Tag Archives: frokost

Lynpostej

Ja så er det hverdag i morgen og hos mig betyder det bla. madpakke. En meget hurtig, lækker og let postej er denne lynpostej. Du kan egentlig krydrer den som du vil eller tilsætte lidt andet end det jeg gør. Her får du min version, som er smagfuld, uden at være stærk og lige til madkassen… også børnenes  🙂 Og så tager den virkelig under ti minutter at lave!

Opskrift Lynpostej

1 dåse kidneybeans

35 g løg

60 g champignon

30 g soltørrede tomater

1/2 fed hvidløg

1 spsk HP sauce

1 tsk salt

1/4 tsk rosmarin

Hæld væsken fra bønnerne og skyl dem i koldt vand. Lad dem lige dryppe af et minut. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor. Kør maskinen til du har en passende konsistens. Kom lynpostejen i en ren beholder med tætsluttende låg… vupti, pålæg til de næste dage. God arbejds uge.

IMG_4619

 

Velbekommen 😀

Vegansk stenalderbrød – eller Rent Kernebrød!

IMG_4609Her kommer så en absurditet på flere planer; et vegansk stenalderbrød. Absurd fordi der i stenalderen ikke, var noget der hed veganere, den gang spiste man det der var, når der var mad at få. Men også absurd fordi det man i dag kalder for stenalderbrød intet har med stenalderen at gøre. Men jeg tror, de fleste af jer ved, hvad jeg mener, når jeg kalder dette brød for stenalderbrød.

Et langt mere passende navn til dette brød er Rent Kernebrød. For det er, hvad det er! Rent Kernebrød på alle planer! Det er velsmagende, sundt, glutenfrit, og så var det meget nemt at lave 😀  Brødet bliver så fast, at det fint kan bruges i en madpakke.

Opskrift Rent Kernebrød

500 g frø, kerner og nødder (du kan blande dem selv (ikke for mange nødder) eller købe “stenalderbrød blandinger”)

35 g HUSK

4 dl vand

2 tsk salt

2 spsk olie

Bland HUSK og 3 dl vand sammen. Efter et par minutter har du en slimet gele. Rør olien i gelen og ælt herefter alle ingredienserne sammen. Det tager kun 2 minutter og brug bare hænderne. Kom blandingen i en smurt form og bag brødet i en time ved 160 grader. Vend straks brødet ud på en rist og lad det køle lidt af inden du skærer i det.

Her serveret med salat, hummus og brunch-linser til en dejlig “velkommen-hjem-fra-påskeferien-brunch” 🙂

IMG_4611

Velbekommen 😀

Kinakåls madder – let frokost

De inderste blade i kinakålen er små, faste og smagfulde. Hvis du gerne vil spare på brødet, eller blot skal have et hurtigt let måltid, så brug disse små fine blade. De gør sig også godt som en lille forret og de allermindste er perfekte som canapeer eller pindemadder. Kom det på dem, som du har og godt kan lide. Her er de lavet med hummus og pyntet med rødpeber, avocado, agurk, rødløg og saltede ristede græskarkerner. Nemt, sundt og kalorielet (ja jeg er lidt obs på kalorierne, det er prisen for min mad-glæde 😉  ). Her indtaget med et glas rødbedejuice fra Rynkebys green juicing. IMG_4409

Velbekommen 😀

Vegapostej

Så er det igen tid til at tænke kreativt til ugens madpakker. Her er mit bud på en vegansk postej, som er nem at lave, smager supergodt, ikke “splatter” ud i madpakken, er børnevenlig og så er den dejlig kalorielet 🙂

Jeg har valgt at tagge den som fastfood, fordi det kun tager 10 minutter at få den i ovnen og så er der nemt pålæg til hele ugen. Hvis du ikke kan spise al postejen i løbet af ugen, kan den fryses til senere.

Opskrift Vegapostej

480 g røde kidneybeans (2 ds.)IMG_4313

1 stort fed hvidløg

60 g skalotteløg (eller rødløg)

250 g mark champignoner

50 g soltørrede tomater

1 dl havregryn

1/4 tsk timian

1/4 tsk rosmarin

1/2 tsk røget paprika

2 spsk engelsk sauce (kan evt erstattes m sojasauce)

2 spsks HP sauce (kan evt erstattes m tomatpure)

1 dl mel

1,5-2 dl havregryn

Svits løg, hvidløg og svampe ved god varme i 4-5 minutter. Kom alle ingredienserne i foodprocessoren, undtagen mel og det sidste havregryn.

Rør massen sammen med melet og tilsæt til sidst havre gryn til det har en rimelig fast konsistens. Kom vegapostejen i smurte forme (jeg foretrækker tre mindre forme) og bag den i ca. 35 minutter ved 150 grader varmluft.

Anret den som smørrebrød eller brug vegapostejen i en sandwich.

IMG_4314

Velbekommen 😀

 

 

Små Frokost frittata – lige til madpakken

Så er det hverdag i morgen… sådan for alvor. Jeg er faktisk stor fan af hverdage, men efter en ferie sætter jeg pris på, at de første dage er lidt nemmere på det praktiske plan. Og madpakken er et af de steder, hvor jeg kan lette min mandag morgen (alene det at have en plan, er en hjælp …). Så i dag har jeg lavet lidt guf til de næste dages madpakker. Nemlig små frittatas. Egentlig er en frittata en æggekage, men den veganske version er med en basis af kikærtemel og majsstivelse. Der er dybest set ikke nogen højere plan i mit valg af grøntsager. Jeg kiggede i køleskabet og samlede rester plus lidt løg… Brug det du bedst kan lide og husk de kan krydres som du vil. Denne version er neutral, men de kan jo spices op ret nemt. Det bliver bedst hvis du kommer krydderierne i den tørre blanding fra starten, så de bliver jævnt fordelt.

Opskrift Frokost frittata 

2 dl kikærtemel

1,5 spsk majsstivelse

1 dl gærflager

1 tsk sort salt

1/4 tsk hvidløgspulver

1/2 tsk timian

1/4 tsk sennepspulver

lidt peber

1,5 dl vand

80 g hakket løg

90 g hakket peberfrugt

25 g babyspinat

150 g broccoli

lidt olie

Svits grøntsagerne i olien til de løgene bliver blanke, 5-10 minutter ved middel varme. Bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt vandet og rør til massen er jævn. Vend grøntsagerne i. Kom fyldet i muffinsforme og bag dem v 175 grader, varmluft. Lige til madpakken, eller anrettet med en salat, som en lille forret.

IMG_4310

Velbekommen 😀

Bønnedeller

Jeg har flere gange lovprist de små mungbønner… og nu gør jeg det igen 🙂 Mungbønner skal ikke ligge i blød og smager skønt!!! De fås i både røde og grønne og redder mig ofte 🙂

Til disse deller har jeg brugt røde mungbønner. Når jeg laver bønner, som skal i delle-fars, koger jeg dem lige 5 minutter ekstra, så er de utrolig lette at arbejde med. Farsen kan krydres på alle måder. Denne opskrift er en relativ neutral krydring. Disse deller kan bruges til stort set alt tilbehør og så er de fantastiske i madpakken!

Opskrift Bønne deller

250 g røde mungbønner

1 spsk herbamare, eller anden bouillon ( salt kan også bruges)

Vand

150 g champignoner

150 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk tomatpure

2 spsk HP sauce

1 spsk soyasauce (fås også glutenfri)

1,5 tsk røget paprika

2 tsk timian

2 tsk rosmarin

1,5 dl havregryn

peber

ca 1,5 dl mel (mængden varierer alt efter farsens væske indhold) (brug majs-, kikærte- boghvedemel til glutenfri version)

Olie til stegning

Kog bønnerne i rigeligt vand med bouillonen til de er møre (45 – 65 minutter)

Champignon, løg og hvidløg hakkes helt fint i en minihakker eller foodprocessor. Mos de kogte bønner ud, evt i foodprocessoer. Bland alle ingredienser, undtagen mel og rør farsen grundigt igennem. Smag den til med salt, peber og hvad du synes. Til sidst tilsættes melet og røres ind i farsen. Den må ikke være for flydende. Dellerne skal lige præcics holde formen, når du sætter dem på panden.

Steg dem ved middelvarme til de er gyldne/brune på begge sider. Server dem til… Alt 😛

I dag med stuvet spidskål/champignon m chili og kogt blomkål… det er jo kålsæson!

IMG_3979

Velbekommen 😀

Frokost salat med bønner

I onsdags lavede jeg denne dejlige salat, som opfylder alle de krav til en madpakke, jeg har. Den mætter længe, smager friskt, bliver ikke trist under transport og er dejlig let hvad angår tilberedning og kalorier 😉

Man kan jo komme lige de grøntsager i, som man bedst kan lide. Salaten mætter pga de mange bønner. Avocado og citronsaft, giver tilsammen en let “dressing-effekt”.

Opskrift frokost salat med bønner

150 g rød peber

70 g sorte oliven uden sten

25 g soltørrede tomater, snittet ganske fint. Det skal være dem der er bløde.

25 g forårsløg

100 g agurk

1 avocado

350 sortøje bønner, kogte og kolde. Enhver kogt bønne kan bruges.

1 spsk citronsaft

urtesalt

Snit grøntsagerne ganske fint. Kom alle igredienserne i en skål. Avocadoen øverst og dryp citronsaften over avocadoen. Vend salaten rundt og smag til med urtesalt.

20140111-125348.jpg

 

Velbekommen 😀

kikærte-salat

20140105-211724.jpgJa så er hverdagen for alvor i gang igen og for mi betyder det…. madpakker! Jeg kan faktisk rigtig godt lide rugbrød og spiser gerne en klapsammen med hummus eller avocado, men…. nogen gange er det bare rigtig godt med lidt ekstra godt. Her er en kikærte salat, som er utrolig simpel, men himmelsk god 🙂 Der er et højt protein indhold og et lavt kalorieindhold.

Kom den på rugbrød, i en bolle eller i et pitabrød.

Opskrift Kikærte-salat

65 g rød peber

30 bladselleri20140105-211635.jpg

10 forårsløg

215 g kikærter, kogte og kolde

1-2 spsk hakket persille

0,5 tsk salt

0,25 tsk stærk karry

50 g cashew mayonaise (eller anden vegansk mayonaise, vælg den du bedst kan lide, jeg har også en opskrift på tofu-baseret mayonaise)

Snit peberfrugt, bladselleri og forårsløg ganske fint. Vend alle ingredienserne sammen og vupti… færdigt pålæg!

20140107-144143.jpg

velbekommen 😀

Linse-tartar, oliventapanade og blomkåls-guacamole

I går lavede jeg canapeer, til en hygge aften med en veninde. Jeg valgte at lave 5 slags med meget forskellig smag. Som bund kan bruges mange ting, brød, filodej, mini flûte i skiver, jeg brugte linseknækbrød i små mundrette stykker. Lækkert og let.

Jeg serverede følgende:20131017-152856.jpg

1. Urtekrams sandwich spread med dild og agurk pyntet med agurk

2. Hønsefri-salat pyntet med karse

3. Oliventapanade pyntet med små cherry tomater

4. Linse-tartar pyntet med karse

5. Blomkåls-guacamole pyntet med radise

Alt kan forberedes en dag eller to i forvejen og sammen udgjorde de et festmåltid der passede perfekt til champagnen 😉  En god ide til receptionen, festen eller måske nytårsaften.

De enkelte retter er også nemme og sunde bud på pålæg, hvad enten det er til hverdagens madpakke, eller en af de kommende julefrokoster.

Opskrift Linse-tartar20131017-152826.jpg

20 g skalotteløg

50 g champignon

80 g kogte grønne linser

1 tsk soya

2 tsk tomatpure

1 knivspids knust chili

peber

Kom alle ingredienserne i foodprocessoren. Kør til de er godt blandet og hænger sammen. Smag til med peber. Nemt, sundt og lækkert. Brug tartaren som pålæg eller som tilbehør til canapeer eller grøntsager.

Opskrift Oliventapanade20131017-161025.jpg

1 lille håndfuld frisk basilikum

5 soltørrede tomater

50 g sorte oliven uden sten

40 g pinjekerner

1 kvivspids sort salt (eller alm salt)

Kom alle ingredienserne i en minihakker. Kør til de hænger sammen, men der må gerne stadig være lidt struktur af ingredienserne tilbage.

Brug tapanaden som tilbehør til pasta med bønne-boller i tomatsauce, på ristet brød, eller som en sund snack.

Endnu en nem delikatesse 🙂

Opskrift Blomkåls-guacamole20131017-152842.jpg

100 g blomkål

1 forårsløg

1 avocado

1 spsk citonsaft

0,5 tsk salt

0,25 tsk chili

Kom blomkålen i foodprocessoren og kør til de har konsistens som små korn (a la cous-cous). Mos avocadoen sammen med citronsaft, salt og chili. Snit forårsløg fint. Bland alle ingredienserne sammen. En crunchy, let og frisk guacamole. Uhhmm. Brug den som pålæg, til tortillas, tilbehør eller dip. Denne guacamole er lettere og mere frisk end en klassisk guacamole, men uden at der er mistet noget af den gode smag.

I det hele taget kan alle dine livretter bruges til canapeer og pindemadder…

20131017-152856.jpg

Velbekommen 😀

Linsepaté med peberfrugt

I går var jeg til en hyggelig komsammen, hvor alle bidrog til fælles buffet. Jeg valgte at tage en paté med, som er smagfuld og god både kold og varm. Til den havde jeg lavet en grøn kålsalat. Jeg havde ikke mere palmekål, så denne gang blev den lavet på grønkål og det blev den skam ikke dårligere af 🙂

Lad dig ikke skræmme af at ingrediens listen nedenfor ser lidt lang ud. Der er mange helt almindelige krydderier, patéen er nem at lave og smager super lækkert.

Opskrift Linsepateimage

150 g rød peberfrugt i små tern

50 g selleri fint snittet

100 g skalotteløg fint hakket

3 fed hvidløg fint hakket

200 markchampignon

450 g kogte grønne linser

2 spsk balsamico

1 spsk HP sauce (kan erstattes af soya)

1 spsk tomatpure

2 dl rasp

1 dl kikærtemel

1 tsk stdt. koriander

3 tsk paprika

1 tsk røget paprika

1 tsk knust chili

1,5 tsk rosmarin (tørret)

2,5 dl soyamælk

salt og peber

Oliven olie

Løg og hvidløg svitses ved middel varme i lidt olie, til de er klare, ca. 5 minutter. 250 g linser, 75 g champignon, balsamico, HP sauce og tomatpure moses sammen til jævn masse i en foodprocesser. Herefter blandes alle ingredienser sammen med en ske i en skål. Smag til med salt og peber.

Kom patemassen i et ildfast fad, der er smurt med olie og bag den i ovnen ved 175 grader i ca 1 time. Hvis den ser mørk ud, dækkes den med et stykke staniol det sidste kvarter.

Hvis du har rester, er den super på rugbrød, med rødbede næste dag. Holder sig fint 4-5 dage på køl.

imageVelbekommen 😀