Tag Archives: soy4you

Cottage pie – vegansk

IMG_2456

Da kartoflerne kom til Europa, opstod retten cottage pie hurtigt, som en billig måde at tilberede rester på. Man brugte rester fra gårdsdagens kødret til bunden af en pie og ovenpå, lagde man et låg af kartoffelmos. En lækker og billig måde at få brugt sine rester. Til min cottage pie har jeg brugt resterne af gårdsdagens milliongryde.

Retten kan tilberedes i små ildfast portionsskåle, eller et større fad, alt efter hvad du har i køkkenet, eller hvordan du lige tænker det vil være bedst at servere.

 

 

 

Opskrift Cottage pie

Milliongryde rest

Kartoffelmos

Jeg lavede mos af 2 kg kartofler og havde 2/3 af milliongryden til overs fra i går. På billedet nedenunder, kan du få en fornemmelse af hvor meget mad det egentlig er. Jeg vil sige det fint dækker til 5 personer.

Læg milliongryden i bunden af skålen, ca halv fyldt. Fyld efter med et lag kartoffelmos. “Riv” kartoffelmose med en gaffel (se billede) og lav en let bølget overflade. Bag retten i 30 minutter ved 180 grader og server med en grøn salat. Det er reste mad med stil 😉

IMG_2451

 

Velbekommen 🙂

Milliongryde

I min barndom hed det ikke pasta med kødsovs, men spaghetti og millionbøf. Her har jeg lavet den i en vegansk version, som bare er rigtig lækker. Jeg har brugt soy4you som jeg synes er et super lækkert og nemt protein tilskud, som lige giver en grøntsagsret et løft. Og så er det nemt at servere hvis du skal have gæster, som ikke er så meget for bønner, linser og tofu, men stadig gerne vil servere vegansk mad. Vær opmærksom på, at soy4you ikke smager af noget særligt, så der skal krydres godt.

Opskrift Milliongryde

150 g mørk soy4you (en pakke)

2 store porre

500 g champignoner

3 fed hvidløg

olie

1 tsk paprika

1 tsk rosmarin

1 tsk timian

1 spsk HP sauce

1 spsk engelsk sauce

1 liter grønt buoillion

1 dl soyafløde

salt og peber

Rens grøntsagerne og snit dem fint. Champignonerne skærer jeg i en æggedeler, så får du tynde ensartede skiver. Hvidløgene hakkes helt fint. Alle grøntsagerne svitses i olie ved middel varme, til de falder lidt sammen. Tilsæt krydderier, bouillion og soy4you. Lad retten simre i 15 minutter. Tilsæt soyafløde og smag til med salt og peber. Server til spaghetti. Skift pastaen ud, med glutenfri pasta, for en glutenfri version.

IMG_2449

Velbekommen 🙂

Kålruller

Disse kålruller er en sund og frisk version af en gammel klassisk ret… og så er den selvfølgelig vegansk 😀

Jeg har valgt at lave fyldet af so4you, men du kan fint lave fyldet at kogte linser eller bønner. Lav i så fald en fars som hvis du skulle lav deller, dog ikke for flydende. Spis kålrullerne til ris, pasta, kartofler, rodfrugtmos, eller måske bare noget groft brød. En skøn vinterspise og endnu en anledning til at få spist mere kål.

Opskrift KålrullerIMG_2267

10 hele blade spidkål

Sovs:

75 g løg

2 fed hvidløg

1 rød chili (vælg den du bedst kan lide)

40 g gulerod

50 g cashew nødder

2 ds hakkede tomater

1 spsk balsamico

1 tsk timian

1/2 tsk salt

Olie

peber

Hak løg, gulerod, hvidløg og chili groft. Svits grøntsagerne i lidt olie, sammen med nødderne, ved middel varme i 3-4 minutter til løgene bliver klare. Blend alle ingredienserne meget grundigt til en fyldig ensartet sovs.

Fyld:IMG_2275

1 pk soy4you

1,5 spsk engelsk sauce

2,5 dl kogende vand

180  portobello, eller markchampignon

180 g groft revet glaskål

1 tsk salt

1 tsk rosmarin

1/4 tsk røget paprika

2 spsk tomat pure

2 spsk balsamico

2 dl mel

salt og peber

Kom soy4you i en skål sammen med engelsk sauce og vand. Rør grundigt og lad det trække, men du tilberede de andre ingredienser.

Kom svampene og den revet glaskål i foodprocessoren og kør til du har en næsten helt jævn masse. Bland alle ingredienserne sammen og rør farsen grundigt sammen. Smag til med salt og peber.

Læg de hele skyllede kålblade i en gryde med kogende vand og lad det koge i 2-3 minutter. Fisk bladene op. Kom et par spiseskefulde fyld på hvert blad og fold det pænt sammen. Læg rullerne i et ildfast fad og hæl sovsen over. Bag hele herligheden i 25 minutter ved 200 grader.

IMG_2271

 

Velbekommen 🙂

Pandekager med fyld

Pandekager med fyld kan laves på et utal af måder. Denne version er en skøn ret på en råkold januar dag, hvor maden også godt må være lidt hyggelig. Hvis der bliver en enkelt pandekage til overs, er den iøvrigt lige så god med marmelade eller sukker   😀

Opskrift Pandekager

3 dl boghvedemel

3 dl hvedemel

2 tsk bagepulver

1 tsk salt

1 l soyamælk (eller anden plantemælk)

fedtstof, jeg bruger solsikkeolie eller plantemargarine

Bland de tørre ingredienser i en skål. Pisk soyamælken i og pisk dejen grundigt igennem. Bage pandekagerne i lidt fedtstof på en varm pande (lidt over middel varme).

Server dem med det fyld du har mest lyst, eller det du lige har i huset… Jeg lavede fyld af soy4you og det passer rigtig godt til pandekagerne.

Opskrift Fyld af soy4you

150 g soy4you

4 dl kogende vand

125 g spidskål

100 g løg

250 g champignon

1/4 tsk rosmarin

1/2 tsk timian

1/4 tsk paprika

1/2 tsk salt

2 spsk tomatpure

2 spsk engelsk sauce

2 spsk HP sauce

2-2,5 dl soyamælk eller soyafløde

Peber

lidt olie

Kom soy4you i en skål og hæld det kogende vand over. Snit og hak grøntsagerne fint. Svits dem et par minutter ved god varme. Tilsæt resten af ingredienserne undtagen soyamælk/fløde. Svits igennem og skru ned for varmen. Tilsæt væsken lidt ad gangen, til du har den ønskede konsistens. Jeg foretrækker, det ikke er alt for flydende til pandekager. Smag til med salt og peber. Kom fyldet i pandekagerne og spis en frisk salat til. Hvis du bager pandekagerne på en lille pande, kan en lille pandekage med fyld også bruges som forret.

IMG_2203

Velbekommen 🙂

Boller i grøn karry – Thai

Det thailandske køkken byder på mange lækkerier. Den grønne karry er og blive en favorit hos mig. Til denne ret har jeg brugt lidt grønt, som jeg har købt hos min lokale asiatiske købmand i Odense C. Hvis du kommer forbi er den et besøg værd (klik på linket for info). Hvis ikke du lige har mulighed for at handle specialvarerne ind, kan mindre godt gøre det. Jeg kommer med alternativer i parantes. Du skal ikke holde dig tilbage med at købe thaibasilikum, kaffir-lime blade, citrongræs og en pose chilier. Resten kommer du blot i fryseren og så kan du bruge af det over de næste måneder.

Aftenens menu var også et længe ønsket eksperiment i at lave boller af soy4you. Jeg valgte at lave dem af den lyse variant, da sovsen jo i sig selv også er hvidlig. Resultat var helt forrygende, det er absolut ikke sidste gang jeg har lavet dem. Næste gang vil jeg prøve lave en mere klassisk dansk, boller i karry, som jeg fik den da jeg var barn. Bollerne er også rigtig gode hvis du er veganer/vegetar har kødspiserer til middag, som lider af bønne og linsefobi…. 😉

Opskrift Boller i grøn karry – Thai

Boller: 

150 g lys soy4you (en pakke)IMG_2094

1 lille løg

1 lille rød chili

1 håndfuld thaibasilikum (evt alm basulikum og saft af 1/2 lime)

1 stort fed hvidløg

1 tsk stdt ingefær (eller 1 spsk revet frisk ingefær)

1 spsk herbamare (se “vigtigt i mit køkken”)

5 dl kogende vand

4 dl mel

2 dl havregryn

ca 1/2 dl soyamælk (til bollefarsen har en passende sammenhængende og fugtig konsistens)

2 spsk egg-replacer (se  “Vigtigt i mit køkken”)

3 spsk vand

Løg, chili, basilikum og hvidløg hakkes så fint som muligt, brug gerne en minihakker. Bland det med soy4you og herbamare og hæld 5 dl kogende vand ved. Rør grundigt. Lad det stå og trækker 10 min. Pisk egg-replacer og de 3 spsk vand til en hvid skum. Bland alle ingredienserne grundigt. Lad massen stå og trække yderligere 10 minutter. Form boller i den ønskede størrelse og kom dem i kogende vand. Bollerne er færdigkogte, når de popper op til overfladen, 3-5 minutter.

Sovs:

2 ds kokosmælk

1 stængel citrongræs (kan også købes i føtex, kvickly mv.)

5 kaffir lime blade (erstat evt med 2 spsk limesaft)

1 tsk stdt ingefær

1 lille håndfuld thaibasilikum (erstat evt med alm basilikum)

0,5-1 rød chili (alt efter hvor stærke de er)

1,5 tsk grøn karrypasta

2 røde peberfrugter skåret i 3-4 cm strimler

180 g bambusskud (Jeg foretrækker dem på glas)

6 baby auberginer (erstattes med andet grønt, f.eks. broccoli stængel skåret i 3 cm lang stave)

Baby auberginerne forkoges i 5 minutter. Lad dem lige dampe af og skær hver af dem i både. Kom kokosmælk i en stor gryde. Kom resten af ingredienserne i, undtagen peberfrugt og aubergine. Lad sovsen simre i 10-15 minutter. Smag til med soya og grøn karry. Tilsæt peberfrugt, aubergine og boller. Bring retten i kog og lad den simre 5-10 minutter. Server den rygende varm med nudler eller ris til

IMG_2096

Velbekommen 🙂

Fyldte peberfrugter

IMG_2024

Peberfrugter kan fyldes med alt muligt og er en rigtig hyggelig ret. I dag lavede jeg dem med et fyld af soy4you. Det er dejlig nem mad, når man skal have gæster, da de fint kan fyldes i forvejen og stilles på køl. Så skal du blot blot sætte dem i oven 45 min før de skal serveres.

 

 

 

 

 

 

Opskrift Fyldte peberfrugter

75 g løg

1 stort fed hvidløgIMG_2022

70 g champignon

1 tsk paprika

1/2 tsk oregano

1/2 tsk rosmarin

1/2 tsk timian

1/2 tsk chiliflager

1 tsk salt

1 ds hakkede tomater

1 dl vand

1 spsk tomatpure

70 g soy4you

4 store peberfrugter

4 store champignon

Lidt veggi ost

Oliven olie

IMG_2024

Løg, hvidløg og de 70 g champignon hakkes fint og svitses i lidt olie, sammen med krydderierne til løgene er klare. Tilsæt hakkede tomater, vand, soy4you, tomatpure og lad retten simre ved svag varme i 5 minutter. Smag til med salt, peber og paprika.

Skær toppen af peberfrugterne og fjern frøstolen. Fyld dem med sovsen og slut af med en hel stor champignon i hver. Stil dem i et fad, der penslet med lidt olie og bag dem 40 minutter ved 180 grader (varmluft). Når der er 3-5 minutter tilbage af bagetiden, lægges lidt veggie ost på toppen af hver.

Server med ris og grønt.

 

 

IMG_2028

 

Velbekommen 🙂

 

Pirogger

Jeg har ofte overvejet det, men aldrig fået det gjort…. lavet mine egne pirogger. Det var en overraskende god oplevelse. Jeg havde forestilt mig, at det var mere besværligt, men det var jo ret enkelt! Fyldet var næsten også lavet på forhånd. Jeg havde rester af fyldet fra tortillas middagen mandag (soy4you sovs) og rester fra gårsdagens stuvning. Resterne blev blandet sammen på en pande, varmet igennem og spicet lidt op med karry og soya sovs. Tilbage var egentlig bare at lave en dej og komme piroggerne i ovnen. En genial reste-ret, som smager helt “planlagt” 😉

Har man ikke lige rester er det jo blot et kig i køleskabet og lave et fyld! Jeg tænker at jeg næstegang skal prøve at lave dem med aubergine i små tern, tomat, hvidløg og linser. Og så lidt chili…

Opskrift Pirogger

5 dl lunkent vand

40 g gær

1/tsk sukker

1 tsk salt

2 spsk olie

300 g grahamsmel

ca. 500 g hvedemel

lidt soyamælk

Opløs gæren i vandet. Kom olien i. Tilsæt grahamsmel, sukker og salt og rør grundigt. Tilsæt nu hvedemel til dejen er blød og holder op med at

klistre. Lad den hæve 30-45 minutter.

Del dejen i to lige store klumper. Del igen disse i to osv. indtil du har 16 nogenlunde lige store klumper. Rul hver dejklump ud til en cirkel. Læg fyld i midten og fold den sammen til en halvmåne. Klem piroggen sammen med tænderne af en gaffel og pensel med soyamælk (eller anden plantemælk). Bag piroggerne 15 ved 225 grader (varmluft).

Velbekommen 🙂

Totilla med soy4you

Tortillas er en ret som jeg ofte laver. Det er dejlig nemt og jeg synes bare det smager godt. Masser af friske sprøde grøntsager, gode smagsstimulanser og ikke for mange kalorier 😀

Jeg er begyndt at lave fyld af soy4you. Det har den den fordel fremfor bønnesovs, at det kan laves så der ikke eroverskydende væde. Det er jo en gevaldig fordel, når man spiser tortillas.

Til en god gang tortillas hører også nachos og i dag testede jeg en variant af oste-erstatning, som jeg ikke har prøvet før. Tofutti mozarella style, i hel blok. Det var meget mild, den kunne godt have været med lidt mere smag til mig. Men ungerne synes den var god. Jeg rev den over chipsene og gav dem ca 3 minutter i ovnen på grill funktion.

Opskrift Soy4you sovs til tortillas

150 g soy4you mørk variant (lys kan fint bruges også)

75 g løg

1 stort fed hvidløg

3 dl vand

1 ds hakkede tomat

4 spsk tomapure

1 tsk paprika

1/2 tsk chiliflager

1 tsk oregano

1/4 tsk cayennepeber

salt, peber

olie

Hak løg og hvidløg helt fint (brug evt en minihakker). Svits dem sammen med chili, paprika, cayennepeber i lidt olie, ved middelvarme til løgene er bløde. Kom vand, hakkede tomater, tomatpure,oregano, lidt salt og peber og en pakke soy4you i gryden. Bring i kog under omrøring og skru helt ned. Lad det stå ved laveste blus i 10-15 minutter. Rør en gang eller to undervejs. Denne udgave er ikke særlig stærk. Tilpas mængden af krydderier som du har lyst.

Server med friske hakkede grøntsager og salat, salsa, guacomole, jalapenos, i tortillas brød, som rulles. Anret med lune nachos og guacomole.

Velbekommen 🙂