Stuvet spidskål

Kål er en sund og billig vinterspise. En overset sort er spidskålen, som er yderst delikat i smagen. Jeg har her lavet en stuvet spidskål, som er populær hos os. Den er iøvrigt et godt alternativ til den traditionelle rødkål juleaften, som jeg er lidt træt af…. Ydermere er den helt perfekt til nøddestegen, som jeg skal have juleaften i år.

Opskrift Stuvet spidskål

1 hoved spidskål

soyafløde, 1,5 -2,5 dl alt efter kålhovedets størrelse

ca 1 tsk chiliflager

1/4 tsk stdt muskatnød

1 stort fed hvidløg

salt og peber

lidt plantemargarine

Snit kålen i fine strimler. Hak hvidløget helt fint. Svits kål og hvidløg og chili i lidt margarine (kun så det ikke brænder på) ved middel varme nogle minutter, til kålen lige begynder att blive blød, men stadig har lidt “bid”. Tilsæt fløde i en sådan mængde at det ikke bliver for sovset. Tilsæt revet muskatnød, lidt salt og peber. Varm det godt i gennem og tag det fra varmen. Smag til. God til hverdags mad og selvføgelig julemaden!

IMG_2099

 

Velbekommen 🙂

Skriv en kommentar