

170 g champignon fra glas (giver en anden smag en friske champignoner)

2 spsk gærflager

1 tsk engelsk sauce eller soyasauce

2 knivsp løgpulver

2 knivsp hvidløgspulver

2 knivsp røget paprika

salt og peber

Skyl bønner og champignon og lad dem dryppe af. Tag ca en halv dåse kidney beans fra. Kom resten ef ingredienserne i foodprocessoren og mix sammen ved lav hastighed. Ikke forlænge, det må godt have lidt struktur. Mos resten af bønnerne en anelse med en gaffel og vend dem i. Smag til med salt og peber…. vupti…. bønnepostej.

IMG_6237

Velbekommen 😀 

Lynpostej

Ja så er det hverdag i morgen og hos mig betyder det bla. madpakke. En meget hurtig, lækker og let postej er denne lynpostej. Du kan egentlig krydrer den som du vil eller tilsætte lidt andet end det jeg gør. Her får du min version, som er smagfuld, uden at være stærk og lige til madkassen… også børnenes  🙂 Og så tager den virkelig under ti minutter at lave!

Opskrift Lynpostej

1 dåse kidneybeans

35 g løg

60 g champignon

30 g soltørrede tomater

1/2 fed hvidløg

1 spsk HP sauce

1 tsk salt

1/4 tsk rosmarin

Hæld væsken fra bønnerne og skyl dem i koldt vand. Lad dem lige dryppe af et minut. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor. Kør maskinen til du har en passende konsistens. Kom lynpostejen i en ren beholder med tætsluttende låg… vupti, pålæg til de næste dage. God arbejds uge.

IMG_4619

 

Velbekommen 😀

Vegapostej

Så er det igen tid til at tænke kreativt til ugens madpakker. Her er mit bud på en vegansk postej, som er nem at lave, smager supergodt, ikke “splatter” ud i madpakken, er børnevenlig og så er den dejlig kalorielet 🙂

Jeg har valgt at tagge den som fastfood, fordi det kun tager 10 minutter at få den i ovnen og så er der nemt pålæg til hele ugen. Hvis du ikke kan spise al postejen i løbet af ugen, kan den fryses til senere.

Opskrift Vegapostej

480 g røde kidneybeans (2 ds.)IMG_4313

1 stort fed hvidløg

60 g skalotteløg (eller rødløg)

250 g mark champignoner

50 g soltørrede tomater

1 dl havregryn

1/4 tsk timian

1/4 tsk rosmarin

1/2 tsk røget paprika

2 spsk engelsk sauce (kan evt erstattes m sojasauce)

2 spsks HP sauce (kan evt erstattes m tomatpure)

1 dl mel

1,5-2 dl havregryn

Svits løg, hvidløg og svampe ved god varme i 4-5 minutter. Kom alle ingredienserne i foodprocessoren, undtagen mel og det sidste havregryn.

Rør massen sammen med melet og tilsæt til sidst havre gryn til det har en rimelig fast konsistens. Kom vegapostejen i smurte forme (jeg foretrækker tre mindre forme) og bag den i ca. 35 minutter ved 150 grader varmluft.

Anret den som smørrebrød eller brug vegapostejen i en sandwich.

IMG_4314

Velbekommen 😀

 

 

Bønnedeller

Jeg har flere gange lovprist de små mungbønner… og nu gør jeg det igen 🙂 Mungbønner skal ikke ligge i blød og smager skønt!!! De fås i både røde og grønne og redder mig ofte 🙂

Til disse deller har jeg brugt røde mungbønner. Når jeg laver bønner, som skal i delle-fars, koger jeg dem lige 5 minutter ekstra, så er de utrolig lette at arbejde med. Farsen kan krydres på alle måder. Denne opskrift er en relativ neutral krydring. Disse deller kan bruges til stort set alt tilbehør og så er de fantastiske i madpakken!

Opskrift Bønne deller

250 g røde mungbønner

1 spsk herbamare, eller anden bouillon ( salt kan også bruges)

Vand

150 g champignoner

150 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk tomatpure

2 spsk HP sauce

1 spsk soyasauce (fås også glutenfri)

1,5 tsk røget paprika

2 tsk timian

2 tsk rosmarin

1,5 dl havregryn

peber

ca 1,5 dl mel (mængden varierer alt efter farsens væske indhold) (brug majs-, kikærte- boghvedemel til glutenfri version)

Olie til stegning

Kog bønnerne i rigeligt vand med bouillonen til de er møre (45 – 65 minutter)

Champignon, løg og hvidløg hakkes helt fint i en minihakker eller foodprocessor. Mos de kogte bønner ud, evt i foodprocessoer. Bland alle ingredienser, undtagen mel og rør farsen grundigt igennem. Smag den til med salt, peber og hvad du synes. Til sidst tilsættes melet og røres ind i farsen. Den må ikke være for flydende. Dellerne skal lige præcics holde formen, når du sætter dem på panden.

Steg dem ved middelvarme til de er gyldne/brune på begge sider. Server dem til… Alt 😛

I dag med stuvet spidskål/champignon m chili og kogt blomkål… det er jo kålsæson!

IMG_3979

Velbekommen 😀

Spidskål i teriyaki

Sensommer og efterår er min yndlings årstid. Jeg elsker når luften bliver friskere, vinden køligere, og så er det højsæson for kål og rodfrugter 🙂
Lige nu er spidskålen frisk og smager allerbedst. Selvom kål kan holde sig rigtig godt langt ind i vinteren, synes jeg nu det smager af mest når det er helt friskt… Men det er jeg vist ikke den den eneste der synes.
Spidskålen har en lidt skarp smag, som jeg synes matcher rigtig godt til den bløde spidskommen og den søde teriyaki sauce.
Spis retten med ris eller brød. Smager også fortrinligt som en kold rest i madpakken, så lav bare rigeligt!

Opskrift Spidskål i teriyakiIMG_2199

250 g Spidskål i strimler
125 g Rødpeber i strimler
4 fed hvidløg i tynde skiver
2 ds bønner (jeg har brugt sorte og canellini bønner)
Lidt fedtstof
2 tsk stdt spidskommen
2 tsk tsk karry
165 ml kokosmælk (1 lille dåse)
1/2 dl vand
1spsk teriyaki sauce
Soya og teriyaki sauce

Svits grøntsagerne, spidskommen og karry i lidt fedtstof ved middel varme i ca. 5 minutter tilsæt bønnerne og svits et par minutter til. Tilsæt kokosmælk, vand og teriyaki sauce og bring retten i kog. Lad den simre 5 minutter. Smag til med Soya og teriyaki sauce.

 

IMG_3869

Velbekommen 😀

Sortøje bønnesuppe

Sortøje bønner er milde og meget dekorative i maden. Når jeg koger bønner, efter 12 timers iblødsætning, tilsætter jeg ofte lidt grøntboullion, hvidløg, en chili eller et par laurbærblade. Dette giver bønnerne lidt mere smag. Husk at du kan fryse kogte bønner ned, så du altid har nogle i hverdagen, hvor det ofte skal gå lidt hurtigt 😉

Dette er en fyldig og mættende suppe. Igen en ret med et meget lav kalorieindhold, men uden at gå på kompromis med smagen. Hvis du ikke har sortøje bønner, kan andre bønner fint bruges. Hvis du i forvejen har kogte bønner tager det under en halv time at lave suppen.

Opskrift Sortøje bønnesuppe

90 g bladselleri20140105-191947.jpg

90 g løg

100 g rød peber

3 fed hvidløg

1 tsk chiliflager

0,5 tsk sort salt (hvis du ikke har sort salt, bruger du bare almindeligt salt)

35 g + 20 g sorte oliven

150 g + 400 g kogte sortøje bønner

2 spsk tomat pure

0,5 spsk balsamico

1 ds hakkede tomat

0,5 l vand

1 tsk basilikum

salt og peber

oliven olie

Grøntsagerne og 35 g oliven, hakkes og svitses i olie sammen med chiliflager og sort salt, ved god varme i 10 minutter. Tilsæt 150 g bønner, hakkede tomater, tomat pure, balsamico og vand. Lad suppen koge i minimum 10 minutter. Blend suppen godt igennem og tilsæt herefter 20 g hakkede sorte  olive, 400 g bønner og basilikum. Bring suppen i kog og smag til med salt og peber. Server med hakket persille og brød.

20140105-192001.jpg

 

Velbekommen 🙂

Bønner og blomkål i persillesovs

Efteråret sniger sig stille og roligt ind over os. Madmæssigt er dette min yndlingssæson. Udbuddet af kål, rodfrugter og groft grønt er allerstørst i de næste måneder og ud over at det er supersund mad, er det også råvarer, som kan varieres på utallige måder. I dag tog jeg udgangspunkt i et stort bundt persille, som var i min grøntkasse denne uge. Blomkål og persille passer rigtig godt sammen og måltidet er groft, vitaminrigt og utrolig velsamgende. En rigtig god hverdagsret, som er fædig, når kartoflerne er møre 🙂

I retten indgår forkogte bønner. Hvis du ikke kan overskue at lave bønner i hverdagen, pga ibløbsætning og lang kogetid, kan du med fordel lave store portioner. Kogte bønner kan du opbevare i køleskabet i 5-6 dage hvor du kan gå og tage af dem. De kan også fryses ned i passende portioner og tages op når du skal bruge dem.

Bønner og blomkål i persillesovs20130922-201321.jpg

450 g forkogte bønner (jeg brugte sortøjebønner)

1 blomkålshoved

1 mellem stort løg

1 fed hvidløg

7 dl bouillon (jeg bruger “herbamare”)

1 spsk gærflager

1 dl soyafløde

1 stor håndfuld frisk persille

1 spsk margarine

2 spsk mel

1 tsk sød paprika

lidt friskrevet muskatnød

salt og peber

lidt fedt til stegning

Rens blomkålen og del den i fine buketter. Løg og hvidløg hakkes meget fint (jeg bruger min minihakker). Løg og hvidløg svitses ved middelvarme i lidt fedtstof sammen med krydderierne, til løgene er klare. Mængden af salt afhænger hvilken bouillon du bruger. Tilsæt nu blomkål og svits i et par minutter mere. Kom bønnerne i og vend dem et par gange. Opløs gærflagerne i bouillonen og hæld blandingen i gryden. Lad blomkålen simre 5-7 minutter. Med en gaffel blandes mel og margerine, til en lille bolle. Tilsæt den lidt ad gangen under omrøring. Hak persillen. Lige inden servering tilsættes soyafløden og persillen. Smag til med salt og peber og server med nye kartofler.

20130922-201445.jpgVelbekommen 😀

Pasta med bønne-boller i tomatsauce

Pasta med kødboller i tomatsauce er en af de retter, som de fleste børn er vilde med. Her er min veganske variant, lige så lækker og børnevenlig! Retten er mild netop af hensyn til børns mere følsomme smagsløg. Hvis du gerne vil have den mere kraftig i smagen kan du krydre den op med mere hvidløg, chili, paprika og cayenne. Jeg laver selv tomatsaucen, men den kunne erstattes af en færdigkøbt, hvis det skal gå meget hurtigt.

Når bønne-bollerne er stegt (inden du kommer dem i tomatsaucen) er de særdeles egnet til nedfrysning. Lav en dobbelt portion, så er der ekstrem hurtig hverdagsmad til en travl aften 😉

Opskrift Bønne-boller i tomatsauce

Bønne-boller:

350 g kogte sorte bønner20130817-213828.jpg

150 g champignoner

1 dl havregryn

1 dl mel

1 spsk HP sauce

1 tsk balsamico

0,5 tsk løgpulver

0,25 tsk spidskommen

2 knivspids cayenne peber

0,5 tsk paprika

0,5 tsk salt

Tomatsauce:

100 g løg

75 g peberfrugt

35 g sorte oliven uden sten

2 fed hvidløg

700 ml mosede tomater (eller hakkede tomater)

2 dl vand

1 spsk frisk hakket basilikum

salt og peber

oliven olie

Kom alle ingredienserne (undtagen mel og havre gryn) til bønne-bollerne i en foodprocessor og kør ved lav hastighed. Der må stadig godt være lidt bønnerrester i. Bland mel og havregryn i med en ske. Form små boller og steg dem sprøde i olivenolie.

Hak løg, peberfrugt og hvidløg og svits det i olivenolie, sammen med de sorte oliven ved middelvarme i 7-8 minutter. Tilsæt mosede tomater og vand. Blend saucen godt i gennem med en stavblender.

Tilsæt bollerne og den frisk hakkede basilikum. Server med spaghetti.

20130825-204227.jpg

Velbekommen 🙂