Author Archive: veganissen

Hvad smører du egentlig på din krop?

De cremer og lotions vi køber, indeholder en lang liste af ingredienser. Men har du egentlig tænkt på, præcis hvad din hud har brug for?

For det første er det vigtigt for mig at min creme er vegansk! Ja det er faktisk ikke alle cremer, som er det. Dernæst skal den give min hud rigeligt med fugt og gode fedtstoffer (især om vinteren…) en anelse duft er ok, hvis den naturlig og så har jeg en alder, hvor E vitamin er velkommen 😉 Jeg har lavet creme nogle gange og er efterhånden ved at have fundet ud af, hvad jeg kan lide at bruge på kroppen.

Det er overraskende nemt at lave creme. Altså virkelig nemt 😀

Du skal have en fast base som feks sheasmør, kokossmør eller kakaosmør. Olie til at blødgøre feks. olivenolie, avocado olie, jojobaolie, aloe vera olie. Herefter kan du vælge æterisk olie for duftens skyld, og olie for virkningen (jeg bruger f.eks E vitamin).

Opskrift på min creme:

75g Sheasmør

25 g kakaosmør

1 spsk jojobaolie

1 spsk Aloe Vera olie

10 dråber E vitamin

5 dråber Palmarosaolie (lige i underkanten duften er meget subtil)

Smelt “smørret” over vandbad. Bland resten af ingredienserne i og rør godt rundt. Dæk cremen til og stil det til afkøling. Jeg stiller det i køleskabet. Den bliver helt fast når den er kold.

Når cremen er afkølet og piskes den blød og luftig og kommes i en passende beholder. Gerne en som beskytter mod dagslys, da det er med til at nedbryde cremen.

Da jeg ikke ønsker konserveringsstoffer i min creme vil jeg helst lave små portioner. Det gør det lidt besværligt at piske cremen. Jeg har dog eksperimenteret og fundet ud af min stavblender klarer opgaven fint.

God fornøjelse 🙂

Grov salat og indendørs køkkenhave

Efter nytårs og julemaden trænger jeg, som så mange andre til lidt af det grove. Her en smuk farverig salat groft skåret, som smager fantastisk.

Grov salat:

1/3 groft hakket rød spidskål

1/3 blomkålsbuketter, kogt i 2 minutter og straks afkølet under koldt vand

1/6 snittede suger snaps

1/6 afskallede pistacie nødder

Min indendørs køkkenhave, click and grow, gror stille og roligt. Jeg har løbende høstet masser af basilikum og salat fra første batch. Tomater tager en hele del tid, til gengæld er det enorm hyggeligt, at følge deres vækst. Nu nærmer vi os i adstadigt tempo første høst og det bliver lidt hyggeligt at smage dem.

Efter salaten og basilikummen ikke kunne mere, har jeg plantet lidt nyt. Denne gang pak chok, mini ærter, mini peberfrugt, chili og romaine salat.

Og de første små spirer titter frem allerede efter 4-5 dage. Det er måske verden dyreste grøntsager, og portionerne er små, men glæden ved at følge væksten og have grønt liv helt tæt på, mens haver og marker ligger i vinterdvale, er det hele værd.

Rigtig godt og grønt nytår 🎉

Køkkenhave – i køkkenet!

Egentlig er en køkkenhave jo udendørs… men her er et bud, på en indendørs køkkenhave.

Tanken om, at kunne høste lidt friskt grønt, hele året, i selve køkkenet har lokket et stykke tid. Det endte med denne fine ting. Den har plads til ni planter ad gangen, men fås også mindre.

Den har en vandbeholder med en kapacitet på 4 l. og væksthuset skulle fremme væksten. Lyset er tændt i 16 timer og slukker automatisk herefter. Jeg har altså en forventning om, at den er meget nem at passe.

Frøene var pakket i jord/vækstmedie og skulle blot puttes i “haven”.

De små låg fjernes når spirene er ved at vokse ud af dem. Vækst tiden varierer alt efter hvad man planter. Skulle du være mere nysgerrig hedder modellen click and grow.

Jeg glæder mig til at dele deres vækst med jer 😀

Vindruemarmelade

Måske har du en vin i din have, med lige i overkanten druer? Hvis du har en lille time, så er det med at få plukket og syltet!

Min vin er kun 3 år gammel og har i år sat en masse druer. Flere end vi lige kan nå og hyggespise. Jeg har derfor forsøgt mig med vindruemarmelade og det er ikke sidste gang.

Opskrift vindruemarmelade

1250 g vindruer

400 g sukker

1 vanillestang

5 tsk melatin

2 spsk sukker

Kom druerne i en grad og tænd helt op for blusset. Mas druerne, jeg brugte en kartoffelmoser. Tilsæt de 400 g sukker og den flækkede vanillestang. Bring det i kog og lad det koge i 20-25 minutter. Rør i det af og til. Mens druer og sukker koger, kan du gøre glas parat. Jeg skyller mine i atamon. Følg her anvisningen på pakken.

Hæld de kogte druer over i en anden gryde, gennem en si. Mas så meget væske ud af restmassen som muligt med en stor ske. Denne del kan du springe over, hvis du har kernefri druer. Skallerne kan dog afgive bitterstoffer, så hvis du ikke vil have dette, skal de sis fra.

Sæt gryden på blusset og bring indholdet i kog, tilsæt nu melatin blandet med det sidste sukker, mens du rører i det med et piskeris. Kog under omrøring i 2 minutter.

Hæld marmeladen på glas og lad marmeladen dampe lidt af. Forsegl glassene godt og stil dem til afkøling. Det bliver nok til to gode glas.

Her til bananpandekager 😋

Velbekomme 😃

Krydret suppe med kokosmælk og linser

Endnu en suppe… dem skal vi jo ikke gå ned på, når nu efteråret så småt er på vej. Det er en fyldig, varm suppe, med mange gode smage, gravet op fra jorden. Jeg kan godt lide lidt tykke supper, men den er nem at justere i konsistens bagefter med lidt kogt vand, hvis du er til en lidt lettere version.

Grøntsagernes vægt er efter de er skrællet og renset.

Opskrift Krydret suppe med kokosmælk og linser

2 dl grønne linser

90 g porrer

90 g gulerod

70 g persillerod

250 g blomkål

10 g gurkemejerod

35 g ingefær

1 stort fed hvidløg

1 ds kokosmælk

1 l boullion

2-3 tsk karry

2-3 tsk chili flager

2 tsk st. spidskommen

lidt olie

salt og peber

Kog linserne i ca 10-12 minutter og hæld vadet fra. Snit grøntsagerne i terne eller skiver. Svits med sammen med karry, cili og spidkommen i olie, ved middel varme. Rør i herligheden og efter 5-8 minutter tilsættes linser, kokosmælk og boullion. Rør det godt sammen og bring det i kog. Lad suppen koge i 20-25 minutter. Tag den af blusset og blend den grundigt. Juster evt tykkelsen med klogt vand. Smag til med salt og peber.

Server med vilde ris, brød, stegt seitan, stegte svampe eller bare som den er.

Her med ristede saltede cashewnødder og frisk persille

Velbekomme 😀

Mild bønne-kikærte-spread

Hvor meget jeg end elsker hummus (og det er virkelig meget 😉 ) så er lidt smagsvariation altså godt. Nogen gange laver jeg en spread på bønner, men jeg kan faktisk bedst lide at blande bønner og kikærter.

Denne version er meget mild, så er du til en mere spicy version krydrer du den bare op.

Jeg har brugt økologiske kikærter og bønner fra dåse.

Opskrift Mild bønne-kikærtespread

230 g kikærter

250 g kidneybeans

vand (evt lagen fra kikærterne)

3 tsk citronsaft

2 tsk tahin

2 tsk sød soyasauce

10 dråber ristet sesamolie

1 lille fed hvidløg

1 tsk chiliflager

2 tsk stdt spidskommen

1 stor håndfuld frisk basilikum (jeg barberede en lille plante…)

Salt og peber

Alle ingredienser undtagen vand og salt kommes i en blender/foodprocessor. Tilsæt vand undervejs til du får den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Vupti…. lækkert pålæg, dip, tilbehør..

Velbekomme 😀

Efterårsgryde med græskar

Efterår og gryderetter… to ting som for mig passer godt til hinanden. Så inden sensommeren gør sit indtog i morgen (hvor DMI truer mit efterår med hele 25 grader…), måtte jeg lige lave en gryderet 😉

Til retten lavede jeg en rodfrugtmos af kartofler, pastinak og knoldselleri. Med et lille skvæt soyacuisine, salt, peber og revet muskatnød.

Opskrift Gryderet med græskar

125 g hakkede løg

150 g hakkede rød peberfrugt

300 g hokaido græskar i mundrette tern

200 g champignon groft hakket

1 fed hvidløg, finthakket

3 dl grøntsagsbouillon

230 g sorte bønner (jeg bruger økologiske fra dåse)

1 dl soyacuisine (eller anden plantefløde)

1 tsk chiliflager

2 tsk tørret timian

1 laurbærblad

1 1/2 tsk dijon sennep

et par dråber kulør (kan udelades)

olivenolie til svitsning

salt og peber

Svits alle grøntsagerne i olie og chili ved middelvarme, til løgene er klare. Tilsæt bønner, timian, peber og laurbærblad og skru op for varmen. Svits det under omrøring ved høj varme et par minutter. Tilsæt bouillon og sennep og bring retten i kog. Når den koger, læg låg på, skru ned til den simrer. Lad den simrer i 20-25 minutter, rør i den nogle gange undervejs. Tilsæt soyacuisine og et par dråber kulør (smag og behag hvilken farve man ønsker, skru selv op og ned). Smag til med salt og peber. Giv den et opkog og server den rygende varm med rodfrugtmos.

Velbekomme 😋

Banan kagebrød

Selvom det er meget lang tid siden jeg har været aktiv på bloggen, betyder det ikke jeg helt har sluppet den… Jeg håber dette efterår at få lidt mere tid til den 🙂

Kagebrød… Ja det er hvad det her er. Jeg har gennem lidt tid gerne ville bage en kage uden hvedemel og valget faldt på banan kage, da jeg havde nogle meget modne bananer. Den var super lækker til aftenteen, men den blev spist så hurtigt, at jeg ikke kan udtale mig om hvor længe den holder sig saftig 😉

Opskrift Banan kagebrød

150 g havregryn

25 g valnødder

2 tsk bagepulver

1 tsk kanel

1 dl rosiner

3 bananer

1 dl plantemælk

1 tsk vanilleessens

4 spsk farin.

Blend havregryn og valnødder til mel. Kom det i en skål og bland bagepulver, kanel og rosiner i. Blend bananer, plantemælk, vanilleessens og farin. Rør det flydende i melblandingen. Kom det i en passende form.

Bages ca 50 minutter ved 170 grader (varmluft)

fullsizeoutput_121b

Velbekomme 😀

Græskarpandekager

Alle gode gange tre … her kommer lige én til med græskar. I skal jo ikke snydes for det lækreste. Efter at have lavet græskarpuré i morges, blev jeg nødt til at teste om den nu også var lækker, når den blev brugt….Det er den 😀

Valget faldt på pandekager, små tykke american-style græskarpandekager. Fantastisk lækkert og passende til en efterårsdag og en søndag.

Opskrift Græskarpandekager

4 dl fuldkorns hvedemel

3 tsk bagepulver

1/2 tsk stdt ingefær

1/2 tsk kanel

1/2 tsk kardemomme

2 spsk sukker

3 dl græskarpuré

3 spsk naturli’ smørbar, eller anden smør substitut

3 dl sojamælk

naturli’ smørbar til bagningen

Bland de tørre ingredienser. Tilsæt de våde og pisk dejen godt igennem. Lad den stå i 10 minutter (eller mere). Piske dejen igennem inden bagning. Dejen skal være tyk.

Pandekagerne bages i det valgte fedtstof et par minutter, på hver side, ved lidt over middelvarme.

Server dem varme, med ahornsirup. Amerikanerne ville have lagt en klat koldt smør på,  det synes jeg bliver for fedt, men hvis du er til det; go for it!

fullsizeoutput_e42

Druer og chilli er fra årets sidste høst i dag.

Velbekomme 😀

Græskarpuré

Så tager vi lige en omgang til med græskar…. Jeg var så heldig at få to store fine græskar i gave. For bare 5 år siden, var de blevet skåret i og havnet udenfor som halloween lamper. Med store børn, kan græskar nu komme i køkkenet.

Jeg besluttede mig for at forsøge mig med at lave puré af dem, så de kan bruges over længere tid. Et velduftende slowfood projekt, med et fantastisk godt resultat 🙂

fullsizeoutput_e3b

Opskrift Græskarpuré

Græskar, ikke andet 😉fullsizeoutput_e3d

Flæk græskarret og rens for kerner. Del dem i store stykker, læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bag dem i ovnen 45-60 minutter ved 160 grader, til de er helt møre. Lad dem køle af. Når de er kolde nok til at arbejde med, skrabes det møre kød af skallen. Det er meget nemt.

Kom græskar-køddet i en blender eller foodprocessor og kør til du har en glat puré.

Puréen er nu klar til brug i suppe, tærter, brød, kager, pandekager mv. Det du ikke vil bruge med det samme, portions anrettes i frostposer og fryses ned til senere brug. Jeg fik nok til seks poser á 4 dl til fryseren og til en portion græskarpandekager.

fullsizeoutput_e41

Velbekommen 😀