Tag Archives: kål

Ovnbagt græskar og blomkål

Med fuld gang i efteråret, er der græskar og kål på menuen. Jeg prøver lidt af hvert, men foretrækker altså bare de små lækre hokkaido græskar. De er smukke i farven og har den perfekte søde og diskret krydrede smag. Mit ubetingede favorit græskar.

I dagens ret blev bagt med blomkål og tilsat ristet oumph (købes i bl.a. Føtex). En enkelt og lækker ret, fuld af smag og efterårets farver.

Opskrift Ovnbagt græskar og blomkål

1/2 blomkål (middel størrelse)

1/2 Hokkaido (middel størrelse)

1 pose Oumph (jeg brugte “kebab style”, hvis du bruger en smagsneutral variant, skal den nok krydres lidt)

Olivenolie

Marinade:fullsizeoutput_e31

3/4 dl Oliven olie

3 fed presset hvidløg

Lidt tørrede knus chili (efter smag)

1 tsk tørret timian

1 tsk salt

Lidt peber

1 tsk citronsaft

1,5 tsk balsamico

Bland ingredienserne til marinaden. Lad den stå og trække lidt, mens du gør blomkål og græskar klar.

Græskar skrælles og skæres i grove stænger. Blomkålen skylles og deles i buketter. Kom grøntsagerne i et ildfast fad. Rør i marinaden og hæld den over. Bland retten godt igennem og stil den i en 180 grader varm ovn i 20 minutter. Efter 10 minutter skal de vendes.

Steg oumphen i lidt olie. Når grøntsagerne har været i ovnen i de 20 minutter vendes de og den stegte uomph hældes over. Kom retten i ovnen i yderligere 5-10 minutter.

Spis retten som den er, eller med et stykke groft brød.

fullsizeoutput_e33

Velbekommen 😀

 

Reklamer

Spidskål med oumph

Føtex har gennem et stykke tid solgt et produkt, som hedder oumph. Navnet er temmelig grimt (synes jeg), men det er, et dejligt produkt til en vegansk hverdag. Oumph er et proteinrigt produkt, som kan erstatte kød i de fleste retter. Jeg synes det smager dejligt, men det er et temmelig bearbejdet produkt, så det behøver ikke blive spist hver dag. Når det er sagt, er oumph meget nemt at have med at gøre. Her er et eksempel på en spidskåls ret med oumph. Det er jo lige nu de lækre sommerkål er mest sprøde… En nem og hurtig ret til når hverdagen igen melder sin ankomst og så er den jo meget nem at variere 😉

Opskrift Spidskål med oumph

1/3 af et frisk spidskåls hovedIMG_7703

2 gulerødder

1 løg

1 grøn peberfrugt

1,5 tsk stdt spidskommen

1 tsk paprika

1/2 tsk rosmarin

salt

1 dl sojafløde (eller anden plante fløde)

1 dl vand

Fedtsstof

1 pose frossen oumph    (jeg brugte kebab versionen. Hvis du bruger en af de oumph’er som ikke er forkrydret, skal der nok skrues op for krydderierne)

Snit grøntsagerne i fine strimler. Svits dem i lidt fedtstof sammen med krydderierne ved god varme i 2 minutter. Tilsæt oumphen og skru lidt ned. Svits videre til oumphen er gennemvarm. Tilsæt fløde og vand og giv et hurtigt opkog. Vupti… mad på max 20 minutter.

Server rygende varm til ris.

fullsizeoutput_d30

Velbekommen 😀

 

 

 

Pasta med kål og mild safransauce

I går lavede jeg en let og lækker ret, som er super til den travle hverdag. Jeg valgte at bruge både broccoli og blomkål, men brug det du har, eller bedst kan lide. Kort tilberedningstid, lavt kalorieindhold og masser af alt det sunde.

Saucen er en mild safransauce. Hvis du ikke har eller vil købe safran, så spring det over. Mange steder kan man erstatte det med gurkemeje. Men i denne milde sauce, vil smagen af gurkemeje nok blive for bitter og “tør”.

Jeg har valgt at servere den med fettuccine pasta af grønne soyabønner. Det er jo en lidt anderledes pasta, hvis du ikke kan lide den, så brug almindelig pasta.

Opskrift Pasta med kål og mild safransauce

Sauce:

700 ml boullion

2 spsk gærflager (se vigtigt i mit køkken)

3 spsk majsstivelse

4 spsk soyafløde

lidt safran (lidt mellem to fingre…svært at måle små mængder)

lidt revet muskatnød

frisk kværnet peber

Pasta til 4 pers.

1 blomkåls hoved

1 stort bundt broccoli

Kog blomkål, broccoli og pasta, til de konsistenser du forestækker. Kom alle tre dele i et fad.

I mens laver du saucen. Bring boullionen i kog, tilsæt gærflager, safran, muskatnød og peber. Rør majsstivelsen og i en kop med en lille smule koldt vand og hæld det i saucen under omrøring. Lad saucen småkoge i et par minutter. Tag den af varmen og tilsæt soyafløden. Smag til med salt og peber.

Hæld 2/3 af saucen over kål og pasta og vend den i fadet. Hæld resten af saucen over. Server straks, evt med linsedeller. Vupti…serveret på 20 minutter.

fullsizeoutput_a52

Velbekommen 😀

 

Bagt blomkål – til os der elsker blomkål!

Jeg tror aldrig jeg bliver træt af kål. Der er så mange varianter af kål og de kan hver især tilberedes på mange forskellige måder. I dag har jeg bagt blomkål til min frokost. Spis den på ristet brød, som tilbehør til f.eks. linserdeller, eller blot med en kogt kartoffel. En ret som indeholder godt under 100 kcal pr 100 g.

Saucen jeg har hældt over er cremet og lækker og egner sig også rigtig fint til lige at vende en portion pasta i, det er en meget kalorielet sauce, hvor alle kan være med…. også ungerne 🙂

Opskrift Bagt Blomkålimage

Sauce:

30 g gulerod i små stykker

150 g kartoffel i små stykker

1/4 tsk herbamare

Vand

1/4 tsk løgpulver

1 tsk hvidvins eddike

1 spsk gærflager

salt og peber

550 g blomkåls buketter

120 g ærter

Kom kartofler, gulerod og herbamare i en lille kaserolle, med vand så det lige dækker. Kog under låg, til det er helt mørt. Blend heleherligheden med gærflager, løgpulver og eddike. Smag til med salt og peber.

Kog blomkålsbuketterne en smule. Der skal stadig være godt bid i dem. Fordel buketterne i et ovnfast fad, hæld ærterne og derefter saucen over. Bage blomkålen 20 minutter v 175 grader (varmluft).

Her nydt til frokosten på en skive brød.

image

Velbekommen 😀

Veg-an(d) a la orange

Nu hvor sommeren er ved at være slut og får jeg af og til lyst til lidt “tungere” retter. Så i går var det tid til at teste det kinesiske IMG_5856seitanprodukt “mockduck”. Jeg har faktisk aldrig prøvet det før, men jeg er utrolig overrasket og kommer helt sikkert til at lave det igen. Det var meget mørt og saftigt. Jeg valgte at tilberede det, som jeg tænker det ville være godt juleaften. Og det blev helt forrygende. Jeg plejer at lave en super saftig og smagfuld nøddesteg, til julemiddagen, men fremover vil der blive suppleret med veg-an(d) a la orange 🙂

Mockduck købes hos asiatiske købmænd. Jeg havde brugt 3 ds til 4 personer og det var kun lige nok, ingen rester…. desværre. En anden gang vil jeg lave 1 ds per person.

Opskrift Veg-an(d) al la orange

3 ds mockduckIMG_5851

3 øko appelsiner

2 spsk farin

4 stjerneanis

6 nelliker

6 hele peberkorn

1/2 tsk timian

2 dl hvidvin (eller 2 dl vand og 1 spsk hvid balsamico)

lidt fedtstof

Riv 2 appelsiner og pres dem herefter. Saft og skal kommes i en gryde sammen med vin, farin og krydderier. Bring det i kog.

På en pande svitses mockduck og den sidste appelsin, som er skåret i 8-10 små både (med skal på). Når seitanen har fået en fin stegt overflade, hældes saucen over og retten står ved lav varme og simrer 12-15 minutter inden servering.

Her serveret med lidt af det klassiske fra julebordet, hvide og brune kartofler, kål (rosenkål stegt m lidt chili), syltede asier og brun sauce. Uhhmmm en gang i mellem er det altså bare for lækker mad 😉

IMG_5853

Velbekommen 😀

Alexanders wok

Jeg er så priviligeret at min søn ofte laver lækker vegansk mad til mig 🙂   …. nå ja og til sig selv!

I går blev jeg forkælet med superlækker wok mad. Det er så dejlig nemt at lave, det er sundt og smager fantastisk. Hvis du ikke allerede har overgivet dig til wokken, så prøv lige denne her!

Wok mad er desuden en god “tøm køleskabet” ret. Så hvis du ligger inde med en del små rester af forskellige grøntsager, er det en nem måde at rydde op på.

Opskrift Alexanders wokIMG_5824

3 små gulerødder i skiver

1 rød peberfrugt i tern

2 forårsløg i skiver

2 håndfulde hakket spidskål

1 lille ds vandkastanier

1 lille ds bambusskud skåret i små stænger

1 pakke fast tofu (her alpro’s, som nu kan købes i kvickly 🙂  ) skåret i små tern

rød karrypasta

1/2 ds kokosmælk

lidt olie

soyasauce

kogte nudler (brug risnudler, hvis retten skal være glutenfri)

Varm olien godt op og svits karrypastaen 1 minut. Tilsæt tofuternene og steg dem ved god varme 2-3 minutter, men du vender dem hyppigt. Kom alle grøntsagerne i og svits i yderliger 7-8 minutter, igen mens du vender hyppigt. Tilsæt kokosmælken og bring retten i kog. Skru herefter ned og smag til med rød karrypasta og soyasauce. Vend nudlerne i og svits dem med et minuts tid og server retten dampende varm.

Tak for mad Alexander.

IMG_5825

Velbekommen 😀

Kinakåls madder – let frokost

De inderste blade i kinakålen er små, faste og smagfulde. Hvis du gerne vil spare på brødet, eller blot skal have et hurtigt let måltid, så brug disse små fine blade. De gør sig også godt som en lille forret og de allermindste er perfekte som canapeer eller pindemadder. Kom det på dem, som du har og godt kan lide. Her er de lavet med hummus og pyntet med rødpeber, avocado, agurk, rødløg og saltede ristede græskarkerner. Nemt, sundt og kalorielet (ja jeg er lidt obs på kalorierne, det er prisen for min mad-glæde 😉  ). Her indtaget med et glas rødbedejuice fra Rynkebys green juicing. IMG_4409

Velbekommen 😀

1-2-3 stegt kinakål

Jeg tror faktisk aldrig jeg har lagt en opskrift på bloggen, hvori der indgår kinakål. Det er en fejl, som jeg nu vil rette op på! (og der vil komme flere)

Kina kål er en mild, sprød og ofte billig grøntsag. Udover antioxidanter og lidt fibre, indeholder den A-, B, C-vitamin og kalium. Altså mange gode ting! At den tilmed er super hurtig at tilberede, gør den blot endnu mere attraktiv. Kinakål er en af de mere mættende grøntsager (synes jeg) og derfor føler jeg ikke behov for ris, pasta mv. når jeg spiser kinakål. På denne måde får jeg også et kalorielet måltid. Den kan spises rå eller tilberedes på utallige måd. Her er et eksempel på en meget hurtig aftensmad, mager, sund og naturligvis vegansk 🙂

Jeg benyttede mig af lejligheden (altså at madlavning godt måtte gå lidt hurtigt!) til at teste Anamma vego-burgare som kvickly er begyndt at føre (i frost afdelingen). Og de viste sig at være ganske gode, de kan naturligvis ikke måle sig med hjemmelavede rødsagsbøffer men det er rart, at der kommer stadig flere veganske alternativer i dagligvarebutikkerne, det kan lette lidt i hverdagen og måske friste nogle ikke-veganere til en kødfri aften 😉

Opskrift 1-2-3 stegt kinakål

6 blade kinakål

1 rød peber

1 fed hvidløg

1/2 porre

Karry

Olie

2 spsk soyafløde

Snit grøntsagerne og svits dem ved middelvarme sammen med karry. Når grøntsagerne falder lidt sammen (7-8 minutter) tilsættes soyafløden og der smages til med karry og salt. Vupti…. mad!

Vego-burgeren valgte jeg at tilberede i ovnen (ca 15 ved 220 grader), for at spare lidt på fedtet.

IMG_4404

Velbekommen 🙂

Blomkål-porre suppe

Godt nytår til jer alle derude 🙂

Som så mange andre har jeg spist for meget, for fedt og for sødt i december… Så i dag lavede jeg en fantastisk, mager og sund suppe. Den er inspireret af en amerikansk vegansk blogger ( jeg husker desværre ikke hvilken), det er en opskrift jeg så for nogen tid siden og tænkte, det må jeg prøve. Det som er lidt anderledes i forhold til, hvad jeg plejer, er at blende suppen med udblødte cashew nødder for at give en en fyldig og cremet konsistens. Det virker og smager formidabelt 🙂  Vil du gerne øge protein indholdet, tilsættes blot en skefuld kogte linser til suppen. Jeg kan godt lide lidt fyldige(tykke) supper, men mængden af vand justeres blot efter smag og behag.

Suppen mætter godt og er samtidig kalorielet…det er vi nogen der sætter pris på for tiden 😛

Opskrift Blomkål-porre suppe

80 g cashewnødder

1 stort blomkålshoved

1 stor porre

2 fed hvidløg

en smule olie

3 dl bouillon

1/2 tsk sennepspulver

1/4 tsk stdt spidskommen

vand

salt og peber

lidt frisk persille

Ca. 4-5 timer før tilberedning sættes cashew nødderne i blød.

Blomkålshovedet dampes til det er mørt. Porre og hvidløg snittes og svitses i lidt olie til de er bløde. Tilsæt cashewnødder, krydderier, blomkåle og lidt af dampe-vandet. Blend med en stavblender. Tilsæt dampe-vandet og bouillonen efterhånden, til du har den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber. Pynt med frisk persille. Spis den som den er, med brød eller linser.

IMG_4306

Velbekommen 😀

Spidskål i teriyaki

Sensommer og efterår er min yndlings årstid. Jeg elsker når luften bliver friskere, vinden køligere, og så er det højsæson for kål og rodfrugter 🙂
Lige nu er spidskålen frisk og smager allerbedst. Selvom kål kan holde sig rigtig godt langt ind i vinteren, synes jeg nu det smager af mest når det er helt friskt… Men det er jeg vist ikke den den eneste der synes.
Spidskålen har en lidt skarp smag, som jeg synes matcher rigtig godt til den bløde spidskommen og den søde teriyaki sauce.
Spis retten med ris eller brød. Smager også fortrinligt som en kold rest i madpakken, så lav bare rigeligt!

Opskrift Spidskål i teriyakiIMG_2199

250 g Spidskål i strimler
125 g Rødpeber i strimler
4 fed hvidløg i tynde skiver
2 ds bønner (jeg har brugt sorte og canellini bønner)
Lidt fedtstof
2 tsk stdt spidskommen
2 tsk tsk karry
165 ml kokosmælk (1 lille dåse)
1/2 dl vand
1spsk teriyaki sauce
Soya og teriyaki sauce

Svits grøntsagerne, spidskommen og karry i lidt fedtstof ved middel varme i ca. 5 minutter tilsæt bønnerne og svits et par minutter til. Tilsæt kokosmælk, vand og teriyaki sauce og bring retten i kog. Lad den simre 5 minutter. Smag til med Soya og teriyaki sauce.

 

IMG_3869

Velbekommen 😀