Tag Archives: ost

Mac-and-no-cheese

Amerikanerne elsker deres “mac and cheese” og jeg har også altid syntes det var lækkert, på en lidt fed måde 😉

Her er en vegansk, sund version af retten, som smager fantastisk. Traditionelt spises retten som den er, uden tilbehør… men jeg er jo ikke amerikaner og kan derfor risiko-frit servere retten som jeg vil. Jeg synes sæsonens dampede  grøntsager og linsedeller er perfekt til mac-and-no-cheese.

En ret som er super, hvis du har gæster med ikke veganske børn! Meget mild og cremet.

Opskrift Mac-and-no-cheese

Saucen:

100 g bagt gæskar (Bages mør i ovnen, ca 40 min v 180 grader)IMG_5809

110 g kogt kartoffel

30 g cashewnødder

ca 2 dl vand (brug gerne kartoffelvandet)

2 1/2 spsk gærflager

1/4 tsk løgpulver

2 tsk citronsaft

1 tsk salt

salt og peber

——

400 g pasta (evt glutenfri pasta)

Lidt purløg

Kog pastaen al dente. Kom alle ingredienser ingredienserne til saucen i en blender. Blend til konsistensen er helt cremet.

Kom den kogte pasta i et ovnfast fad, hæld saucen over, drys purløg på og vend det rundt. Gratiner ca 8 min ved 200 grader.

Server retten alene, eller med det tilbehør du har lyst til.

IMG_5811

Velbekommen 🙂

Reklamer

Vegansk skæreost

IMG_2307

Jeg må bekende kulør som oste-elsker. Men når nu de danske butikker ikke er helt fremme i skoene mht at indkøbe veganske oste, ja så må vi jo selv lave dem! Jeg har allerede givet et par bud her på bloggen på hvordan en blød ost og en smøreost kan laves. Her kommer så et bud på en skæreost. Denne opskrift er en mild basisost. Du kan selv skrue op for krydrierne. Vil du have en lidt stærkere version, kan du tilsætte lidt ekstra hvidvinseddike, sennepspulver eller lidt purløg(hakkes sammen med nødderne fra starten). Du kan også lave en chiliost, paprika/tomat (en anelse paprika og lidt tomatpure giver lidt cheddar smag), basilikum osv. Prøv dig frem og varier din ost.

Spis den på brød med grønt til, kom den i en varm toast eller giv den en tur i ovnen evt på grill funktion. Mums… 😀

Opskrift Vegansk skæreost

1 tsk herbamare (se “Vigtigt i mit køkken“)

1/2 dl kogende vand

1,5 dl cashew nødder

0,5 dl gærflager (se “Vigtigt i mit køkken“)IMG_2310

2 tsk løgpulver

1 ts hvidløgspulver

0,5 tsk salt

3,5 dl soya mælk

2 spsk olivenolie

1 dl agar agar (købes i helsekostbutikker også via nettet)

1 spsk hvidvinsbalsamico

1 spsk tahin

Opløs herabamare i det kogende vand. Hak nødderne i en foodprocessor til de er helt findelte, pas på de ikke bliver til “smør”. Tilsæt gærflager, løgpulver, hvidløgspulver og salt og kør en omgang til med foodprocessoren. Varm soyamælk, olie og agar agar op i en gryde under omrøring. Lad det simre i 6-7 minutter under stadig omrøring. Kom alle ingredienserne i foodprocessoren og lad den arbejde til massen er helt jævn. Det tager 4-7 minutter alt efter maskinens effektivitet. Smag til med salt. Hæld ostemassen over i en passende form og stil den køligt til næste dag. Og så er det bare i gang med at nyde osten.

IMG_2312

IMG_2313

Velbekommen 🙂

Ikke-Ost med purløg

Her kommer endnu et bud på en erstatning for ost. Den er blød og lækker i konsistensen, uden at være flydende. Du kan nemt give den en anden smagsvariant. Lav f.eks. en ikke-ost med paprika (uden purløg, men med 1 tsk paprika og en lille smule fint hakket rød peberfrugt rørt i til sidst), champignon, hvidløg… eller hvad du har lyst til. En luftig og frisk delikatesse på brunchbordet, frokostbordet eller som mellemmåltid.

Opskrift Ikke-Ost med purløg

1,5 dl hirseflager

4,5 dl soyamælk (eller anden plantemælk)

1 knivspids salt

60 g cashewnødder

1 tsk løgpulver

1/4 tsk hvidløgspulver

1 tsk sennepspulver

lidt revet muskatnød

1 spsk citronsaft

2 spsk tahin

1 spsk herbamare (se “Vigtigt i mit“)

Lidt frisk hakket purløg

1 spsk hvidvinsbalsamico

1,5 spsk agar-agar

5 spsk vand

Kog en grød af hirseflager, soyamælk og salt, det tager ca. 5 minutter. Hak nødderne helt fint i en minihakker. Kom grøden og herbamare i en foodprocessor (tror også en blender er fin til formålet) og kør i et par minutter. Tilsæt nødderne og kør igen til massen begynder at se ensartet ud. Tilsæt resten af ingredienserne, undtagen agar-agar og vand. Kør igen til massen er jævn. Smag ikke-osten til.

Bring vand og agar-agar i kog, i en lille gryde, under konstant omrøring. Hvis du ikke rører risikerer du at det klistrer sammen i bunden af gryden. Hæld den varme agar-agar i foodprocessoren og kør grundigt igennem. Dæk et par forme med film og hæld massen i. Dæk til og stil den koldt i mindst et par timer.

Uhmm….

IMG_2064

Velbekommen 🙂

cheezly

Da jeg i fredags inviterede mig selv på græskargrød hos min veninde Mia, fik jeg et stykke af hendes veggi-ost med hjem. Hun har købt den i Flensburg, Tyskland i en lille helse biks der hedder gaya. Jeg har aldrig fået smagt denne oste erstatning, så jeg tænkte her til aften at nu skulle den smages. Jeg valgte at lave en lille tomatsalat og nogle brød med lidt peber-pesto og ost, der fik en tur i ovnen.

Tomatsalaten lavede jeg af tomat og cheezly i tyndeskiver, drysset med rødløg, salt og peber. Lidt balsamico havde passet perfekt til denne lille ret, men…. det var jeg løbet tør for!

Brødene var halverede ciabatta boller. Smurt med lidt peber-pesto og herpå nogle tynde skiver cheezly. De fik 5 min i en 220 grader varm ovn.

Tomatsalaten var helt perfekt (altså bortset fra den manglende balsamico), et par sorte oliven og lidt frisk basilikum, ville gøre det til den helt perfekte lette forret eller side-ret.

Brødene var også gode. De havde kun én fejl, der var ikke nok cheezly på 😉  De skal klart laves igen, til f.eks. tomatsuppe eller en god chili.

Jeg synes absolut cheezly er et glimrende alternativ til ost. Den har en mild og fin smag  og er god både varm og kold. Det er ikke sidste gang jeg har prøvet dette produkt. Læg i øvrigt mærke til datoen, den holder sig i tre måneder, så man kan jo fint købe nogle pakker ad gangen.

Velbekommen 🙂

Hvidløgs-ikke-ost eller hvidløgs spread

Noget af det eneste jeg synes jeg af til mangler som veganer er noget pålæg. Sådan mere klassisk pålæg, jeg er trods alt vokset op i smørebrødets land. I dag kan man jo godt købe forskellige veganske “spreads”, som ofte smager meget lækkert. Ulempen ved dem er at de er meget fede, da de har et højt olieindhold. Så da en af mine veninder præsenterede mig for dette smørepålæg, var jeg solgt øjeblikkeligt. Lækkert, magert og med et højt protein indhold.

Opskrift hvidløgs-ikke-ost

170 g silke tofu

1 fed hvidløg (ikke for stort, så bliver det meget skarpt i smagen)

1/4 tsk salt

et lille drys peber

en lille håndfuld frisk basilikum

Blend tofu, hvidløg, salt og peber til en ensartet cremet masse. Tilsæt basilikum og blend en enkelt gang, til basilikummen er hakket og fordelt.

Spis det på brød og pynt evt med agurk og tomat

Velbekommen 🙂