Tag Archives: hovedret

Fransk løgsuppe

Fransk løgsuppe er et glimrende eksempel på, at nogle gange er det helt enkle måltid, vidunderligt og aromatisk. Som de fleste andre supper, bliver den kun mere lækker af en dag i køleskabet. Så det er en rigtig god, gæste-suppe. Mængden i denne opskrift er til to personer, eller 3-4 pers hvis det blot er en lille forret.

Opskrift Fransk løgsuppe20140222-075520.jpg

250 g løg i tynde skiver

2 fed fint hakket hvidløg (hvis fedene er små, så brug et ekstra)

1,2 l bouillon (jeg laver den på herbamare)

Lidt plantemararine / olie

Et godt flûte (brug glutenfrit brød hvis nødvendigt)

Vegansk ost ( jeg bruger Tofutti “cheddarstyle”, den har en god smag og smelter godt)

Løg og hvidløg svitses i en gryde ved lidt over middel varme. Om du bruger plantemargarine eller olie er en smagssag. Lige til denne ret, synes jeg nutanas plantemargarine er bedst. Når løgene er bløde og let gyldne (de skal ikke være brune) hældes bouillonen over og suppen bringes i kog. Lad den simre i ca 30 minutter under låg. Smag til med lidt salt.

Skær flûte i tynde skiver og herefter skæres skiverne i tern. Når suppen er færdig (hvis du lavede den dagen før, giver du den blot et hurtigt opkog) portionsanrettes den. I hver portion kommes brødtern og herefter dækkes med ost. Hvor meget ost og brød afhænger naturligvis af portionens størrelse. Stil suppeskålene i en 250 grader varm ovn (evt grill) i 3-4 minutter (mindre under grill) og server suppen rygende varm med et godt glas vin!

20140222-075532.jpgVelbekommen 😀

Reklamer

Indbagt spinat med tofu

Fyldt butterdej er velegnet, som hovedret, snack, buffet, på brunch-bordet eller tapas. Man kan fylde lige det i, som hjertet begærer…. eller maven 😉

Jeg synes det er vigtigt at lave fyld, som er meget smagfyldt. Butterdejen neutraliserer smagen rigeligt. Når det er sagt, er butterdej med fyld lækkert og meget nemt at lave. Fyldet kan laves dagen før, eller bestå af forskellige rester. En rigtig hyggelig, vinterspise.

Opskrift Indbagt spinat med tofu20140111-124333.jpg

500 g hakket spinat, optøet

350 g fast silke tofu (fast tofu kan også bruges, så tilsæt evt en smule mere soya fløde)

1 alm løg

1 fed hvidløg20140111-124308.jpg

2 spsk soyafløde

2 tsk karry eller lign (jeg brugte cajunmix, som jeg er vild med)

lidt revet muskat

1 spsk sød mango chutney (eller hot, hvis du mere er til den)

ca 1,5 pak butterdejsplader (jeg bruger dem fra frost, der 6 plader i en pakke)

salt og peber

lidt fedtstof

Løg og hvidløg hakkes ganske fint, jeg bruger min mini hakker. Svits løg og hvidløg i lidt fedtstof, til løgene bliver klare. Middel varme et par minutter. Tilsæt karry og lidt salt. Svits et minut mere og tilsæt spinat og revet muskat. Kog godt op og tofuen i (skåret i små tern). Hvis du bruger silke tofu vil en del af tofuen, give en lidt cremet konsistens undervejs. Lad  fyldet simre ved middelvarme, under hyppig omrøring. Efter 4-5 minutter skrues ned for varmen. Soyafløden røres i og herefter chutneyen. Smag til med salt og chutney.

Skær butterdejen ud i passende størrelser. De plader jeg køber skærer jeg over på midten og får så fine kvadrater, som er lige til at folde. Kom lidt fyld midten, dub lidt vand på de kanter af dejen, som du samler og klem dem forsigtigt sammen. Bag dem som anvist på butterdejspakken. (tager typisk 10-20 minutter). Der er mange måder du kan folde på, jeg foldede på to måder.

20140111-124413.jpg

Velbekommen 😀

Fyldig Kikærtesuppe

En af kikærternes mange fine egenskaber er deres nøddeagtige konsistens og smag. Denne egenskab kan bruges fuldt ud ved at lave en suppe med masser blendede kikærter i. Den give en næsten cremet konsostens. Rent guf. Suppen mætter meget og er derfor rigtig god som hovedret. Hvis du bruger den som forret, så server den i små portioner 😉

Suppen kan fint stå alene, men jeg synes nu det er lidt hyggeligt med lidt til. Jeg valgte at lave sprøde brød med grillet vegansk skæreost.

Opskrift Fyldig KikærtesuppeIMG_2316

2 tsk herbamare (se “vigtigt i mit køkken“)

8,5 dl kogende vand

175 g revet gulerod

175 g fint hakket løg

2 fed fint hakket hvidløg

1 tsk stdt spidskommen

0.5 tsk paprika

0,25 tsk cayennepeber

1,5 tsk salt

1 spsk citronsaft

400 g kogte kikærter

olie

peber

Opløs herbamare i det kogte vand. Blend kikærter og ca halvdelen af vandet til en ensartet cremet konsistens. Svits grøntsagerne ved middel varme i ca 8 minutter. Tilsæt spidkommen, paprika, cayenne og salt. Svits et par minutter til. Tilsæt resten af ingredienserne og bring suppen i kog. Skru ned og lad den simre 5-10 minutter. Smag til med salt og peber. Server den helt varm.

IMG_2319Velbekommen 🙂

Broccoli og pasta i cremet sovs med ovnstegt tofu

Broccolien skal ikke glemmes når vi taler om kål. Nyd denne proteinrige kålsort rå, kogt, dampet, bagt eller stegt. Du kan komme broccoli i det meste. Her har jeg brugt den i en ovnret med en cremet sovs af solsikkekerner. Jeg brugte en pastarest, hvis ikke du har det må du lige koge lidt inden. Brug glutenfri pasta eller ris i bunden, i stedet for almindelig pasta, hvis du skal have retten glutenfri. En dejlig ret til pasta/ris rester. Jeg valgte at servere ovnstegt tofu til, men stegt seitan eller linsedeller ville også have været fint til.

Opskrift Broccoli og pasta i cremet sovs med ovnstegt tofuIMG_2301

2,5 dl solsikkekerner

100 g revet rulerod

50 g hakket løg

2 fed hvidløg

3 dl bouillion

1 spsk citronsaft

2 spsk tomatpure

2 spsk majsstivelse

0,5 tsk salt

lidt peber

olie

Læg solsikkekernerne i blød mindst to timer før, men gerne flere timer inden. Gulerod, løg og hvidløg svitses ved middelvarme i 5-8 minutter til løgene er klare og gulerødderne let bløde. Blend alle ingredienserne til en cremet masse. Smag til med salt og peber.

500 g broccoli

kogt pasta til 2-3 personer

200 g fast tofu

olie

balsamico

soya

salt og peber

Lav en lage til tofuen af olie, balsamico, soya, salt og peber. Pensl tofuen på begge sider og læg den på en bageplade med bagepapir.

Damp broccolien i ca 4 minutter. Læg pasta og broccoli i et ovnfastfad, hæld solsikkesovsen over. Stil begge dele i en 220 grader varn ovn i 20 minutter. Tag broccoli/pasta retten ud og slut af med at grille tofuen nogle minutter.

IMG_2306

 

Velbekommen 🙂

 

 

Ratatouille med bønner

I aften stod den på en enkel og klassisk ratatouille, som jeg valgte at tilsætte bønner. Ratatouille kan bruges til ris, pasta, kartofler, bønner, linser eller brød… En dejlig taknemmelig ret. Jeg valgte at komme bønner i retten og lade dem simre med, så de fik smag fra retten.

Opskrift Ratatouille med bønner

1 aubergineIMG_2227

1 squash

1 stort løg

1 rød peberfrugt

2 fed hvidløg

1 lille rød chili (ikke for stærk)

1 tsk paprika

1 tsk basilikum

1 tsk oregano

2 ds hakkede tomater

0,5 – 1 dl vand

450 g forkogte bønner

oliven olie

sal og peber

Rens og snit grøntsagerne i ønskede størrelse. Svits dem i olien ved middelvarme i 6-7 minutter. Tilsæt krydderier og bønner. Svits yderliger et par minutter. Tilsæt hakkede tomater og lidt vand og bring retten i kog. Læg låg på og skru ned. Lad retten simre ca. 30 minutter. Rør i den et par gange undervejs. Smag til med salt og peber. Server ratatouille rygende varm, her med en god rugbolle.

IMG_2230

Velbekommen 🙂

 

 

Fyldig svampesuppe

De bedste svampesupper, laves uden tvivl om efteråret af ny-plukkede svampe. Men resten af året skal du alligevel ikke holde dig tilbage. Mange supermarkeder har et bredt udvalg af friske svampe i perioder. De tørrede svampe, specielt Karl-Johan, er faktisk ganske gode i supper, sovse, pateer mv.

Denne svampesuppe er oprindeligt udviklet af min mand, men nu har jeg kuppet opskriften og laver den selv 😉 Den er intet mindre end fantastisk. Spis den med lækkert groft brød til. F.eks. Rugflûte med soltørrede tomater.

Opskrift Fyldig svampesuppe

60 g tørrede Karl-JohanIMG_2166

200 g markchampignon

700 g kartofler

150 g blomlål

90 g gulerod

80 g porre

2 fed hvidløg

1 l kogende vand

1 spsk herbamare

1,5 spsk majsstivelse og lidt koldt vand

1,5 dl soyafløde

lidt plantemargarine

salt og peber

De tørrede svampe lægges i blød 30-60 minutter før den øvrige tilberedning. Når de skal bruges hældes de i en si og drypper af. IMG_2168Snit grøntsagerne i små tern. Svits grøntsagerne i plantemargering ved middel varme i 10-15 minutter. Hæld 1 liter nykogt vand over, så grøntsagerne lige netop er dækket, tilsæt herbamare og bring suppen i kog. Læg låg på og lad den simre i 25 minutter, rør i den nogle gange undervejs. Rør majstivelsen ud i en lillesmule koldt vand og hæld det i suppen under omrøring. Læg låg på og lad retten simre yderligere 5 minutter. Sluk for varmen, tilsæt soyafløde og smag til med salt og peber.

Hvis suppen får lov til at koge med soyafløden, risikerer du at den skiller lidt. Det kan ikke smages, men ser selvfølgelig ikke så fint ud.

Server suppen varm med et godt brød til. Her med Rugflûte med soltørrede tomater.

IMG_2172

Velbekommen 🙂

Fyldte bagte tomater

Selv midt i juletiden skal der selvfølgelig koges linser. Linsesæsonen varer hele året her i huset 😉 Disse tomater kan varieres som man har lyst. Jeg lavede dem som hovedret, men de kan fin bruges som forret i en lidt mindre tomat, eller som en tapas i en endnu mindre tomat. Husk at sætte bagetiden lidt ned, hvis du bruger mindre tomater. Endvidere kan fyldet krydres som man nu har lyst, eller som det passer til resten af menuen.

De kan med fordel laves dagen før og så blot bages lige inden servering.

Opskrift Fyldte bagte tomater

2 dl røde linserIMG_2098

5 dl vand

1 tsk herbamare (se “Vigtigt i mit køkken“)

100 g frisk spinat

1 stort fed hvidløg

1 tsk balsamico

1 tsk paprika

1/4 tsk røget paprika

0,5-1 chilipulver

1 tsk romarin

1 tsk timian

salt og peber

1 dl mel

2 dl rasp

store tomater

oliven olie

Kog linserne i vandet med herbamare, til de er kogt helt ud, efter ca 20-25 minutter. Alle ingredienserne, undtagen rasp, tomater og olie, mixes sammen i en foodprocessor. Til sidst røres rasp i og farsen smages til med salt og peber.

Skær et hul omkring stilken i tomaterne og bruge en teske til at skrabe kernene ud. Vend bunden i vejret på tomaterne og lad dem dryppe af 10 minutter på køkkenrulle. Fyld fars i tomaterne, sørg for at få fyld i alle kroge. Stil tomaterne i et fad smurt med olie og bag dem ca 30 minutter ved 180 grader. Bagetiden afhænger lidt af tomaternes størrelse. Helt små tomater skal kun have omkring 20 minutter. Tomaten skal være mør, men holde formen.

Evt overskydende fars steges til små deller.

Her serveret med stuvet spidskål og deller

IMG_2101

Velbekommen 🙂

Boller i grøn karry – Thai

Det thailandske køkken byder på mange lækkerier. Den grønne karry er og blive en favorit hos mig. Til denne ret har jeg brugt lidt grønt, som jeg har købt hos min lokale asiatiske købmand i Odense C. Hvis du kommer forbi er den et besøg værd (klik på linket for info). Hvis ikke du lige har mulighed for at handle specialvarerne ind, kan mindre godt gøre det. Jeg kommer med alternativer i parantes. Du skal ikke holde dig tilbage med at købe thaibasilikum, kaffir-lime blade, citrongræs og en pose chilier. Resten kommer du blot i fryseren og så kan du bruge af det over de næste måneder.

Aftenens menu var også et længe ønsket eksperiment i at lave boller af soy4you. Jeg valgte at lave dem af den lyse variant, da sovsen jo i sig selv også er hvidlig. Resultat var helt forrygende, det er absolut ikke sidste gang jeg har lavet dem. Næste gang vil jeg prøve lave en mere klassisk dansk, boller i karry, som jeg fik den da jeg var barn. Bollerne er også rigtig gode hvis du er veganer/vegetar har kødspiserer til middag, som lider af bønne og linsefobi…. 😉

Opskrift Boller i grøn karry – Thai

Boller: 

150 g lys soy4you (en pakke)IMG_2094

1 lille løg

1 lille rød chili

1 håndfuld thaibasilikum (evt alm basulikum og saft af 1/2 lime)

1 stort fed hvidløg

1 tsk stdt ingefær (eller 1 spsk revet frisk ingefær)

1 spsk herbamare (se “vigtigt i mit køkken”)

5 dl kogende vand

4 dl mel

2 dl havregryn

ca 1/2 dl soyamælk (til bollefarsen har en passende sammenhængende og fugtig konsistens)

2 spsk egg-replacer (se  “Vigtigt i mit køkken”)

3 spsk vand

Løg, chili, basilikum og hvidløg hakkes så fint som muligt, brug gerne en minihakker. Bland det med soy4you og herbamare og hæld 5 dl kogende vand ved. Rør grundigt. Lad det stå og trækker 10 min. Pisk egg-replacer og de 3 spsk vand til en hvid skum. Bland alle ingredienserne grundigt. Lad massen stå og trække yderligere 10 minutter. Form boller i den ønskede størrelse og kom dem i kogende vand. Bollerne er færdigkogte, når de popper op til overfladen, 3-5 minutter.

Sovs:

2 ds kokosmælk

1 stængel citrongræs (kan også købes i føtex, kvickly mv.)

5 kaffir lime blade (erstat evt med 2 spsk limesaft)

1 tsk stdt ingefær

1 lille håndfuld thaibasilikum (erstat evt med alm basilikum)

0,5-1 rød chili (alt efter hvor stærke de er)

1,5 tsk grøn karrypasta

2 røde peberfrugter skåret i 3-4 cm strimler

180 g bambusskud (Jeg foretrækker dem på glas)

6 baby auberginer (erstattes med andet grønt, f.eks. broccoli stængel skåret i 3 cm lang stave)

Baby auberginerne forkoges i 5 minutter. Lad dem lige dampe af og skær hver af dem i både. Kom kokosmælk i en stor gryde. Kom resten af ingredienserne i, undtagen peberfrugt og aubergine. Lad sovsen simre i 10-15 minutter. Smag til med soya og grøn karry. Tilsæt peberfrugt, aubergine og boller. Bring retten i kog og lad den simre 5-10 minutter. Server den rygende varm med nudler eller ris til

IMG_2096

Velbekommen 🙂

Aubergine og kikærte-gryde

Midt i al juleguffen er det godt med lidt sund og magert. Denne ret er dejlig til de kolde dage. Lav en stor portion og hav evt til flere dage.

Opskrift Aubergine og kikærte-gryde

1,5 aubergine

175 g løg

175 g bladselleri

2 store fed hvidløg

600 g kogte kikærter

2 ds hakkede tomater

1 tsk koriander frø

1 tsk spidskommen

2 tsk garam masala

1 tsk chiliflager

3 laurbærblade

2 små stænger kanel

lidt olie

Prik huller i auberginerne med en gaffel og bag dem ved 200 grader. Køl dem lidt af og fjern skinnet. Skær aubergine kødet i tern. Rist korianderfrø og spidskommen på en tør pande, det tager kun et minut eller to. Skær løg, hvidløg og selleri ud og svits dem i lidt olie, til løgene er klare. Tilsæt krydderierne og svit i yderligere 3-4 minutter. Tilsæt kikærter og hakkede tomater og lad retten simre i 15 minutter. Server med et drys frisk persille og groft brød.

IMG_2029

Velbekommen 🙂

Fyldte peberfrugter

IMG_2024

Peberfrugter kan fyldes med alt muligt og er en rigtig hyggelig ret. I dag lavede jeg dem med et fyld af soy4you. Det er dejlig nem mad, når man skal have gæster, da de fint kan fyldes i forvejen og stilles på køl. Så skal du blot blot sætte dem i oven 45 min før de skal serveres.

 

 

 

 

 

 

Opskrift Fyldte peberfrugter

75 g løg

1 stort fed hvidløgIMG_2022

70 g champignon

1 tsk paprika

1/2 tsk oregano

1/2 tsk rosmarin

1/2 tsk timian

1/2 tsk chiliflager

1 tsk salt

1 ds hakkede tomater

1 dl vand

1 spsk tomatpure

70 g soy4you

4 store peberfrugter

4 store champignon

Lidt veggi ost

Oliven olie

IMG_2024

Løg, hvidløg og de 70 g champignon hakkes fint og svitses i lidt olie, sammen med krydderierne til løgene er klare. Tilsæt hakkede tomater, vand, soy4you, tomatpure og lad retten simre ved svag varme i 5 minutter. Smag til med salt, peber og paprika.

Skær toppen af peberfrugterne og fjern frøstolen. Fyld dem med sovsen og slut af med en hel stor champignon i hver. Stil dem i et fad, der penslet med lidt olie og bag dem 40 minutter ved 180 grader (varmluft). Når der er 3-5 minutter tilbage af bagetiden, lægges lidt veggie ost på toppen af hver.

Server med ris og grønt.

 

 

IMG_2028

 

Velbekommen 🙂